Glostrup 21/12-2020

Patienten havde igennem et års tid oplevet hyppige natligeepisoder med smerter i brystet og følelsen af, at hjertet slog kolbøtter. Hun havde imidlertid ikke fået diagnosticeret en hjertelidelse.

I forbindelse med en uønsket graviditet fik hun en medicinsk abort med lægemidlet Cytotec. Få timer efter indtagelsen af medicinen fik hun hjertestop, som blev behandlet med stød. Hun var indlagt i en periode herefter og ved udskrivelsen blev hjertepumpefunktionen beskrevet som normal. På grund af den voldsomme hændelse blev hun dog henvist til en krisepsykolog.

Få dage efter udskrivelsen blev hun indlagt igen med hjerterytmeforstyrrelser og fik i forbindelse med indlæggelsen stillet diagnosen spasmeangina (tendens til natlige hjertekramper med forstyrret hjerterytme). Henset til hendes tidligere hjertestop og fortsatte hjerterytmeforstyrrelser fik patienten indopereret en pacemaker. Hun har efterfølgende været plaget af vedvarende psykiske og kognitive problemer.

Både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen fandt, at hjertestop med overvejende sandsynlighed var udløst af Cytotec. Det blev imidlertid vurderet, at der ikke var sket varig skade på hjertet. Hjertelidelsen spasmeangina var således en forudbestående sygdom, som blot ikke var diagnosticeret hos patienten på skadestidspunktet og som efterfølgende havde gjort det nødvendigt at indsætte pacemakeren. De midlertidige følger af hjertestop  var derved ikke mere alvorlige, end hvad patienten med rimelighed måtte tåle set i forhold til grundlidelsen og hendes helbredstilstand i øvrigt.

Patienten indbragte ankenævnets afgørelse for domstolene. Under retssagen blev der indhentet udtalelse fra Retslægerådet, der blandt andet udtalte, at man hos raske forsøgspersoner ikke har kunnet påvise en effekt på hjertefunktionen efter indtagelse af Cytotec i de relevante doser. Til samme spørgsmål anførte Retslægerådet endvidere, at man måtte formode, at de ekstremt sjældne tilfælde derfor optræder hos særligt disponerede patienter. Yderligere anførte Retslægerådet, at lægemiddelskaden ikke havde forårsaget varig skade på hjertet og at indsættelsen af pacemakeren skyldtes patientens hjertesygdom, spasmeangina. Hvad angik de psykiske symptomer, udtalte Retslægerådet, at de sandsynligvis skyldtes hændelsesforløbet, men Retslægerådet kunne ikke vurdere, i hvilken grad de enkelte elementer i forløbet havde bidraget til symptomerne.

Retten i Glostrup fandt, at lægemidlet alene havde forårsaget forbigående gener, som lå indenfor det, som patienten med rimelighed måtte tåle, jf. Klage- og erstatningslovens § 43.  

Ankenævnet for Patienterstatningen blev herefter frifundet.