Klage over manglende behandling af infektion, galdeblære, energitab, diabetes, samt klage over utilstrækkelig genoptræning

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****>, for den behandling, som <****> modtog i perioderne fra den 12. juli til den 26. august 2010 og fra den 1. til den 3. september 2010.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på , i perioderne fra den 12. juli til den 26. august 2010 og fra den 1. til den 3. september 2010.

Klager har hertil anført, at der var manglende behandling af s kvalme, diarré, vægt- og energitab samt af det forhøjede infektionstal, ligesom man ikke greb ind overfor hendes mulige galdesten og tiltagende væskeophobning. Det er videre anført, at man ikke i tilstrækkeligt omfang kontrollerede s blodsukker og siddesår. Det er endvidere anført, at man, trods hendes svære afkræftning, ikke sørgede for at genoptræne forud for udskrivelsen den 26. august 2010. Det er endelig anført, at afgik ved døden den 3. september 2010.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Infektion og galdeblære

Den 12. juli 2010 blev indlagt på grund af hjertesvigt. Hun var kendt med diabetes og hjerteinsufficiens. havde i den forgangne periode haft tiltagende hævede ben og var steget 10 kg i vægt, således at hun nu vejede 103 kg. Ved indlæggelsen var der store væskeansamlinger i maveregionen og på arme og ben.

Ved indlæggelsen blev der blandt andet bestilt blodprøver og røntgen af brystkassen. Ved den objektive undersøgelse blev der fundet rødme på underbenet som umiddelbart lignede betændelse i underhuden. blev derfor sat i behandling med Zinacef.

Den 19. juli 2010 blev der konstateret en lille stigning i infektionsværdierne, og der blev ordineret kontrol af infektionstal.

Den 23. og den 27. juli 2010 blev der igen ordineret kontrol af infektionstal.

Den 3. august 2010 blev det noteret, at der nu ikke længere var tegn på aktiv infektion, ligesom blodprøverne var normaliseret.

Den 9. august 2010 var s infektionstal steget på ny, og hun blev sat i udredning herfor, blandt andet i form af blod-, urin- og afføringsprøver.

Den 12. august 2010 blev der igen ordineret kontrol af CRP og leukocytter, men der blev foreløbig ikke iværksat antibiotikabehandling, da man ikke kendte årsagen til infektionen. Ved ultralydsscanning samme dag blev der set flere små galdesten, samt tyndvækket galdeblære.

Den 13. august 2010 blev der foretaget hjerteundersøgelse (ekkokardiografi) på grund af høje infektionstal. Undersøgelsen viste forsnævring af hjerteklap, og blev sat i ny antibiotikakur med Zinacef.

Den 16. august 2010 var infektionsværdierne faldende, og den 19. august 2010 blev der ordineret infektionsmedicinsk tilsyn.

Den 20. august 2010 blev det på grund af faldende infektionstal vurderet, at var i bedring.

Den 22. august 2010 blev der på ny planlagt kontrol af leukocytter, CRP og andre værdier, der den 24. august 2010 viste, at infektionsværdien var tæt på normal.

Det er Patientombuddets vurdering, at der blev foretaget en relevant udredning af s symptomer. Det er videre vurderingen, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at der, da infektionstallene den 9. august 2010 var steget på ny, ikke blev iværksat antibiotikabehandling, førend der forelå en mulig årsag til infektionen, herunder svar på blod-, urin- og afføringsprøverne.

Endvidere er det Patientombuddets vurdering, at det var relevant at konkludere, at der ikke var tegn på galdestensanfald hos .

Patientombuddet kan hertil oplyse, at fundet af mange små galdeblærer som regel ikke er noget, der kræver aktiv behandling, medmindre der er kliniske tegn på galdestensanfald.

Vægt, energitab, kvalme og diarré

Ved indlæggelsen blev det endvidere noteret, at havde øget sin vægt med 10 kilo siden sidste indlæggelse, og at hun var småtspisende. Der blev fastsat en vægt mellem 90-94 kilo som målsætning. 

Den 13. juli 2010 blev der ordineret daglig vejning.

Den 16. juli 2010 var blevet kostregistreret i tre dage, og da hun ikke kunne spise store portioner, blev disse halveret, ligesom der blev givet proteindrik.

Den 18. juli 2010 var hun fortsat småtspisende, men dog proteinrigt. Dagen efter var vægten var nede på 93-94 kilo som svarede til vægten ved sidste indlæggelse.

Den 2. august 2010 fik kvalme og trykken i maven. Hun fik derpå diarré, hvorefter ubehaget stort set gik i sig selv igen.

Den 9. august 2010 blev det noteret, at de seneste dage havde haft diarré og opkastninger, og at hun var lidt forkvalmet.

