Ingen opsættende virkning ved tvangsbehandling af svært personfarlig patient

Tiltrædelse

Vi er enige i afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn af 15. august 2023. Vi tiltræder derfor afgørelsen.

Vi godkender beslutningen om at tvangsbehandle dig, der blev truffet den 1. august 2023.

Sagens forløb

Det Psykiatriske Patientklagenævn traf afgørelse i din sag den 15. august 2023. De traf afgørelse om godkendelse af tvangsbehandling.

Patientrådgiver ████ klagede den 20. oktober 2023 over afgørelsen på vegne af dig.

Sagsfremstilling

Vi henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 15. august 2023.

Bemærkninger fra sagens parter

████

Afgørelsen er anket uden nærmere bemærkninger.

Behandlingssted 1, ████

Vi har ikke modtaget bemærkninger fra Behandlingssted 1, ████ til sagen.

Begrundelse for afgørelsen

Opsættende virkning

Når en patient klager over en beslutning om tvangsbehandling, skal behandlingen som udgangspunkt ikke startes op før Det Psykiatriske Patientklagenævn har truffet afgørelse. Tvangsbehandlingen kan dog startes, hvis det er nødvendigt at gennemføre behandlingen med det samme for:

• ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare
• at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for skade

Vi vurderer, at det var nødvendigt at starte tvangsbehandling af dig den 1. august 2023, selvom du klagede over beslutningen den 3. august 2023.

Der var nærliggende fare for, at du ville udsætte andre for skade.

Vi lægger vægt på, at du var tvangsfikseret på tredje døgn og svært personfarlig.

Tvangsbehandling

Vi vurderer, at betingelserne for at træffe beslutning om at tvangsbehandle dig den 1. august 2023 var opfyldt.

En patient må kun tvangsbehandles, hvis patienten er sindssyg eller er i en tilstand, der kan ligestilles med sindssyge. Derudover skal det være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle patienten, fordi:

• udsigten til helbredelse ellers vil blive væsentlig forringet
• en afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
• patienten udgør en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre

Vi vurderer, at du var i en psykotisk tilstand, hvor du var hurtigt talende med mange emneskift og havde vrangforestillinger om forfølgelse og egen storhed. 

Det ville have været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle, fordi han var personfarlig og forpint.

Motivation og betænkningstid

Vi vurderer, at du fik tilstrækkelig betænkningstid og blev tilstrækkeligt motiveret til at tage medicinen frivilligt.

Før man kan tvangsbehandle en patient, skal patienten have en passende betænkningstid på højest tre dage, hvor patienten dagligt tilbydes at indtage medicinen frivilligt.

Der skal gøres vedvarende forsøg på at oplyse patienten om nødvendigheden af behandlingen. Det skal journalføres, hvordan man har forsøgt at motivere patienten.

Det er en konkret vurdering, hvor lang betænkningstiden skal være, og overlægen kan give patienten en kortere eller længere betænkningstid end tre dage.

Overlægen skal i sin vurdering blandt andet lægge vægt på:

• sygdommens alvorlighed og varighed
• patientens holdning til behandlingen
• om den manglende behandling vil kunne medføre behov for at udøve andre former for tvang
• hvor forpint patienten er

Hvis man tvangsbehandler, skal det som udgangspunkt ske med den samme medicin og dosis, som patienten har fået tilbudt i betænkningstiden. Patienten skal så vidt muligt have mulighed for at drøfte beslutningen om tvangsbehandling med en patientrådgiver.

Vi vurderer, at en betænkningstid på to timer var passende for dig, ud fra den tilstand du var i.

Herved lægger vi vægt på, at du var tvangsfikseret på tredje døgn grundet svær personfarlig adfærd, hvor du blandt andet tre dage forinden havde slået et personalemedlem i hovedet med en knytnæve.

Du blev dagligt motiveret til at tage medicinen frivilligt.

Beslutningen om tvangsbehandling blev godkendt af en overlæge.

Medicin og dosis

Vi vurderer, at du fik et afprøvet lægemiddel i sædvanlig dosis.

Tvangsbehandling, hvor man giver medicinen med injektion, er som udgangspunkt mere indgribende end at give medicinen gennem munden (peroralt).

Det er vores praksis, at behandling med medicin som indsprøjtes i musklen og langsomt frigives over længere tid (depotmedicin), som udgangspunkt er den mest indgribende behandlingsform. Der skal derfor være særlige grunde for at vælge den behandling.

