Mindste middels princippet ikke overholdt, da tilbudt Stesolid 10 mg og givet 10 mg Stesolid i injektionsform.

Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 24. april 2015 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 7. april kl. 20.45 på Sygehus <****>. Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 24. april 2015 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 8. april kl. 00.25 på Sygehus <****>. Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 24. april 2015 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 8. april kl. 06.20 på Sygehus <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 7. april 2015 kl. 20.24 og den 8. april 2015 kl. 00.20 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Stesolid 10 mg.

Den 8. april 2015 kl. 06.20 fik indgivet beroligende middel med magt i form af Zyprexa 10 mg.

klagede over beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen. 

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 24. april 2015 beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt til .

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Beroligende middel den 7. april 2015 kl. 20.45

Det er noteret den 8. april 2015 kl. 01.34, at den 7. april 2015 kl. 21 (tvangsprotokol kl. 20.45) var gået ind på personalekontoret, havde forsøgt at lukke døren og var gået til angreb på personalet. Hun blev først lagt ned af personalemedlemmer og derefter ført ind på sin stue, men hun gjorde modstand. blev lagt på sengen og fastholdt. Ved forespørgsel kunne hun ikke redegøre for hændelsen, men hun anmodede om noget at drikke. Hun blev tilbudt beroligende medicin i form af tablet Stesolid 10 mg, som hun afviste. forsøgte flere gange af skubbe personalet væk og gøre sig fri. Idet det ikke var muligt at lave en aftale med hende, fik hun beroligende i form af injektion 10 mg i.m.

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 7. april 2015 kl. 20.45 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe hende til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var så urolig, at hendes tilstand kun ville blive bedre ved indgivelse af beroligende middel med tvang.

Ankenævnet finder ikke, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har dog lagt vægt på, at fik tilbudt medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Stesolid 10 mg, men at indgivelse af beroligende middel med magt i stedet blev givet i form af injektion Stesolid 10 mg i.m, hvilket svarer til en højere dosis end den der blev tilbudt.

Ankenævnet finder herefter ikke, at mindste middels princippet er opfyldt, da der blev givet en højere dosis Stesolid til end hun blev tilbudt til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det dermed må lægges til grund at en dosis svarende til tablet Stesolid 10 mg var vurderet tilstrækkeligt, hvorfor en højere dosis ikke var i overensstemmelse med mindste middels princippet.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at der var tale om en situation, der eskalerede efter hun blev tilbudt medicinen eller en anden eventuel begrundelse for at forøge dosis i forhold til det tilbudte.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, således at nævnet ikke kan godkende den beslutning om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 7. april 2015 kl. 20.24.

Beroligende middel den 8. april 2015 kl. 00.20

Det er noteret den 8. april 2015 kl. 01.51, at kl. 00.50 (tvangsprotokol kl. 00.20) igen var urolig, og at hun forsøgte at rulle rundt i sengen, mens hun fortsat var bæltefikseret. Hun fik tilbudt tablet Stesolid 10 mg, som hun nægtede at tage imod. Der blev herefter givet injektion Stesolid 10 mg.

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 8. april 2015 kl. 00.20 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var meget urolig og opkørt.

Ankenævnet finder ikke, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har dog lagt vægt på, at fik tilbudt medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Stesolid 10 mg, men at indgivelse af beroligende middel med magt i stedet blev givet i form af injektion Stesolid 10 mg i.m, hvilket svarer til en højere dosis end den der blev tilbudt.

Ankenævnet finder herefter ikke, at mindste middels princippet er opfyldt, da der blev givet en højere dosis Stesolid til end hun blev tilbudt til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det dermed må lægges til grund at en dosis svarende til tablet Stesolid 10 mg var vurderet tilstrækkeligt, hvorfor en højere dosis ikke var i overensstemmelse med mindste middels princippet.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at der var tale om en situation, der eskalerede efter hun blev tilbudt medicinen eller en anden eventuel begrundelse for at forøge dosis i forhold til det tilbudte.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, således at nævnet ikke kan godkende den beslutning om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 8. april 2015 kl. 00.20.

Beroligende middel den 8. april 2015 kl. 06.20

Den 8. april 2015 kl. 06.55 (tvangsprotokol kl. 06.20) blev det noteret, at havde været højtråbende, og at kontakten med hende foregik på hendes præmisser. trykkede på kaldeknappen, selv om der var personale på stuen, og hun kunne ikke korrigeres heri. Det var ikke muligt at føre en samtale med , og hun forsøgte at gribe fat i personalet. Hun blev fastholdt og tilbudt tablet Zyprexa 10 mg, som hun afviste. Der blev givet injektion Zyprexa 10 mg.

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 8. april 2015 kl. 06.20 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var svært urolig og højtråbende, og det var ikke muligt at føre en samtale med hende.

Ankenævnet finder ikke, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, ligesom man forsøgt at tilbyde hende tablet Zyprexa 10 mg til frivillig indtagelse. Idet hun var svært urolig havde det ikke været muligt at tale hende til ro.

Ankenævnet har dog lagt vægt på, at fik tilbudt medicin til frivillig indtagelse i form af tablet Zyprexa 10 mg, men at indgivelse af beroligende middel med magt i stedet blev givet i form af injektion Zyprexa 10 mg i.m, hvilket svarer til en højere dosis end den der blev tilbudt.

Ankenævnet finder herefter ikke, at mindste middels princippet er opfyldt, da der blev givet en højere dosis Zyprexa til end hun blev tilbudt til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det dermed må lægges til grund at en dosis svarende til tablet Zyprexa 10 mg var vurderet tilstrækkeligt, hvorfor en højere dosis ikke er i overensstemmelse med mindste middels princippet.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at der var tale om en situation, der eskalerede, efter at hun var blevet tilbudt medicinen eller en anden eventuel begrundelse for at forøge dosis i forhold til det tilbudte.

Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, således at nævnet ikke kan godkende den beslutning om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 8. april 2015 kl. 06.20.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 4, stk. 1: Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2: Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3: Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4: Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

§ 17.En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.