Klage over behandling under indlæggelse med lungebetændelse

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som <****> modtog den 4. februar 2011.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1, den 4. februar 2011.

har blandt andet oplyst, at blev indlagt på Sygehus 1, den 24. januar 2011 med lungebetændelse. har hertil anført, at ringede til hende den 4. februar 2011, idet han ikke kunne få luft og ikke kunne få et tilsyn af en læge. Dagen efter kunne han fortsat ikke få luft, og han fik en masse medicin, som dog ikke hjalp. Han blev herefter overført til hvor han mistede bevidstheden. Endelig er det anført, at afgik ved døden den 8. februar 2011, idet han havde en blodprop i venstre side af hjernen.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse

Den 2. februar 2011 var bronkospastisk, og i løbet af dagen fik han astmamedicin (H.M) én gang om dagen samt to gange om aftenen med god effekt. 

Patientombuddet kan oplyse, at bronkospasmer er kramper i luftrørenes muskulatur, ofte med samtidig øgning af slimsekretionen med deraf følgende åndedrætsbesvær.

Den 3. februar 2011 fik astmamedicin flere gange i løbet af dagen. Om aftenen havde han ikke vejrtrækningsbesvær (ej dyspnø resp.).

I løbet af natten mellem den 3. og 4. februar 2011 fik astmamedicin én gang.

I løbet af dagen den 4. februar 2011 var til sårtilsyn på Sygehus 2. Om aftenen havde han været lidt nervøs, og han havde fået astmamedicin flere gange. Hans iltmætning (SAT) var på 90 %, uden ilttilførsel (02).

Patientombuddet kan oplyse, at normalområdet for iltmætning hos raske er 95-98 %.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at det er vanskeligt at få iltmætningen op på 100 % hos en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse på grund af det ødelagte lungevæv, idet der ikke bliver transporteret ilt og kultdioxid så godt som på raskt væv. Det er derfor almindelig anerkendt standard, at acceptere et niveau på mellem 88 til 100 % iltmætning hos disse patienter. Det vurderes derfor løbende, om der er behov for ilttilskud eller ej dels ud fra patientens iltmætning, og dels ud fra patientens øvrige fysiske tilstand (bevidsthedsniveau, hoste, hudens farver, respirationstypen).

har blandt andet anført, at kontaktede hende telefonisk den 4. februar 2011 og oplyste, at han ikke kunne få luft, og at han havde bedt om at få en læge til at tilse ham, men at han havde fået oplyst, at der ikke var en læge tilstede. Den 5. februar 2011 sad ved sengekanten og kunne ikke få luft. Først da selv gik ned på personalekontoret, blev der tilkaldt en læge.

Det fremgår hverken af læge eller sygeplejejournalen den 4. februar 2011, at havde været specielt respiratorisk påvirket.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og Sygehus 1 om, hvorvidt havde respirationsbesvær og tilkaldte en læge. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientombuddet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientombuddet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Patientombuddet kan derfor ikke lægge til grund, at havde respirationsbesvær og tilkaldte en læge den 4. februar 2011 på Sygehus 1.

Patientombuddet finder på den baggrund, at Sygehus 1, ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 4. februar 2011.