Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af <****> den 11. august 2011 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> den 5. august 2011 på <****>.

Den 6. maj 2011 blev <****> indlagt på <****>. Hun blev ved indlæggelsen vurderet svært psykotisk. Den 2. august 2011 blev der ordineret injektion Rispolept 25 mg. i.m., 14 dage herefter injektion Risperdal depot 37,5 mg hver 14. dag, samt smeltetablet Risperdal 1 mg dagligt stigende med 1 mg ad gangen op til 4 mg med efterfølgende justering efter virkning, bivirkning og serumværdi. Den 5. august 2011 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Risperdal 1 mg optrappes med 1 mg dagligt til 4 mg med efterfølgende justering afhængig af virkning og bivirkninger til max. 10 mg dagligt. Aftrappes over tre uger efter påbegyndelse af depotbehandling, samt injektion Rispolept consta 25 mg i.m. efter 14 dage injektion Rispolept consta 37,5 mg i.m. hver 14. dag med justering efter virkning, bivirkning og serumværdi til max. 50 mg i.m. hver 14. dag. <****> klagede over beslutningen om tvangsbehandling til <****>. Klagen blev tillagt opsættende virkning. Det <****> godkendte ved afgørelse af 11. august 2011 beslutningen om tvangsbehandling af <****>.

Den 6. maj 2011 blev indlagt på . Hun blev ved indlæggelsen vurderet svært psykotisk.

Den 2. august 2011 blev der ordineret injektion Rispolept 25 mg. i.m., 14 dage herefter injektion Risperdal depot 37,5 mg hver 14. dag, samt smeltetablet Risperdal 1 mg dagligt stigende med 1 mg ad gangen op til 4 mg med efterfølgende justering efter virkning, bivirkning og serumværdi.

Den 5. august 2011 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Risperdal 1 mg optrappes med 1 mg dagligt til 4 mg med efterfølgende justering afhængig af virkning og bivirkninger til max. 10 mg dagligt. Aftrappes over tre uger efter påbegyndelse af depotbehandling, samt injektion Rispolept consta 25 mg i.m. efter 14 dage injektion Rispolept consta 37,5 mg i.m. hver 14. dag med justering efter virkning, bivirkning og serumværdi til max. 50 mg i.m. hver 14. dag.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det godkendte ved afgørelse af 11. august 2011 beslutningen om tvangsbehandling af .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Ankenævnet finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af forfølgelsesforestillinger og tankeforstyrrelser i en sådan grad, at hun var forpint og ikke var i stand til at opretholde en almindelig social kontakt.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 12, stk. 5, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten, forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst tre dage.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger, at formålet med motivationsperioden er, at patienten skal have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen.

Ankenævnet kan hertil oplyse, at patienten forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling så vidt muligt skal have haft mulighed for at drøfte spørgsmålet med sin patientrådgiver.

Ankenævnet kan yderligere oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at patienten i betænkningstiden dagligt skal tilbydes medicin til frivillig indtagelse, og at den forsøgte motivation skal journalføres.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at en patient har krav på højst tre dages betænkningstid, inden der træffes beslutning om tvangsbehandling. Dette forhindrer ikke overlægen i at give patienten en længere betænkningstid.

Ankenævnet finder imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning i relation til indholdet af motivationen i betænkningstiden.

Det er ankenævnets opfattelse, at en patient skal tilbydes en konkret behandling, således at patienten kan forholde sig til eksempelvis hvilket præparat og hvilken dosis, som vil finde anvendelse ved en eventuel beslutning om tvangsbehandling. Det er derfor en betingelse, at der motiveres for en konkret behandling. Denne motivation skal foretages løbende, og tvangsbehandling skal iværksættes med det præparat og den dosis, som der er motiveret for, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde andet.

Det er videre ankenævnets opfattelse, at der skal motiveres og informeres konkret for det dosisinterval, der efterfølgende træffes beslutning om, herunder også, hvis dosis skal øges med et bestemt interval. Det skal fremgår af journalen, at der er motiveret og informeret konkret.

Det fremgår af EPM, at blev tilbudt 1 mg Risperdal og 25 mg Rispolept Consta den 2., 3. og 4. august 2011, men at hun nægtede at modtage dette.

Der er ingen lægejournalnotater for den 3. og 4. august 2011.

Af sygeplejejournalen for den 2. august 2011 fremgår, at hun blev tilbudt 1 mg Risperdal og 25 mg Risperdal depot, men afviste begge. Den 3. august 2011 fremgår det, at hun blev tilbudt, men afviste Risperdal. Den 4. august 2011 ønskede hun hverken Risperdal, Risperdal depot eller Abilify. Dosis er ikke angivet. Hun blev tilbudt Risperdal igen senere samme dag, men afviste.

Den 5. august 2011 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med smeltetablet Risperdal 1 mg optrappet med 1 mg dagligt til 4 mg med efterfølgende justering afhængig af virkning og bivirkninger til max. 10 mg dagligt. Aftrappes over tre uger efter påbegyndelse af depotbehandling, samt injektion Rispolept consta 25 mg i.m. efter 14 dage injektion Rispolept consta 37,5 mg i.m. hver 14. dag med justering efter virkning, bivirkning og serumværdi til max. 50 mg i.m. hver 14. dag.

Ankenævnet finder herefter ikke, at der er truffet beslutning om iværksættelse af tvangsbehandling med den dosis, der er motiveret for, herunder at dosis skulle øges med et bestemt interval.

Ankenævnet har lagt vægt på, at ikke blev motiveret for hele dosisintervallet, dosisøgning med 1 mg dagligt til 4 mg og ændret præparat og administrationsform efterfølgende.

Ankenævnet har bemærket, at blev motiveret fra den 2. til den 4. august 2011, men da der ikke har været motiveret for hele dosisintervallet, er det ankenævnets opfattelse, at dette ikke kan betragtes som betænkningstid i relation til den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 5. august 2011.

Det er således ankenævnets opfattelse, at der ikke er gjort, hvad der er muligt for at opnå s frivillige medvirken, idet hun burde have været motiveret for hele dosisintervallet, interval for dosisøgning og ændret præparat og administrationsform.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af , således at ankenævnet ikke kan godkende den beslutning om tvangsbehandling, der blev truffet den 11. august 2011.