Klage over utilstrækkelig pleje af sår hos patient med diabetes

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 17. december 2009 til den 5. oktober 2010.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling 1, , i perioden fra den 17. december 2009 til den 5. oktober 2010.

Klager har blandt andet anført, at han under indlæggelsen udviklede tryksår på grund af manglende aflastning. Det er videre anført, at der ikke var tilstrækkelig pleje af sårene.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 17. december 2009 blev indlagt på Afdeling 2, , til observation for nyrebetændelse (glomerulonefritis). Han skulle tillige i dialyse.

havde diabetes 2 med føleforstyrrelser i benene, højt blodtryk og for højt indhold af fedt i blodet.

var under behandling med blandt andet Prednisolon, som er et binyrebarkhormon.

Begrundelse for afgørelsen

Det fremgår af sygeplejejournalen den 26. marts 2010, at der blev fundet sår på s fødder, som skulle podes den følgende dag, inden der blev ordineret medicin. Samme dag blev tilset af en læge, der konstaterede diabetesfod på højre side med dybe hælrevner og urent sår over knysten (malleol), samt manglende puls og perifer blodforsyning (cirkulation).

Dagen efter blev der opstartet behandling med antibiotika (Dicillin) og den 15. april 2010 blev henvist til et fodcenter.

Den 23. april 2010 blev der konstateret sår på begge fødder.

Den 27. april 2010 blev det noteret i sygeplejejournalen, at det ikke havde været muligt at få tid til at skifte forbinding, hvilket blev gjort den 28. april 2010 samtidig med, at endnu engang blev sat i Dicillinbehandling. Det blev noteret i sygeplejejournalen, at ikke havde følelse i tæer og fødder.

Den 29. april 2010 blev der ordineret daglig sårpleje til , og det fremgår af sygeplejejournalen, at der den følgende tid blev foretaget sårrensning og sårskift.

Den 19. juni 2010 blev det noteret i sygeplejejournalen, at sårene på fødderne skulle tilses af en kirurg, og den 21. juni 2010 noterede en læge i journalen, at der var væskende hælsår og begyndende vævsdød (nekrose).

Fra den 23. juni 2010 og frem til blev udskrevet den 20. august 2010 var der jævnligt vask og sårpleje samt fokus på tryksårene fra lægernes side.

Patientombuddet bemærker, at var under ambulant behandling fra den 20. august 2010, hvorfor der ikke er nogen sygeplejenotater fra denne dato.

Patientombuddet kan oplyse, at diabetes-patienter har stor risiko for at udvikle blandt andet fodsår, fordi diabetes forårsager forkalkninger af de små kar, hvilket kan vise sig som for eksempel føleforstyrrelser eller blodpropper. Patientombuddet kan yderligere oplyse, at en bivirkning ved binyrebarkhormon (Prednisolon) er, at sårheling kan forsinkes og dermed giver øget risiko for, at allerede opståede sår ikke opheler. 

Det er Patientombuddet opfattelse, at var særligt disponeret for fodsår, idet han havde diabetes og var under behandling med Prednisolon. Det er videre Patientombuddet opfattelse, at led af væske i benene, hvilket øgede risikoen for blandt andet fodsår yderligere.

Det er Patientombuddet opfattelse, at der under hele forløbet var fokus på s fodsår, og at der kontinuerligt blev fulgt op på tilstanden med forskellig behandling og sårpleje.

Patientombuddet finder herefter, at behandlingen modtog på i perioden 17. december 2009 til 5. oktober 2010, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.