Ingen sagsbehandlingsfejl eller nye og væsentlige oplysninger

Det Psykiatriske Ankenævn kan ikke imødekomme <****>s anmodning om genoptagelse af sagen, hvor Det Psykiatriske Ankenævn traf afgørelse den 1. juli 2014.

Afgørelsen af 1. juli 2014

Det Psykiatriske Ankenævn tiltrådte den 1. juli 2014 den afgørelse, der var truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 25. marts 2014 vedrørende tvangsbehandling af den 14. marts 2014.

Anmodningen om genoptagelse

Ved skrivelse af den 10. juli 2014 har anmodet Det Psykiatriske Ankenævn om at genoptage sagen, idet hun blandt andet har anført, at hun fejlagtig blev behandlet i psykiatrisk regi, selvom hun var somatisk syg og oplevede fysiske symptomer i form af ubehag og rystelser i forbindelse med indtagelse af diverse fødevarer.

har i genoptagelsesanmodningen videre anført, at hun oplevede bivirkninger i forbindelse med tvangsmedicineringen i form af rystelser i kroppen og smerter i venstre arm og hoved, ligesom ansigtsmusklen trak sig sammen.

Endvidere har   anført, at hun var forundret over, at hendes sag blev behandlet af ankenævnet uden, at hun havde fået mulighed for at anføre sine oplysninger til sagen.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse

Begrundelse vedrørende nye og væsentlige oplysninger

Det Psykiatriske ankenævn kan oplyse, at om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlig nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da der blev truffet afgørelse i sagen. Disse oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Det er ankenævnets vurdering, at der ved oplysninger i genoptagelsesanmodningen fra om, at der var tale om en somatisk sygdomstilstand, idet hun fik det dårligt ved indtagelse af diverse fødevarer, ikke er tale om nye væsentlige oplysninger, som kan begrunde et andet resultat af afgørelsen.

Ankenævnet har herunder lagt vægt på, at oplysningerne ikke er nye, men fremgår af sagens øvrige akter, som har været forelagt Det Psykiatriske Ankenævn og dermed er indgået i grundlaget for ankenævnets afgørelse af den 1. juli 2014.

har videre anført i genoptagelsesanmodningen, at hun havde oplevet bivirkninger af tvangsbehandlingen.

Det er ankenævnets vurdering, at dette er en ny oplysning, men at der ikke er tale om en væsentlig oplysning i relation til beslutningen af den 14. marts 2014 om tvangsbehandling, da der er tale om en viden, der ikke var til stede på beslutningstidspunktet.

Ankenævnet kan hertil oplyse, at der ved vurderingen af, hvorvidt der var tilstrækkeligt grundlag for at iværksætte tvangsbehandling skal inddrages de forhold og oplysninger, som var til stede på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling.

På denne baggrund finder ankenævnet, at der ikke er fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fornyet realitetsbehandling i ankenævnet.

Begrundelse vedrørende sagsbehandlingsfejl

Da har anført, at hun er forundret over ikke at have haft mulighed for at anføre sine oplysninger til sagen, har ankenævnet forstået dette som en anmodning om genoptagelse grundet manglende partshøring.

Ankenævnet skal hertil oplyse, at en sag endvidere kan genoptages, hvis der er væsentlige sagsbehandlingsfejl, der må antages at kunne føre til afgørelsens ugyldighed.

Det Psykiatriske Ankenævn kan videre oplyse, at i modsætning til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen afholder ankenævnet sine møder uden deltagelse af sagens parter. Behandlingen sker således udelukkende på et skriftligt grundlag.

Det fremgår af § 19 i forvaltningsloven, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at der i forbindelse med sagsbehandlingen af s anke over Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af den 25. marts 2014 om tvangsbehandling ikke har været indhentet yderligere materiale til sagen i forhold til det materiale, som lå til grund for Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse.

Ankenævnet har derfor antaget, at var bekendt med sagens faktiske grundlag.

På denne baggrund finder ankenævnet, at der ikke er sket sagsbehandlingsfejl ved sagens behandling, der kan begrunde en fornyet realitetsbehandling i ankenævnet.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1729 af 15. december 2010 om forretningsorden for Det Psykiatriske Ankenævn

§ 14.

Ankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. § 38 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 38, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

Stk. 3. Fremkommer der i en sag, som er afgjort af ankenævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, tager ankenævnet sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.