Klage over manglende hjælp til ordinering af medicin, samt manglende fysioterapeutisk behandling. Der klages endvidere over utilstrækkelig forebyggelse af tryksår.

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 18. februar til den 10. april 2011.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på i perioden fra den 18. februar til den 10. april 2011.

Det er anført, at under sit ophold på blev kraftigt svækket. Det er videre anført, at havde besvær med at spise, synke og sluge sine mange piller, der blandt andet inkluderede livsvigtig medicin, samt at ikke modtog tilstrækkelig hjælp til at holde styr på sin medicin, og at morgenpillerne således ofte stadig lå på hendes bord om aftenen. Det er videre anført, at kun modtog én behandling hos fysioterapeut under sit ophold på omsorgscentret trods et stort behov for fysioterapeutisk behandling, samt at der først en måned efter hendes ankomst blev udfærdiget en handleplan. Det er videre anført, at fik tryksår på hele ryggen op til skuldrene samt på hælene, men at tryksårene blev opdaget for sent. afgik ved døden den 10. april 2011.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, der var 94 år, flyttede den 18. februar 2011 ind på , idet hun ikke længere kunne klare at bo alene. Hun havde blandt andet i længere tid haft problemer med at opretholde en forsvarlig ernærings- og væsketilstand. s datter gjorde dagen efter indflytningen opmærksom på, at hendes mors appetitløshed kunne skyldes svamp i munden forårsaget af brug af astmaspray. Der blev herefter via egen læge iværksat behandling mod dette. På indflytningstidspunktet var selv i stand til at gå hen til sin stue ved hjælp af rollator.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

 

Vedrørende medicinering

var allerede forud for sin indflytning på medicineret med flere forskellige præparater, herunder blandt andet to slags tabletter mod uregelmæssig hjerterytme, blodfortyndende tabletter mod blodpropper, vanddrivende tabletter, inhalator til behandling af KOL, astmainhalator til akut behov samt smertestillende plaster mod skinnebenssår.

Den 28. februar 2011 om aftenen blev det observeret af personalet, at ikke havde taget sin morgenmedicin, idet der lå flere kvarte uigenkendelige tabletter på hendes bord samt en hel Furix mod ødemer, der var givet kl. 12. indvilligede i at tage sin hjertemagnyl samt Digoxin mod uregelmæssig hjerterytme.

Den 1. marts 2011 blev det igen noteret i journalen, at havde svært ved at indtage sin medicin om morgenen, at det tog hende lang tid, selvom hun af personalet blev opfordret til at tage medicinen, at en del af morgenmedicinen stadig ikke var indtaget ved middagstid, samt at ikke ønskede at få medicinen knust.

Ved handleplan oprettet den 2. marts 2011 fremgik det blandt andet, at s piller, skulle deles i mindre stykker, samt at hun skulle opfordres til at indtage pillerne.

Det fremgår af journalen fra den 7. marts 2011, at s læge, efter forespørgsel fra plejepersonalet på grund af s vanskeligheder med at indtage sin medicin, oplyste, at ikke kunne undvære noget af sin medicin.

Den 15. marts 2011 blev det noteret, at havde indtaget sin medicin ved formiddagstid.

Om eftermiddagen den 29. marts 2011 blev det noteret i journalen, at næsten ikke havde indtaget sin morgenmedicin, hvorfor hun ikke havde fået sin medicin udleveret kl. 12.

Efter aftale med egen læge kunne den 5. april 2011 ophøre med at indtage Furix, og disse piller blev fjernet fra pilleæskerne.

Patientombuddet kan oplyse, at plejepersonale ikke har mulighed for at tvinge en habil borger til at modtage behandling, hvis borgeren ikke ønsker dette. Det følger således af sundhedslovens § 15, at en patient har selvbestemmelsesret, hvilket betyder, at plejepersonalet skal respektere borgerens ønske. 

Det er Patientombuddets opfattelse, at personalet relevant opfordrede til at indtage sin medicin.

Vedrørende fysioterapi

Den 28. februar 2011 kontaktede en fysioterapeut på hendes stue. Det blev noteret i journalen, at var motiveret og interesseret i at træne lidt.

Den 17. marts 2011 mødte for første gang hos fysioterapeuten, hvor hun trænede ved gangbarre og cyklede på en el-cykel i 5 minutter.

