Tvangsbehandling ikke truffet efter psykiatrilovens § 12

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 6. maj 2014 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> den 30. april 2014 på <****>, <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 5. marts 2014 blev indlagt på . var ved indlæggelsen vurderet psykotisk. Den 28. april 2014 blev der opstartet motivation for behandling med injektion Trilafon Dekanoat 108 mg eventuelt stigende til 162 mg hver 14. dag.

Den 30. april 2014 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med injektion Trilafon Dekanoat 108 mg stigende til 162 mg hver 14. dag.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen. Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af den 6. maj 2014 beslutningen om tvangsbehandling af .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 12, stk. 1, i psykiatriloven, at tvangsbehandling kun må anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10. Der kan således kun ske tvangsbehandling efter § 12 i forhold til indlagte patienter.

Ankenævnet har bemærket, at der foreligger en tvangsprotokol, skema 2, for tvangsbehandling med dato for beslutning den 30. april 2014, samt en tvangsprotokol skema 2a, for beslutningen om tvungen opfølgning med dato for beslutning den 30. april 2014.

Det fremgår af journalen, at der den 30. april 2014 blev truffet beslutning om tvungen opfølgning og i denne sammenhæng beslutning om tvangsbehandling af med depotbehandling.

Det fremgår af referatet fra mødet ved Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, at overlægen havde oplyst, at udskrivning var forestående.

På denne baggrund er det ankenævnets opfattelse, at den beslutning, der blev truffet den 30. april 2014 om behandling af med injektion Trilafon Dekanoat 108 mg eventuelt stigende til 162 mg hver 14. dag ikke var en beslutning om tvangsbehandling i henhold til psykiatrilovens § 12, men en beslutning om tvangsbehandling som led i den samtidige beslutning om tvungen opfølgning.

Det forhold, at der er udfyldt en særskilt protokol for tvangsbehandling medfører efter ankenævnets opfattelse ikke i sig selv, at beslutningen skal behandles som en beslutning om tvangsbehandling i henhold til psykiatrilovens § 12.

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 38, stk. 1, i psykiatriloven, at afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under , Region, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 6. maj 2014 vedrørende beslutning om tvangsbehandling.

Ankenævnet har ikke taget stilling til de materielle betingelser for tvangsindgrebet, idet ankenævnet ikke finder, at dette er omfattet af ankenævnets kompetence.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 10, stk. 1: Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på , skal ske, hvis overlægen finder, at betingelserne i § 5 er opfyldt.

Stk. 2. Overførelse af en patient, der er indlagt på , til lukket behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten modsætter sig overførelsen.

Stk. 3. Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begæringen fremsat af patientrådgiveren, jf. §§ 24-29, underrettes tillige denne.

§ 12, stk. 1. Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10.

Stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Stk. 3. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

Stk. 4. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. Denne træffer samtidig bestemmelse om, i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.

Stk. 5. Forud for overlægens afgørelse efter stk. 4, om tvangsbehandling skal patienten have en passende betænkningstid,

hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst 3 dage.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter denne bestemmelse.

§ 38. Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Rets, Region , kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.