Tvangsbehandling og tvungen opfølgning

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 24. maj 2016 vedrørende beslutning om tvangsbehandling af <****> den 12. maj 2016 på <****>, Region <****>.

Det psykiatriske patientklagenævns afgørelse

Den 19. februar 2016 blev indlagt på .

Den 9. maj 2016 blev der ordineret Zypadhera i en dosis på 300 mg hver anden uge.

Den 12. maj 2016 traf overlægen beslutning om tvangsbehandling med Zypadhera i en dosis på 300 mg hver 14. dag.

Samtidigt blev der også truffet beslutning om tvungen opfølgning med samme indhold som tvangsbeslutningen.

klagede over beslutningerne om tvangsbehandling og tvungen opfølgning til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen. Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Ved afgørelse af 24. maj 2016 godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen beslutningen om tvungen opfølgning, men afviste at behandle klagen over tvangsbehandling.

Den 26. maj 2016 klagede overlægen over afgørelsen af 24. maj 2016 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Overlægen har i sin klage ytret ønske om, at der fastsættes en klar og entydig praksis omkring beslutningsprocessen vedrørende tvungen opfølgning, herunder om der samtidig skal træffes en beslutning om tvangsbehandling.

Det psykiatriske ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Ankenævnet kan indledningsvist oplyse, at det fremgår af § 13 d i psykiatriloven, at overlægen inden udskrivelse af en patient kan træffe beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, hvis der på baggrund af den aktuelle indlæggelse findes at være en begrundet formodning om og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred. En beslutning om tvungen opfølgning kan alene omfatte et pålæg til patienten om at møde op til medicinering på en psykiatriske afdeling.

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 12, stk. 1, i psykiatriloven, at tvangsbehandling kun må anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10. Der kan således kun ske tvangsbehandling efter § 12 i forhold til indlagte patienter.

Ankenævnet kan videre oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport fra maj 2014 om tvungen opfølgning, at medicineringen på psykiatriske afdelinger som led i tvungen opfølgning foregår i henhold til reglerne om tvungen opfølgning efter udskrivning og ikke efter psykiatrilovens regler om tvangsindlæggelse og tvangsbehandling.

Endelig skal ankenævnet oplyse, at ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klager over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende tvungen opfølgning, men alene vedrørende tvangsbehandling. En beslutning om tvungen opfølgning kan dog få indflydelse på ankenævnets afgørelse vedrørende beslutningen om tvangsbehandling efter § 12.

Ankenævnet har bemærket, at der foreligger en tvangsprotokol for tvangsbehandling med dato for beslutning den 12. maj 2016, samt en tvangsprotokol for beslutningen om tvungen opfølgning med dato for beslutning den 12. maj 2016.

Det fremgår ligeledes af journalen, at der den 12. maj 2016 blev truffet beslutning om tvungen opfølgning samt tvangsbehandling af med depotbehandling.

Ankenævnet har videre bemærket, at det fremgår af journalen den 9. maj 2016, at blev motiveret for tvungen opfølgning efter udskrivning samt tvangsbehandling med depot Zypadhera. Hun blev informeret om rammen for en tvungen opfølgning samt administration af depotmedicin. Det fremgår videre, at hun på ingen måde var motiveret for at indgå i tvungen opfølgning og tvangsbehandling efter udskrivelse. Endelig blev hun informeret om, at det aktuelt ikke fandtes forsvarligt at udskrive hende før en ramme for udskrivelsen var sikret.

Den 10. maj 2016 fremgår det af journalen, at udskrivelse nærmede sig. Man kunne ikke oplyse en endelig dato for udskrivelse, idet man ikke fandt det forsvarligt at udskrive før en ramme herfor var sikret, det afhang i sidste ende af patientklagenævnets afgørelse og dato for et møde. Det fremgår videre, at man måtte forvente, at blev udskrevet, når medhold var givet, subsidiært den følgende dag. Før udskrivelsen ville hun modtage depot, og skulle herefter fremmøde efter 14 dage.

Ankenævnet har herefter forstået det således, at det var intentionen, at udskrive så snart Det Psykiatriske Patientklagenævn havde godkendt beslutningerne.

Ankenævnet har videre bemærket, at idet Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte afdelingens beslutning om tvungen opfølgning, blev udskrevet den 26. maj 2016.

På denne baggrund er det ankenævnets opfattelse, at den beslutning, der blev truffet den 12. maj 2016 om behandling af med Zypadhera i en dosis på 300 mg hver 14. dag, ikke var en beslutning om tvangsbehandling i henhold til psykiatrilovens § 12, men en beslutning om tvangsbehandling som led i den samtidige beslutning om tvungen opfølgning.

Det forhold, at der er udfyldt en særskilt protokol for tvangsbehandling medfører efter ankenævnets opfattelse ikke i sig selv, at beslutningen skal behandles som en beslutning om tvangsbehandling i henhold til psykiatrilovens § 12.

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 24. maj.

Ankenævnet har ikke taget stilling til de materielle betingelser for tvangsindgrebet, idet ankenævnet ikke finder, at dette er omfattet af ankenævnets kompetence.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet eller

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.

§ 10. Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, skal ske, hvis overlægen finder, at betingelserne i § 5 er opfyldt.

Stk. 2. Overførelse af en patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk afdeling behandles efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten ikke giver sit informerede samtykke til overførelsen.

Stk. 3. Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske. Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning meddeles senest inden 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen. Er begæringen fremsat af patientrådgiveren, jf. §§ 24-29, underrettes tillige denne.

§ 12. Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. § 10.

Stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Stk. 3. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.

Stk. 4. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen. Denne træffer samtidig bestemmelse om, i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.

Stk. 5. Forud for overlægens afgørelse efter stk. 4 om tvangsbehandling skal patienten have en passende betænkningstid, hvor patienten får lejlighed til at overveje sit eventuelle samtykke til behandlingen. Betænkningstiden skal have en passende varighed, dog højst 3 dage.

Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om tvangsbehandling efter denne bestemmelse.

§ 38. Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.

Stk. 2. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives, senest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 3. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.