Den 16. august 2010 blev det noteret, at var generet af manglende appetit, grænsende til madlede.

Den 23. august 2010 var vægten steget til 84 kilo efter midt i august at have været nede på 79 kilo. Hun spiste godt og fik proteindrik tre gange dagligt.

Den 25. august 2010 begyndte dog igen at falde i vægt.

Ifølge udtalelse fra , blev der under hele indlæggelsen foretaget kostregistrering og samarbejdet med en diætist. 

Det er Patientombuddets vurdering, at relevant blev fulgt tæt med hensyn til ernæring, så hun fik den kost og væske, hun kunne overkomme.

Det er videre Patientombuddets vurdering, at der var relevant løbende dokumentation, opmærksomhed og tiltag vedrørende s kvalme, afføring, vægt og energitab.

Blodsukker/diabetes

For så vidt angår s blodsukker er det Patientombuddets opfattelse, at det af journalen fremgår at dette i perioden fra den 12. juli til den 26. august 2010 blev tjekket kontinuerligt, samt at alle målingerne var indenfor normalområdet.

Det er Patientombuddets vurdering, at der i relevant og tilstrækkeligt omfang skete måling af s blodsukker.

Siddesår

Den 20. juli 2010 blev s siddesår vurderet til at være i bedring.

Den 16. august 2010 var der fortsat rødmen på sidderegionen, og det blev dagen efter vurderet, at årsagen til siddesårene var, at inden indlæggelsen have måttet sidde op og sove på grund af åndedrætsbesvær. Nu kunne hun imidlertid godt ligge ned og sove, og det blev derfor vurderet, at risikoen for siddesår fremadrettet var formindsket.

På baggrund af oplysningerne i journalen, er det Patientombuddets vurdering, at der under indlæggelsen blev foretaget relevant behandling af siddesårene med sårprodukter, og at relevant blev mobiliseret, så meget hun kunne overkomme.

Væskeophobning

Ved indlæggelsen den 12. juli 2010 blev det noteret, at havde udviklet væskeansamlinger i nedre del af kroppen, og der blev iværksat vandrivende behandling med medicin (Furix).

Den 14. juli 2010 blev der ordineret daglige elektrolytter, og den 19. juli 2010 blev der ordineret kontrol af væsketal. Væsketallet blev igen kontrolleret den 23. juli og den 17. august 2010.

Den 23. august 2010 var generet af tiltagende væskeansamlinger i benene.

Det er Patientombuddets vurdering, at der blev iværksat relevant kontrol og behandling af s vægt under hele indlæggelsen, samt at hendes vægt under størstedelen af indlæggelsen var nedadgående.

Genoptræning/mobilisering

Ved stuegangen den 20. juli 2010 blev der ordineret geriatrisk tilsyn med henblik på overflytning til fortsat behandling og genoptræning. Samme dag blev der ordineret fysioterapi til mobilisering af .

Den 22. juli 2010 blev det noteret, at i stigende grad var mobiliseret. På baggrund af det geriatriske tilsyn dagen forinden blev det ligeledes vurderet, at der ikke var indikation for overflytning til geriatrien, og på grund af færdighedstab i tilslutning til den aktuelle sygdomsperiode blev der tilrådet aflastningsplads med henblik på fortsat mobilisering og genoptræning. Det blev videre noteret, at havde smerter fra højre fod, som strålede op mod knæet, og der blev ordineret fodterapi.

Den 27. juli 2010 blev henvist til fysioterapi, da geriatrisk afdeling anbefalede, at der blev lavet en genoptræningsplan.

Den 2. august 2010 blev på ny henvist til fysioterapi. Det blev noteret i henvisningen, at hun og datteren følte, at det gik tilbage med mobiliteten, da kunne gå til toilettet med rollator og småture på gangen, men at hun hurtigt blev træt.

Den 18. august 2010 var der igen geriatrisk tilsyn, hvor man ikke fandt indikation for at overflytte til geriatrisk afdeling. I stedet blev det vurderet, at hun ville have gavn af længere optræning, og hun blev derfor henvist til en aflastningsplads.

Det er Patientombuddets opfattelse, at det under hele indlæggelsen i relevant omfang blev noteret, hvor meget har været i stand til at bevæge sig eller sidde op i en stol samt hvor meget af den personlige hygiejne, hun selv kunne varetage.

Det er hertil Patientombuddets vurdering, at blev forsøgt mobiliseret i relevant omfang. Patientombuddet kan hertil oplyse, at det er kutyme, at svært hjertesyge patienter mobiliseres i overensstemmelse med deres formåen.

Patientombuddet finder herefter, at den behandling, som modtog i perioderne fra den 12. juli til den 26. august 2010 og fra den 1. til den 3. september 2010 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.