Hvis man tvangsbehandler med depotmedicin, skal patienten have fået medicinen tidligere, fordi man ellers ikke ved om patienten kan tåle medicinen.

Vi vurderer, at der var grund til at behandle dig med Cisordinol i depotform.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af journalen, at du havde en historik med insufficient behandling og behandlingssvigt medførende gentagne forværringer med omfattende trusler og personfarlig adfærd. Behandlingen er det, der erfaringsmæssigt skal til for at holde dig velbehandlet. Desuden fremgår det af journalen, at du grundet svær personfarlig adfærd var tvangsfikseret på tredje døgn, hvorfor der ikke fandtes andre relevante behandlingstiltag.

Når man tvangsbehandler med medicin, skal man altid vælge lægemidler, som er afprøvede og med færrest bivirkninger. Det skal også gives i sædvanlig dosis. Sædvanlig dosis fremgår af pro.medicin.dk

Du har oplyst, at du har bivirkninger i form af sløvhed, mundtørhed og følelsen af at være omtåget.

Bivirkningerne er almindelige bivirkninger ved behandling med Cisordinol Depot.

Nogle patienter kan ikke undgå at få bivirkninger ved behandling med antipsykotiske lægemidler. Bivirkningerne skal afvejes i forhold til effekten af behandlingen og hvor svær en tilstand, patienten er i.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af journalen, at du tåler Cisordinol.

Du fik Cisordinol-Acutard og Cisordinol Depot, som er almindeligt anvendte og velafprøvede lægemidler, og doseringerne på var almindelige.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af oplysningerne om medicinen på pro.medicin.dk, at ved behandling med injektion Cisordinol-Acutard anvendes sædvanligvis initial dosis 50-150 mg. Doseringen gentages efter behov, sædvanligvis efter to til tre dage. Der bør højst gives fire injektioner og højst en akkumuleret dosis på 400 mg. Behandlingen bør desuden højst vare 14 dage. Ved indtrådt klinisk bedring af de psykotiske symptomer kan behandlingen overgå til oral Cisordinol (zuclopenthixol) eller injektion Cisordinol Depot (zuclopenthixoldecanoat).

Vi lægger vægt på, at det fremgår af oplysningerne om medicinen på pro.medicin.dk, at ved behandling med injektion Cisordinol Depot (zuclopenthixoldecanoat) anvendes sædvanligvis initial dosis 100-400 mg dybt intramuskulært hver anden til fjerde uge. Dosis og interval kan ændres efter behov op til højst 500 mg hver anden uge.

Du havde tidligere modtaget Cisordinol med god effekt på din tilstand.

Man var opmærksom på, at din behandling skulle justeres, hvis du fik bivirkninger eller manglende effekt.

Information

Vi vurderer, at du fik den tilstrækkelige information om behandlingen.

En patient skal inden tvangsbehandlingen informeres om behandlingens:

• indhold
• baggrund
• formål
• virkningen af medicinen
• bivirkninger ved medicinen

Det fremgår af journalen, at du blev informeret om indholdet, baggrunden og formålet med behandlingen med Cisordinol-Acutard og Cisordinol Depot. Du blev også oplyst om virkningen og bivirkningerne ved præparaterne.

Du blev derfor tilstrækkeligt informeret om, at der var truffet beslutning om at behandle dig med en dosis, der er højere end den sædvanlige dosering,

Konklusion

Vi tiltræder på den baggrund afgørelsen fra Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Det betyder, at vi kan godkende beslutningen om tvangsbehandling den 1. august 2023.

Lovgivning

Her kan du se de regler, som vi har afgjort din sag efter, og andre relevante regler for din sag.

Bekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (psykiatriloven)

• 4, stk. 1, om frivillig medvirken og betænkningstid
• 4, stk. 2 - 4, om mindst indgribende tvang
• 4 a om beslutning i overlægens fravær
• 5 om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
• 10 om tvangstilbageholdelse under indlæggelse
• 12 om tvangsbehandling
• 31 om oplysninger til patienten før tvang
• 32, stk. 1, om vejledning om klageadgang
• 32, stk. 2 og 3, om opsættende virkning ved klage
• 38, stk. 1, om klage til Det Psykiatriske Ankenævn
• 38, stk. 2, om klagefristen
• 38, stk. 3, om klage til en anden administrativ myndighed

Bekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023 af lov om lægemidler

• 7 om afprøvede lægemidler

Bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

• 3 om foranstaltninger før tvangsmedicinering
• 4 om afprøvede lægemidler i sædvanlig dosis
• 5 om brugen af depotpræparater ved tvangsbehandling