Det blev noteret, at var afkræftet og svag og ikke selv kunne rejse sig fra en stol, men at hun gik sikkert i et roligt tempo, når hun kom op. Det blev aftalt, at fik to faste tider om ugen hos fysioterapeuten, og at fysioterapeuten skulle instruere i vejrtrækningsøvelser/inhalation af astmamedicin.

har i en udtalelse til sagen oplyst, at såvel fysioterapeuten og s kontaktperson gentagne gange forsøgte at opmuntre til træning og behandling ved fysioterapeuten, hvor hun havde fået fast tid tirsdage og torsdage kl. 10, men ofte takkede dog nej.

Det er Patientombuddets opfattelse, at blev opfordret og forsøgt motiveret til træning under sit ophold på .

Vedrørende ernæring

Ved s indflytning på blev det noteret i journalen, at hun var småtspisende og skulle opfordres til at spise. s datter havde desuden indkøbt proteindrik, der kunne gives som supplement.

Den 28. februar 2011 kontaktede s datter , fordi hun mente, at hendes mor spiste for lidt. Det blev hertil anført, at havde store problemer med en knækket delprotese, og det blev aftalt, at personalet skulle forsøge at få tilmeldt omsorgstandplejen den kommende dag.

Den 1. marts 2011 blev det igen noteret, at var småtspisende, men at hun drak pænt. gav udtryk for, at behandlingen mod svamp i munden virkede, og at hun ikke umiddelbart havde gener i forbindelse med madindtagelse.

klagede den 5. marts 2011 over nedsat appetit, sparsom mavefunktion og smerter og luft i maven. Hun var ikke smerteforpint og blev opfordret til at bevæge sig mere samt indtage mere væske. Samme dag tog kontaktpersonen en snak om mad og mavefunktion med og opfordrede hende til at tage afføringsregulerende middel.

Den 14. marts 2011 udtrykte s datter og barnebarn bekymring for s tilstand, idet de syntes, at hun virkede mere konfus og forvirret end ellers. De spurgte, om drak nok eller eventuelt havde urinvejsinfektion. Aftenvagten oplyste, at om aftenen normalt drak 1- 1½ glas mælk. Det blev aftalt, at datteren skulle købe lactosefri mælk, som var mindre slimdannende, idet de seneste aftener havde hostet og kastet en del slim op. Derudover blev det noteret, at personalet skulle holde øje med, hvor meget drak i løbet af dagen.

Den 15. marts 2011 blev det noteret, at fortsat spiste sparsomt, men at hun drak rigtig pænt. 

Ved indflytningssamtale foretaget den 16. marts 2011 blev det aftalt at tage kontakt til køkkenet med hensyn til at servere kræsemad for på grund af hendes nedsatte appetit, og fordi hun ikke var tilfreds med maden.

Personalet noterede på ny den 27. marts 2011, at spiste og drak sparsomt trods opfordring, og der blev givet dråber mod forstoppelse.

Den 28. marts 2011 vejede 41 kg.

Den 4. april 2011 blev det noteret, at s tilstand blev tiltagende dårligere, og at hun spiste og drak meget sparsomt.

s familie spurgte den 7. april 2011 til muligheden for at bestille mad uden salt, idet de mente, at hellere ville have det.

Den 9. april 2011 havde svært ved at drikke og spise og skulle have hjælp til det.

Patientombuddet kan oplyse, at plejepersonalet ikke har mulighed for at tvinge en beboer til at indtage mad og væske, men at personalet skal forsøge at motivere beboeren til at indtage føde og væske samt forsøge at finde årsagerne til, at en beboer er småtspisende.

Det er Patientombuddets opfattelse, at det i den forbindelse var relevant, at personalet på medvirkede til, at blev behandlet for svamp, at der blev taget kontakt til omsorgstandplejen, at der blev givet proteindrik, kræsemad samt dråber mod forstoppelse.

