Konkret vurderet, at der ikke var mulighed for flere tiltag

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. oktober 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 27. september 2013 på <****>, <***>Region<***>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. oktober 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 28. september 2013 på <****>, <***>Region<***>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. oktober 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 29. september 2013 på <****>, <***>Region<***>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 27. september 2013 fik under en indlæggelse på ,<***>Region<***>,  indgivet beroligende middel med magt i form af Stesolid 10 mg i.m.

Den 28. september 2013 fik han indgivet beroligende middel med magt i form af Nozinan 25 mg, og den 29. september 2013 fik han indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Zyprexa 10 mg i.m.

klagede over beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen. 

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 15. oktober 2013 de tre beslutninger om indgivelse af beroligende middel med magt til .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 27. september 2013

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 27. september 2013 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var opkørt, verbalt truende, hurtigkørende, vredladen, samt truede personale og politi med knyttet næve og truede dem på livet.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har konkret lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, herunder ved tilstedeværelsen af seks personalemedlemmer og to politibetjente, samt havde forsøgt at samtale med ham, men at dette var næsten umuligt på grund af konstant tale og opkørthed. Endvidere var det forsøgt at tilbyde ham beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at sædvanlig dosis Stesolid ved injektionsbehandling for kramper er 10-20 mg (2-4 ml) langsomt i.v., evt. gentaget for voksne. Som præanæstetisk medikation er det 0,2 mg/kg legemsvægt i.m. eller 0,1- 0,2 mg/kg legemsvægt langsomt i.v. og for status epilepticus er sædvanlig dosis 0,2 mg/kg, 5 mg/min. Kan evt. gentages efter 5-10 min.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Stesolid er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. oktober 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 27. september 2013.

Den 28. september 2013

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 28. september 2013 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var opkørt og løb skrigende og råbende omkring, samt havde talepres.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter ved at skærme ham til stuen fra kl. 01.42, men han blev ved med at komme tilbage til fællesmiljøet, ligesom han var skrigende og råbende i kontakten. Han fik kl. 00.30  2 mg Risperidon og 25 mg Nozinan, og igen kl. 01.42 fik han 25 mg Nozinan, men var fortsat manisk, hvileløs, seksualiserende overfor medpatienter og personalet, samt truende. Kl. 9.45 sad i sofaarealet og var fortsat opkørt, seksualiserende og forgrovende, hvilket var tiltaget siden kl. 7. Han blev tilbudt 10 mg Zyprexa til frivillig indtagelse, men afviste dette. Han blev først ved samtale og dernæst fysisk forsøgt afskærmet til sin stue og begyndte da at sparke ud efter personalet. Han blev dernæst forsøgt talt til ro og igen tilbudt tablet 10 mg Zyprexa, hvortil han svarede, at han ønskede sprøjte. Han fik dernæst injektion Zyprexa 10 mg i.m. med angivelse af, at der var tale om en stor mand af vægt.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at sædvanlig dosis ved injektion Zyprexa er 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter to timer, højst 20 mg dagligt. Senest efter tre dage bør der skiftes til oral behandling.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelige.

Ankenævnet er opmærksom på, at tidligere havde modtaget Nozinan og Risperidon, men grundet hans fortsatte svært maniske symptomer og motoriske uro var det forsvarligt og i overensstemmelse med kravet om sædvanlig dosering, at give injektion Zyprexa 10 mg i.m.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. oktober 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 28. september 2013.

Den 29. september 2013

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 29. september 2013 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen fortsat ikke havde sovet og var højtråbende.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Ankenævnet har lagt vægt på, at trods bæltefiksering fortsat var urolig og højtråbende, hvorfor ankenævnet har lagt til grund at yderligere forsøg på verbal og fysisk begrænsning og korrektion ikke var mulig. Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår at der blev talt med ham, idet han oplyste at være med i en militær enhed med kamphund og geværer gennem 37 år, samt at der blev talt om medicineringen, hvor han indtog 0,25 mg Rivotril ud af de tilbudte 2 mg, samt senere under samtalen yderligere 0,25 mg Rivotril. Han blev derudover tilbudt injektion Zyprexa som beroligende middel, men afslog dette.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at sædvanlig dosis Zyprexa ved injektionsbehandling er 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter 2 timer, højst 20 mg dagligt. Senest efter tre dage bør der skiftes til oral behandling. Ældre. 2,5-5 mg.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. oktober 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 29. september 2013.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 4, stk. 1: Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2: Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3: Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4: Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

§ 17.En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.