Klage over pleje i forbindelse med behandling af atrieflimmer

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere <****> for journalføringen af plejen, som <****> modtog i perioden fra den 17. til den 20. juni 2011. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 17. til den 20. juni 2011.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling i , i perioden fra den 17. til den 20. juni 2011.

Det er anført, at den 17. juni 2011 blev indlagt på grund af atrieflimmer, højt blodtryk og overfladisk respiration. Det er videre anført, at der straks blev startet medicinsk behandling, og man forsøgte at give ilt gennem næsen, men trak slangerne ud. Det er anført, at man den 18. juni 2011 forsøgte at scanne s hjerte (ekkokardiografi), men at flimmeret var for kraftigt til, at man kunne få et brugbart billede. Det er endvidere anført, at den 19. juni 2011 halvt lå/halvt sad i sin seng, dehydreret med lufthunger, taledyspnoe og med en fyldt urinpose hængende på sengen. Hans tale var uforståelig, og han vidste ikke, hvordan han skulle trække i alarmsnoren. Det er endelig anført, at der først blev givet iltmaske samt scannet, da s kone anmodede herom.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen

Behandling

Den 17. juni 2011 blev indlagt på grund af atrieflimren. blev beskrevet som rodende, og sygehistorien blev derfor optaget ved hjælp af s kone. var kendt med demens samt forhøjet blodtryk.

udviklede tre dage før indlæggelsen tiltagende træthed og åndenød, men ingen smerter. EKG viste flimmer fra hjertets forkamre med en hurtig rytme.

Om aftenen den 17. juni 2011 blev der taget rutineblodprøver, som var normale, bortset fra let forhøjede infektionstal. var vågen, men præget af sin demens og umiddelbart ikke akut eller kronisk medtaget. Præparatet Digoxin blev ordineret i forhold til regulation af puls (frekvensregulation).

Røntgenundersøgelse af brystkassen viste forstørret hjerte og muligvis væske i lungerne. Disse fund var dog usikre, da optagelsen fandt sted i liggende stilling.

Den 18. juni 2011 blev flyttet til . Bedside ekkokardiografi var vanskelig at vurdere på grund af for hurtig puls. Det blev vurderet, at ekkokardiografi skulle gentages, når optimal frekvens regulering blev opnået. Der blev ordineret præparaterne Digoxin og Selo-Zok samt Furix og Kaleorid.

Den 19. juni 2011 var der en acceptabel frekvensregulering. Ekkokardiografi viste kun let nedsat hjertepumpefunktion og ikke betydelig utæthed af hjerteklap. Der blev forsat ordineret præparaterne Digoxin og Selo-Zok samt Furix og Kaleorid.

Den 20. juni 2011 blev det vurderet, at var frekvensreguleret, og han blev derfor udskrevet til plejehjem.

Patientombuddet kan oplyse, at forkammerflimmer hyppigt opstår hos patienter med forhøjet blodtryk, og at det kan medføre åndenød og træthed. Der er ofte påskyndet puls. Behandlingen retter sig mod at sænke pulsen med medicin såsom præparaterne Digoxin og Selo-zok. I nogle tilfælde kan der opstå væskeansamling i lungerne, som kan behandles med vanddrivende medicin.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det kan være relevant ved røntgenundersøgelse af brystkassen at udelukke anden årsag til åndenøden, som for eksempel lungebetændelse.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at der alene er grundlag for at foretage ekkokardiografi i den akutte fase, såfremt den kredsløbsmæssige tilstand er ustabil med lavt blodtryk. Det er videre relevant at foretage ekkokardiografi senere i forløbet for at bedømme hjertets pumpefunktion samt påvise eventuelle behandlingskrævende hjerteklapfejl. Den ekkokardiografiske undersøgelse er vanskelig at bedømme, såfremt der er hurtig puls. Såfremt pulsen trods Digoxin behandling efter et halvt til et helt døgn fortsat er høj, suppleres behandlingen hensigtsmæssigt med for eksempel Selo-zok tabletter.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at ved ekkokardiografi, foretaget under hurtig puls, kan hjertets pumpefunktion ofte undervurderes, og det er vanskeligt at bedømme de nøjere forhold vedrørende klapstrukturer. Det er derfor relevant på et senere tidspunkt at gentage den ekkokardiografiske undersøgelse. I forbindelse med nyopstået forkammerflimmer anbefales det at tage stilling til, om behandlingen med blodfortyndende medicin er indiceret.