 

Vedrørende tryksår

Den 24. februar 2011 om aftenen blev det af en sygeplejerske journalført, at havde fået et rødt trykmærke på højre skulder. Den følgende dag gennemgik s kontaktperson et scoringsskema vedrørende trykaflastende madras, hvor s score blev 14, hvilket svarede til den madras, hun allerede lå på, men idet var underernæret og havde trykmærker, blev det vurderet, at hun havde behov for en trykaflastende madras, som blev bestilt. Det blev ligeledes noteret på skemaet, at skulle have en trykaflastende pude til lænestolen, hvor hun sad hele dagen. Denne blev bestilt den 2. marts 2011.

Patientombuddet kan oplyse, at scoringsvurderingen kaldes Braden Score og er et anerkendt arbejdsredskab i den tryksårsforebyggende sygepleje. Skemaet indeholder 6 parametre, som alle er væsentlige for risikovurderingen. Udover parametrene er der på skemaet anført en pointskala fra 1 til 4, hvor 1 er den dårligste score. Jo lavere antal points i scoren, des dårligere tilstand hos patienten, og jo højere risiko for at udvikle tryksår. Desuden er angivet 6 kliniske tilstande, som alle bør medføre valg af vekseltrykmadras, uanset resultatet af Braden Score. Til skemaet hører en vejledning, hvor antallet af points vejleder om anbefalet valg af vekseltrykmadras.

Patientombuddet kan videre oplyse, at tryksår opstår på grund af manglende ilt (iskæmi) i hud og underhud på grund af tryk, friktion eller træk på et hudområde over et knoglefremspring. Der kan være både indre og ydre sygdomsfremkaldende faktorer tilstede for udviklingen af et tryksår, ligesom der kan være tale om særlige disponerende faktorer. Anæmi (lav blodprocent) og diabetes er velkendte indre sygdomsfremkaldende faktorer for udvikling af tryksår, mens høj alder (70+) og dårlig ernæring hører til blandt de disponerende faktorer for udvikling af tryksår. Tryksår opstår endvidere meget hurtigt hos patienter, der er immobile og derved får dårlig blodcirkulation.

Patientombuddet kan endelig oplyse, at en trykaflastende madras er en luftmadras, der virker forebyggende og smertelindrende ved tryksår, og som er inddelt i tre zoner, så luften kan reguleres efter kropspunkterne.

Den 3. marts 2011 havde meget ondt i højre skulder, og i journalen blev nattevagten bedt om at lejre på ryggen, idet hun ikke kunne ligge på venstre side på grund af svimmelhed/problemer med balancenerven.

Den 26. marts 2011 observerede personalet et tryksår på s højre balle, som blev påført et comfeelplaster.

Den 28. marts 2011 blev det noteret i journalen, at havde fået tryksår af at sidde på sin teleslynge.

Personalet drøftede den 1. april 2011 med , om hun skulle vendes om på venstre side, hvilket hun ikke ville, men der blev opnået enighed om at skifte fra ryg til højre side.

Den 4. april 2011 blev der på ny udfyldt et scoringsskema, hvor som følge af sin forringede tilstand kun opnåede 10 point. Det blev skrevet på skemaet, at der var alvorlig tryk på hælene, herunder at den ene var meget mørk og sort. Der blev vurderet behov for akut aflastning, og en vekselluftmadras blev bevilliget og taget i brug samme dag.

Der blev den 5. april 2011 oprettet handleplan vedrørende tryksår, hvoraf det fremgik, at skulle vendes hver anden time og have proteinrig kost, ligesom fremgangsmåden til, hvordan sårene skulle renses og plejes, var beskrevet. Det fremgik ligeledes, at der skulle bestilles aflastningspude til anklerne for at forebygge tryksår på hælene.   

Den 9. april 2011 om formiddagen blev der lagt vendeskema på stuen, hvor personalet skulle notere tidspunktet for hver vending. Det blev noteret i journalen, at lå med hælbeskyttere på begge fødder.

afgik ved døden den 10. april 2011.

Det er Patientombuddets opfattelse, at , som følge af sin alder, sin kraftige svækkelse og den heraf følgende dårlige almentilstand, var særdeles udsat for at udvikle tryksår.

Det er endvidere Patientombuddets opfattelse, at der blev foretaget relevante tiltag vedrørende forebyggelse af s tryksår, samt at der var fokus på hendes forhøjede risiko for at udvikle tryksår. 

Patientombuddet finder samlet, at den behandling som modtog i perioden fra den 18. februar til den 10. april 2011 på var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.