Godkendelse af beroligende middel med magt med antipsykotisk præparat samt benzodiazepin

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. juni 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 1. juni 2016 kl. 17.35 på Afdeling <****>, Sygehus <****>, Region <****>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 15. juni 2016 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 3. juni 2016 kl. 10.45 på Afdeling <****>, Sygehus <****>, Region <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 9. maj 2016 blev indlagt på Afdeling , Sygehus , Region .

Den 1. juni 2016 kl. 17.35 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Zyprexa 10 mg.

Den 3. juni 2016 kl. 10.45 fik indgivet beroligende middel med magt i form af smeltetablet Olanzapin 10 mg og oraldråber Rivotril 2 mg.

klagede over beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen. 

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 15. juni 2016 beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til .

Den 16. juni 2016 klagede over afgørelsen af 15. juni 2016 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 1. juni 2016 kl. 17.35

Ankenævnet skal indledningsvist bemærke, at det fremgår af afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn, at indgivelsen fandt sted kl. 19.35. Det Psykiatriske Patientklagenævn har imidlertid oplyst, at der er tale om en tastefejl, og at der rettelig er taget stilling til indgivelsen kl. 17.35.

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 1. juni 2016 kl. 17.35 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var urolig og opkørt. Han sparkede og slog ud med ting, havde ødelagt en dørkarm og var truende og devaluerende og var blevet lagt i bælte, men var fortsat urolig.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forgæves havde forsøgt at begrænse og korrigere, samt tale til ro, hvorefter han var blevet bæltefikseret, men fortsat fremtrådte urolig.

Ankenævnet har bemærket, at man ikke forinden indgivelsen af injektion Zyprexa 10 mg tilbød beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Ankenævnet har dog bemærket, at det fremgår af journalen, at fik i.m. Zyprexa 10 mg, idet det blev vurderet, at der var akut behov for at få ro på ham.

Ankenævnet har herefter lagt til grund, at situationen udviklede sig på en måde, så det ikke var muligt forinden at tilbyde beroligende middel til frivillig indtagelse.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling med injektion Zyprexa anvendes initialt 5-10 mg i.m. Dosis kan gentages efter 2 timer, højst 20 mg dagligt. Senest efter 3 dage bør der skiftes til oral behandling.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Indgivelse af beroligende middel med magt den 3. juni 2016 kl. 10.45

Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 3. juni 2016 kl. 10.45 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var forpint og urolig samt råbende og udskældende. Han smed med kopper på gulvet, og der var risiko for udadreagerende adfærd.

Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale ham til ro og tilbyde ham beroligende medicin i form af smeltetablet Olanzapin 10 mg og oraldråber Rivotril 2 mg til frivillig indtagelse, som han til sidst tog imod med tvang.

Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling med tablet Olanzapin anvendes initialt 5-10 mg dagligt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 5-20 mg dagligt. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt – og forsvarligt – at øge døgndosis gradvist op til højst 40 mg i døgnet. 

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at ved behandling med dråber Rivotril anvendes initialt 0,5 mg dagligt, som kan øges med 0,5 mg hver 3. dag til højst 6 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser.

Ankenævnet kan videre oplyse, at Rivotril er et benzodiazepin med relativt lang halveringstid, der på baggrund af dette kan bruges ved behandling af epilepsi. Rivotril har som andre benzodiazepiner en beroligende og angstdæmpende virkning, foruden det øger krampetærsklen. Rivotril kan derfor anvendes i en akut situation, hvor der er behov for den dæmpende og sløvende effekt.

Endelig kan ankenævnet oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9276 af 6. maj 2014 om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser, at der skal undgås samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og benzodiazepiner udover den akutte fase.

Ankenævnet finder herefter, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Olanzapin og Rivotril er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at der var tale om en akut situation, hvorfor det var relevant at anvende et antipsykotisk lægemiddel i kombination med et benzodiazepin.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

§ 17. En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.

Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

§ 38. Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.

Stk. 2. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives, senest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 3. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.