Det er Patientombuddets vurdering, at modtog en relevant og tilstrækkelig behandling under indlæggelsen i perioden fra den 17. til den 20. juni 2011.

Patientombuddet har lagt vægt på, at der på relevant vis blev foretaget diagnostik med ekkokardiografi, blodprøver og røntgenundersøgelse af brystkassen.

Patientombuddet har videre lagt vægt på, at det ikke var nødvendigt at foretage ekkokardiografi i det første indlæggelsesdøgn, idet var kredsløbsmæssig stabil, og at denne undersøgelse relevant blev foretaget om formiddagen efter indlæggelsen og gentaget det efterfølgende døgn.

Det er videre Patientombuddets vurdering, at der blev givet en relevant medicinsk behandling med præparaterne Digoxin og Selo-zok for at dæmpe pulsen, og på mistanke om væskeansamling i lungerne blev der relevant givet vanddrivende medicin.

Patientombuddet finder samlet, at den behandling som modtog på i perioden fra den 17. til den 20. juni 2011 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Pleje

Det fremgår af sygeplejejournalens dag til dag meddelelser, at kom til afdelingen den 17. juni 2011, kl. 22.45. Det blev noteret, at havde åndenød og var digitaliseret. var kendt med demens og boede på et plejehjem. Angående mobilitet blev det noteret, at kunne gå med en høj gangstol og en hjælper. Videre fremgår det, at havde kateter.

Patientombuddet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt fagligt standard, at sygeplejeoptegnelser starter med en sygeplejeanamnese med oplysninger om patientens sædvanlige og nu akutte tilstand. Særlige observations- og eller plejeproblemer skal der dagligt planlægges pleje for, og der skal føres systematiske optegnelser for både observationer, sygeplejehandlinger og evalueringer. Når patienter har kronisk kateter er observationer af genitalier, mængde og farve på urinen et minimum, og observationerne skal dokumenteres. Når patienten har en demensdiagnose, skal den daglige psykiske tilstand dokumenteres, der skal lægges planer for, hvordan man forventer at kunne inddrage patienten og endelig en evaluering af, hvad patienten har været i stand til at medvirke til – for eksempel dele af personlig hygiejne, spisning og eliminationer. Når en patient behandles for atrieflimmer og åndenød med frekvensregulerende medicin og vanddrivende medicin, skal der holdes særligt øje med ilt-mætning (saturation), respiration, hjertefrekvens og urinproduktion, og dette skal dokumenteres.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det ikke altid hos demente patienter kan sikres, at de kan bruge klokken ved behov for hjælp, hvorfor skærpet tilsyn er nødvendigt, og hyppigheden for vurderet tilsyn bør dokumenteres i sygeplejejournalen.

Af dag til dag meddelelser fremgår det, at urinproduktionen blev dokumenteret i de fleste vagter i indlæggelsesperioden, dog ikke i nattevagterne den 18. og 20. juni 2011.

Åndenød er dokumenteret ved indlæggelsen den 17. juni samt i natte- og dagvagten den 19. juni 2011, da havde fået bronkodilaterede midler. Derudover er der ingen optegnelser over iltbehandlingen i øvrigt.

Efter en gennemgang af sygeplejejournalen har Patientombuddet lagt til grund, at der ikke findes sygeplejefaglige optegnelser i form af plejeplan, anamneseskema, observationsskemaer, telemetriovervågningsnotater, ernæringsscreeningsskemaer, saturationsskema, observationer over psykiske forhold og lignende.

Patientombuddet har således ikke efter de foreliggende oplysninger tilstrækkeligt grundlag for at kritisere plejen af på .

Det er dog Patientombuddets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Det fremgår således også af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, forudsætter ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje.

Det er således Patientombuddets vurdering, at det burde have været lagt en plan for plejen af , og at der ikke på relevant og tilstrækkelig vis blev ført en udførlig dokumentation for den udførte sygepleje.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved journalføringen af den pleje modtog i perioden fra den 17. til den 20. juni 2011.