Døraflåsning af patientstue samt af badeværelse

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truf­fet af Det Psykiatriske Pati­entklagenævn ved Nævnenes Hus den 22. marts 2019 vedrørende beslutning om aflåsning af s patientstue på , Psykiatrien , Psykiatrien i Region , i perioden fra den 8. februar til den 12. marts 2019.

Det Psykiatriske Ankenævn ophæver den del af afgørelsen, der er truf­fet af Det Psykiatriske Pati­entklagenævn ved Nævnenes Hus den 22. marts 2019 vedrørende beslutning om aflåsning af badeværelsesdøren på s patientstue på , Psykiatrien , Psykiatrien i Region , i perioden fra den 8. februar til den 12. marts 2019.

SAGSFREMSTILLING

Den 8. juli 2016 blev indlagt på , Psykiatrien , Psykiatrien i Region .

Den 8. februar 2019 traf lægen beslutning om aflåsning af s patientstue.

klagede over beslutningen om aflåsning af patientstuen den 8. februar 2019 til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus den 13. februar 2019.

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 22. marts 2019 beslutningen om aflåsning af s patientstue i perioden fra den 8. februar til den 12. marts 2019.

Den 26. marts 2019 klagede s advokat over afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn. Den 31. marts 2020 fik det Psykiatriske Ankenævn oversendt sagen fra Østre Landsret, der havde afvist at behandle sagen, da anken burde have været oversendt til ankenævnet i stedet for til retten.

DET PSYKIATRISKE ANKENÆVNS BEGRUNDELSE

Ankenævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 8. februar 2019 kl. 13.00 blev der truffet beslutning om aflåsning af s patientstue.

Det fremgår af psykiatrilovens § 18 a, stk. 2, at aflåsning af en patientstue kan anvendes behandlingsmæssigt med henblik på at etablere nødvendige faste rammer i behandlingen af patienten eller for at skærme patienten mod for mange stimuli. Aflåsning af patientstuer kan efter § 18 a, stk. 3, endvidere anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Det fremgår af bemærkningerne til psykiatrilovens § 18 a, at beslutning om at aflåse patientstuer af behandlings- og sikkerhedsmæssige årsager kræver en konkret vurdering og skal være begrundet i et individuelt behov. Afskærmningen kan blandt andet virke som en grænsesættende foranstaltning overfor patienter med svære psykoser, hvor disse fremtræder meget grænsesøgende og uden forståelse for egne eller andres grænser. For at hjælpe disse patienter til at forstå andres grænser og indgå i en mere social dialog med omgivelserne, kan det være nødvendigt at begrænse den grænseoverskridende adfærd ved at afskærme patienten på egen stue med låst dør.

Ankenævnet kan oplyse, at det ofte er mere trygt for en psykotisk patient at være i en fast, regelmæssig og forudsigelig struktur. Døraflåsning kan således være en vigtig medvirkende faktor til mindskning af de psykotiske symptomer.

Ankenævnet finder, at betingelserne for at aflåse s patientstue fra den 8. februar 2019 var opfyldt, idet aflåsningen blev anvendt for at etablere faste rammer i behandlingen af patienten, og da han udsatte andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at den 25. januar 2019 helt umotiveret overfaldt et personale med flere knytnæveslag i ansigtet under en gårdtur. Han blev fikseret frem til den 28. januar 2019, hvor han fik aflåst sin patientstue for at sikre faste rammer i behandlingen. Den 2. februar 2019 gjorde på ny udfald mod flere personaler, da han forsøgte at vriste sig fri og slog ud mod personalet. Han blev igen fikseret frem til den 8. februar 2019, hvor han igen fik aflåst sin patientstue med henblik på at sikre faste rammer i behandlingen og reducere risikoen for vold.

Der blev løbende foretaget vurderinger af overlægen på , der beskrev som psykotisk, paranoid, mistroisk, præget af forfølgelsesvrangforestillinger, usamlet, affektlabil, ligesom hans humør var stærkt svingende og han havde aggressioner mod visse personaler, hvorfor det blev vurderet, at han udgjorde en nærliggende fare for sine omgivelser.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at der løbende i perioden blev taget stilling til, om det var nødvendigt med aflåsning af s patientstue for at sikre de nødvendige rammer i behandlingen, herunder at overlægen den 14. februar 2019 revurderede døraflåsningen.

Beslutningen om døraflåsning blev truffet af en læge iht. psykiatrilovens § 18 a, stk. 4.

Ankenævnet finder endvidere, at beslutningen om aflåsning af s stue opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Ankenævnet har herved lagt vægt på, at man ved døraflåsningen undgik yderligere bæltefiksering af og evt. indgivelse af beroligende medicin med magt.

Ankenævnet har desuden lagt vægt på, at døraflåsningen blev lempet, således at fra den 19. februar 2019 havde adgang til en lille privat gårdhave tilhørende hans stue, hvor døren var låst op i tidsrummet 12-17.

Det fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger § 36, at der skal føres regelmæssigt tilsyn med patienter, der er inde låst på egen stue, og at udgangspunktet er, at patienten skal tilses én gang i timen.

Ankenævnet finder, at betingelsen er opfyldt, idet overlægen traf beslutning om et udvidet observationsniveau med tilsyn minimum én gang i timen.

Det er ankenævnets opfattelse, at det ikke i perioden fra den 8. februar til den 12. marts 2019 var muligt at sikre de nødvendige faste rammer i behandlingen uden at anvende døraflåsning.

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus, således at ankenævnet kan godkende den beslutning om døraflåsning af s patientstue, der blev truffet den 8. februar 2019.

Vedr. dørlåsningen på badeværelset

s advokat har i anken anført, at det er tvivlsomt, hvorvidt der er hjemmel til at låse patienten inde på toilettet under en døraflåsning af patientstuen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der i forbindelse med beslutningen om aflåsning af s patientstue den 8. februar 2019 blev fastlagt et stramt regime, med mindst mulig fysisk samvær med ham, idet han skulle opholde sig på sit badeværelse, når der blev serveret mad, skulle gives medicin mv.

Det fremgår videre af lægeerklæringen, at badeværelset betragtes som en del af patientens fysiske faciliteter og anvendes som en form for sluse, når patienten skal have serveret mad, medicin, eller andre aktiviteter skal foregå, der kræver personalets tilstedeværelse på hans stue. Det foregår således, at patienten ganske kortvarigt, det vil sige i mindre end 1 minut, har ophold på aflåst badeværelse, således at personalet sikkert kan betjene ham.

Det fremgår af psykiatrilovens § 38, at Det Psykiatriske Patientklagenævn kan behandle klager over tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på under Retspsykiatrisk afdeling, Region .

Det er ikke nærmere defineret i psykiatriloven eller i forarbejderne hertil, hvad der forstås ved ”patientstue”.

Ankenævnet finder på baggrund heraf, at Det Psykiatriske Patientklagenævn ikke havde kompetence til at behandle klagen for så vidt angår aflåsningen af badeværelset, idet der ikke er udtrykkelig hjemmel til yderligere døraflåsning i psykiatriloven.

Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse nr. 1574 af 15. december 2010 om forretningsorden for Det Psykiatriske Ankenævn, at ankenævnet kan tiltræde, ændre, hjemvise eller ophæve det psykiatriske patientklagenævns afgørelse.

Ankenævnet ophæver på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn vedr. aflåsning af badeværelset, idet ankenævnet ikke finder, at der var tale om et tvangsindgreb efter psykiatriloven.