Indgivne præparat svarede ikke til de tilbudte

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus den 21. december 2022 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 25. oktober 2022 på .

Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus den 21. december 2022 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 27. oktober 2022 på .

Sagsfremstilling

Ankenævnet henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse for så vidt angår de forhold, der er påklaget til ankenævnet.

Bemærkninger fra sagens parter

(klager)

har klaget over Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse.

Det er anført blandt andet, at clopixol og cisordinol begge indeholder zuclopenthiol.

Det Psykiatriske Ankenævn har ikke modtaget bemærkninger fra .

Det Psykiatriske Ankenævns begrundelse

Ankenævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn

Ankenævnet har bemærket, at klagen blev modtaget af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 28. november 2022.

Der blev afholdt møde i Det Psykiatriske Patientklagenævn den 21. december 2022, og der blev truffet afgørelse samme dag.

Det følger af psykiatrilovens § 36, stk. 3, 3. og 4. pkt., at Det Psykiatriske Patientklagenævn i klagesager om indgivelse af beroligende middel med magt skal træffe afgørelse snarest muligt, og hvis ikke der er truffet afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgiveren om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan forventes at foreligge.

Ankenævnet skal derfor bemærke, at Det Psykiatriske Patientklagenævn senest 14 dage efter klagens modtagelse burde have orienteret og hendes patientrådgiver om grunden til, at der ikke kunne træffes afgørelse inden 14 dage efter klagens modtagelse, og om hvornår en afgørelse kunne forventes at foreligge.

Beroligende middel med magt den 25. oktober 2022

Det fremgår af psykiatrilovens § 17, stk. 2, at lægen om fornødent kan give patienten beroligende middel med magt, hvis det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig tilstand.

Ankenævnet finder, at det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. I den forbindelse har ankenævnet lagt vægt på, at hun ifølge journalen var tiltagende vred og opkørt. Hun råbte og gik truende tæt på personalet samt fejede tallerken med morgenmad og kaffe ned af bordet.

Det fremgår af oplysninger i journalen, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af Clopixol 10 mg eller lorazepam 2 mg, forinden indgivelse af injektion Cisordinol-Acutard 100 mg.

Det er ankenævnets vurdering, at en patient skal tilbydes en konkret behandling, og at behandlingen som udgangspunkt skal iværksættes med det samme præparat og den samme dosis, som man har tilbudt.

Ankenævnet vurderer, at de tilbudte præparater i form af lorazepam og Clopixol ikke svarer til det indgivne præparat i form af Cisordinol-Acutard.

Det indgivne præparat i form af Cisordinol-Acutard er et depotpræparat, mens blev tilbudt lorazepam og Clopixol, der ikke er i depotform. Der er betydelig forskel på absorptionsgrad- og tid samt halveringstid for de to administrationsformer. Dermed er der forskellige forløb af kurverne over plasmakoncentrationen på henholdsvis tabletformen og injektionsformen.

Da man ikke har tilbudt injektion Cisordinol-Acutard til frivillig indtagelse forud for indgivelsen, og der dermed ikke er overensstemmelse mellem det tilbudte og indgivne præparat, er indgivelsen af beroligende middel ikke i overensstemmelse med kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Konklusion

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus, således at ankenævnet ikke kan godkende beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 25. oktober 2022.

Beroligende middel med magt den 27. oktober 2022

Ankenævnet finder, at det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. I den forbindelse har ankenævnet lagt vægt på, at hun ifølge journalen var tiltagende verbalt aggressiv og konstant truende og forpint.

Det fremgår af oplysninger i journalen, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter, samt havde forsøgt at tale hende til ro og tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse i form af Clopixol 10 mg eller lorazepam 2 mg, forinden indgivelse af injektion Cisordinol-Acutard 100 mg.

Det er ankenævnets vurdering, at en patient skal tilbydes en konkret behandling, og at behandlingen som udgangspunkt skal iværksættes med det samme præparat og den samme dosis, som man har tilbudt.

Ankenævnet vurderer, at de tilbudte præparater i form af lorazepam og Clopixol ikke svarer til det indgivne præparat i form af Cisordinol-Acutard.

Det indgivne præparat i form af Cisordinol-Acutard er et depotpræparat, mens blev tilbudt lorazepam og Clopixol, der ikke er i depotform. Der er betydelig forskel på absorptionsgrad- og tid samt halveringstid for de to administrationsformer. Dermed er der forskellige forløb af kurverne over plasmakoncentrationen på henholdsvis tabletformen og injektionsformen.

Da man ikke har tilbudt injektion Cisordinol-Acutard til frivillig indtagelse forud for indgivelsen, og der dermed ikke er overensstemmelse mellem det tilbudte og indgivne præparat, er indgivelsen af beroligende middel ikke i overensstemmelse med kravet om mindst indgribende foranstaltning.

Konklusion

Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus, således at ankenævnet ikke kan godkende beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt, der blev truffet den 27. oktober 2022.

Lovgrundlag

Uddrag af bekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven)

[…]

• 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid.

Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

[…]

• 17. […]

Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten om fornødent med magt skal have et beroligende middel.

[…]

• 31. Inden frihedsberøvelse iværksættes og anden tvang anvendes, skal patienten underrettes mundtligt og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere indhold, baggrund og formål.

[…]

• 32. Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet.

Stk. 2. Klage over beslutning om anvendelse af tvang har ikke opsættende virkning.

Stk. 3. Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel 4, har dog opsættende virkning, medmindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Klage over beslutning om tvungen opfølgning efter § 13 d, stk. 1, har ligeledes opsættende virkning.

[…]

• 38. Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Nævnenes Hus om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk magt, indgivelse af et beroligende middel med magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan påklages til Det Psykiatriske Ankenævn.

Stk. 2. Klage til Det Psykiatriske Ankenævn skal indgives, senest 3 måneder efter at klageren har fået meddelelse om Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige grunde taler herfor.

Stk. 3. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

[…]

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

[…]

• 4. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Stk. 2. Ved afprøvede lægemidler forstås præparater, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lægemiddellovens § 7 og som markedsføres her i landet.

Stk. 3. Ordinationen skal følge de retningslinjer, der er fastsat i forbindelse med udstedelse af markedsføringstilladelsen.

Stk. 4. Forekomst af bivirkninger skal observeres nøje og skal, så snart de konstateres, søges modvirket bedst muligt. Det skal i den forbindelse nøje overvejes, om tvangsmedicineringen bør opretholdes i det hidtidige omfang.

Stk. 5. Brug af ekstraordinært store doser må ikke finde sted.

[…]