Klage over beslutning om tvangsbehandling af legemlig lidelse

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 25. januar 2011 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af legemlig lidelse af den 7. januar 2011 på organkirurgisk afdeling, .

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 7. januar 2011 traf overlægen beslutning om at behandle med akut gastroskopi, blod- og plasmatransfusion, laparaskopi, blodprøver og a-gas.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling af legemlig lidelse til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 25. januar 2011 beslutningen om tvangsbehandling af legemlig lidelse af .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 7. januar 2011 blev indlagt på organkirurgisk afdeling, . Samme dag blev der ordineret behandling med plasma- og blodtransfusion, gastroskopi, laparaskopi, blodprøver og A-gas.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 13 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at en person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse og som modsætter sig behandling af en legemlig lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare.

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med plasma- og blodtransfusion, gastroskopi, laparaskopi, blodprøver og A-gas den 7. januar 2011 var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand, idet hun gav udtryk for, at hun kunne kommunikere med engle gennem huden og dermed forudsige fremtiden, samt at hun blev forfulgt af sin mand. Hun var endvidere præget af manglende realitetssans og manglende sygdomsindsigt.

havde den 7. januar 2011 blodige opkastninger, en lav blodprocent på 3,8 mM og en høj pulsfrekvens på 103 slag pr. min.

Ankenævnet kan oplyse, at blodig opkastning, lav blodprocent og høj puls indikerer, at der er en blødning i den øverste del af mave-tarmsystemet. Kraftig blødning er forbundet med en høj risiko for at dø, og det er derfor af afgørende betydning, at forholdene bliver undersøgt og vurderet, således at en eventuel blødning kan stoppes.

Det er på denne baggrund ankenævnets vurdering, at befandt sig i en tilstand, der udsatte hendes liv og helbred for væsentlig fare.

Ankenævnet finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet har lagt vægt på, at nægtede at modtage frivillig behandling uanset at tilstanden vurderedes at være livstruende, og at det således ikke var muligt at behandle hende uden tvang.

Nævnet har videre lagt vægt på, at de besluttede behandlingstiltag var nødvendige, da tilstanden udsatte for væsentlig fare. Nævnet har endelig lagt vægt på, at behandlingstiltagene var almindelige, relevante og nødvendige i den pågældende situation.

Ankenævnet kan hertil oplyse, at det er almindeligt og relevant at foretage en akut kikkertundersøgelse (gastroskopi) på patienter, der indlægges med blodige opkastninger, høj puls og lav blodprocent. En gastroskopi er den enkleste og mest præcise undersøgelsesmetode, når der er mistanke om blødning i den øverste del af mave-tarmsystemet, og ved hjælp heraf kan blødningskilden identificeres, således at den kan forsøges lukket via en arbejdskanal i kikkerten. Der findes intet reelt alternativ til en sådan undersøgelse.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen .