Klage over utilstrækkeligt fjernet blindtarm ved operation

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 5. december 2010 til den 8. februar 2011.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på , i perioden fra den 5. december 2010 til den 8. februar 2011.

har anført, at hun fik foretaget en fejlslagen operation for blindtarmsbetændelse den 5. december 2010. Det er hertil anført, at hun blev genindlagt den 4. februar 2011 med de samme symptomer. Efter flere dages faste og uden reelle smertestillende medikamenter, men med adskillige undersøgelser, blev hun den 6. februar 2011 reopereret. Lægerne fjernede 2,5 cm betændt blindtarm og indlagde dræn for at fjerne betændelse efter en byld, der var opstået på grund af sprængt blindtarm. Det er videre anført, at det drop, der blev sat i hendes hånd den 4. februar 2011, først blev fjernet den 7. februar 2011 kl. 20, og at droppet dermed sad længere end de tilladte 48 timer. Dette medførte, at der kom antibiotika i hånden, som skabte en knude og en hævet håndoverflade som generede hende i 23 dage, efter at droppet blev taget ud. Det er videre anført, at hun ved vagtlægebesøget gjorde opmærksom på, at hun forsøgte at blive gravid og ved indlæggelsen blev der foretaget to graviditetstest, som hun først 2-3 dage senere fik besked på var negative.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen

 

Operationen den 5. december 2010

Den 5. december 2010 blev indlagt på , på grund af mistanke om blindtarmsbetændelse. Hun havde haft mavesmerter siden dagen før, og smerterne startede med at være diffuse, men flyttede sig til højre side. Hun havde lidt kvalme, men der havde ikke været opkastninger.

Ved den objektive undersøgelse blev der konstateret direkte og indirekte ømhed samt slipømhed i højre side af maven.

Den 5. december 2010 kl. 23.50 blev opereret akut for blindtarmsbetændelse. Operationen blev udført som en kikkertoperation.

Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at blindtarmen blev frilagt ved blindtarmens indmunding i tyktarmen, hvor den blev delt med et specialinstrument, der samtidigt med, at det gennemskærer vævet, satte to rækker clips på hver side af den gennemskårede væv.

Den 6. december 2010 blev udskrevet, da operationen var forløbet ukompliceret, og hun blev beskrevet som velbefindende med lette smerter.

Den 6. februar 2011 blev reopereret, idet der var infektion i et 2,5 cm langt stykke af blindtarmen, som var blevet efterladt ved den primære operation den 5. december 2010.

Patientombuddet kan oplyse, at det at frilægge blindtarmens indmunding i tyktarmen, hvor den bliver delt med et specialinstrument, er en anerkendt og hyppigt anvendt metode til at fjerne blindtarmen og foretage en aflukning af blindtarmens indmunding i tyktarmen på.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det i forbindelse med fjernelse af blindtarmen er vigtigt, at denne fjernes helt inde ved indgangen til tyktarmen. Efterladelse af en større rest øger risikoen for, at der kan opstå fornyet betændelse i blindtarmsresten.

Videre kan Patientombuddet oplyse, at ved akut betændelse i blindtarmen bliver blindtarmen hævet og væskefyldt, hvilket i enkelte situationer kan gøre det vanskeligt at erkende den nøjagtige overgang mellem blindtarm og tyktarm. Fejlvurdering af dette område kan medføre, at der utilsigtet efterlades en rest af blindtarmen.

Det er Patientombuddets vurdering, at operationen blev udført på relevant vis, idet operationen blev udført i overensstemmelse med de almindelig anerkendte kirurgiske principper for fjernelse af blindtarm ved kikkertoperation, uanset at det senere viste sig, at blindtarmen ikke blev tilstrækkeligt fjernet ved operationen. Patientombuddet har lagt vægt på, at man ved operationen var opmærksom på, at blindtarmen blev delt på det rette sted.

Smertestillende medicin

Den 4. februar 2011 blev genindlagt på , på grund af mavesmerter.

Ved genindlæggelsen blev der ordineret en kombination af de smertestillende præparater Pinex og Bonyl efter behov.

Af sygeplejejournalen fremgår det, at den ordinerede smertestillende medicin blev givet som foreskrevet og med effekt.

Patientombuddet kan oplyse, at præparaterne Pinex og Bonyl anbefales til svagere smerter og virker på forskellig vis, således at de i kombination har en større effekt på smerter.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det ofte kan være vanskeligt for sundhedspersonalet at vurdere graden af akutte mavesmerter, og behandlingen må foregå i en dialog mellem patient og sundhedspersonale. Kraftigere smerter behandles med morfin.

Det fremgår ikke af journalen, at skulle have givet udtryk for behov for kraftigere smertestillende medicin i perioden fra den 4. til den 6. januar 2011.

Det er Patientombuddets vurdering, at der på relevant og tilstrækkelig vis ved genindlæggelsen blev startet behandling med smertestillende medicin.

Anlæggelse af drop

Ifølge fik hun anlagt et drop ved indlæggelsen den 4. februar 2011 kl. 18, og dette drop blev først fjernet igen den 7. februar 2011 kl. 20, hvilket medførte, at der kom antibiotika i hånden, og at der dermed opstod en knude og hævelse.

Det fremgår hverken af læge- eller sygeplejejournal, at der blev anlagt et drop ved indlæggelsen den 4. februar 2011.

Ifølge sygeplejejournalen fik anlagt et grønt drop (venflon) i armbuen den 6. februar 2011.

Videre fremgår det af sygeplejejournalen, at et drop den 8. februar 2011 var gået gennem venen, og at højre hånd var meget hævet, og der blev anbefalet håndgymnastik. Droppet blev taget ud, og der blev anlagt et nyt drop i hånden senere den 8. februar 2011.

Det fremgår således ikke af sygepleje- eller lægejournalen, hvornår det drop i hånden, som var gået igennem venen den 8. februar 2011, var anlagt. Patientombuddet har således ikke kunnet fastslå, hvornår droppet i hånden blev anlagt.

Patientombuddet kan oplyse, at det er rutine i forbindelse med akut indlæggelse for mavesmerter, at anlægge drop i blodåren for at kunne give væske og medicin i tilfælde af akut forværring af sygdommen.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det generelt anbefales at skifte et drop efter 48-72 timer, men at det afhænger helt af den aktuelle situation. Såfremt man kan forvente, at behandlingen med drop kan afsluttes inden for et rimeligt tidsrum efter de 72 timer, er der ingen umiddelbar grund til at skifte droppet, såfremt der ikke er tegn på gener fra droppet.

Af klagen fremgår, at der i forbindelse med antibiotika injektion den 7. februar 2011 fremkom irritation og hævelse af blodåren, hvor droppet blev lagt den 4. februar 2011.

Patientombuddet kan oplyse, at irritation og hævelse er en kendt komplikation til indgift af antibiotika i blodåren. Såfremt der sker irritation og hævelse af blodåren, bør droppet skiftes.

Det er Patientombuddets vurdering, at der i perioden fra den 4. til den 8. februar 2011 på relevant og tilstrækkelig vis blev anlagt drop.

Det er videre Patientombuddets vurdering, at håndteringen af droppet blev foretaget på relevant vis, idet det blev skiftet, da der opstod irritation og hævelse efter en indgift af antibiotika.

Information om resultat af graviditetstest

fik i forbindelse med genindlæggelsen foretaget graviditetstest den 5. februar 2011 kl. 01.15. Svaret forelå samme dag kl. 11.15, og resultatet var negativt.

Ifølge gjorde hun den indlæggende vagtlæge opmærksom på, at hun forsøgte at blive gravid. Vagtlægen foretog en graviditetstest, som var negativ. Videre fremgår det af klagen, at fik foretaget to graviditetstest ved indlæggelsen/modtagelsen på . Først to til tre dage senere blev hun, af en radiolog inden foretagelsen af CT-scanning, informeret om, at graviditetstestene var negative.

Af hverken læge- eller sygeplejejournal er det dokumenteret, at der blev givet information om graviditetstesternes resultat.

Patientombuddet kan oplyse, at i den kliniske dagligdag er det meget vanskeligt at informere patienterne om alle undersøgelsesresultater på det tidspunkt, de foreligger.

Det er Patientombuddets vurdering, at på relevant vis blev informeret om resultatet af graviditetstestene forud for CT-skanningen for at beskytte et eventuelt foster mod stråling.

Samlet set finder Patientombuddet, at har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra den 5. december 2010 til den 8. februar 2011.