Klage over væskende sår i forbindelse med behandling med NIV-maske samt util-strækkelig behandling af liggesår

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 26. januar til den 10. februar 2011.

Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Patientombuddet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på lungemedicinsk afdeling, , i perioden fra den 26. januar til den 10. februar 2011.

Klager har anført, at blev indlagt på lungemedicinsk afdeling med akut lungebetændelse. Det er videre anført, at under indlæggelsen modtog NIV-behandling, og at den maske, der blev anvendt under behandlingen, gav hende et væskende sår. Det er videre anført, at s gebis blev taget ud i forbindelse med NIV-behandlingen, men man glemte at give hende det igen. Under indlæggelsen fik liggesår, og det er anført, at aldrig fik en trykaflastende madras. Det er videre anført, at havde svamp i spiserøret, som ikke blev behandlet på hospitalet. Det er videre anført, at blev afhængig af at bruge ble på hospitalet, idet personalet ikke tilbød toiletbesøg eller bækkenstol til . Det er endvidere anført, at hospitalet først efter gentagne opfordringer fra og hendes datter gav klyx for hendes mave. fik desuden under indlæggelsen blærebetændelse, som man ikke behandlede. Endelig er det anført, at ikke fik den fysioterapi/genoptræning, som hun havde brug for, og at hospitalet ikke foretog en tilstrækkelig vurdering af ved udskrivelsen.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

NIV-maske

Den 26. januar 2011 blev indlagt på skadestuen, , med akut lundebetændelse. Hun var kendt med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Der blev påbegyndt behandling med ilt, da s respiratoriske tilstand var kritisk. blev senere på dagen overført til lungemedicinsk afdeling, .

Den 28. januar 2011 var s vejrtrækningstilstand forværret, hvorefter der blev påbegyndt behandling med non invasiv ventilation (NIV).

Patientombuddet kan oplyse, at NIV er en behandling, der tilbydes patienten for at aflaste vejrtrækningsmusklerne, og hvor patienten ikke selv er i stand til at få tilstrækkelig ilt i lungerne og kan have svært ved at uddrive kuldioxid.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at der ved NIV-behandling anvendes en maske, som placeres foran næse og mund. Forinden har man målt maskestørrelsen ud, som skal passe til patienten, da maskerne findes i forskellige størrelser. Masken holdes på plads af nogle remme hen over hovedet og bag om nakken. Fikseringen af remmene er nødvendig, for at masken kan holdes på plads, således at luft ikke slipper ud og giver læk. Man skal samtidigt passe på, at remmene ikke strammes så meget, at det gør ondt og bliver ubehageligt for patienten. En for stram maske kan forårsage et unødigt trykmærke specielt på næseryggen, som i sidste ende kan udvikle sig til et smertefuldt tryksår. Masken er via en slange forbundet med et apparat, som tilføjer luft til masken/patienten med et varierende overtryk. Dette aflaster musklerne fra en del af vejrtrækningsarbejdet, og vejtrækningen vil føles nemmere for patienten. Man vil ofte observere, at patienten samtidig også slapper mere af.

Patientombuddet kan yderligere oplyse, at behandlingen med NIV bør have en samlet varighed fra 1-4 døgn, men med mulighed for individuel variation, hvor patienten holder en pause fra behandlingen, når der skal indtages mad og væske. I disse tilfælde tages masken af, og patienten behandles med ilt via et næsekateter. Når patienten holder pause fra NIV-behandlingen, er det vigtigt at patienten får rigeligt at drikke samt får renset munden, da behandlingen kan virke meget udtørrende på mundens slimhinder. Der skal samtidigt observeres for trykmærker i ansigtet specielt over næseryggen, og patienten vil som oftest også give udtryk for ømhed eller smerte over næseryggen. Hvis dette opstår, skal man lette lidt for remmene, hvis det er muligt og eventuelt lægge en tynd trykaflastende forbinding over det tryktruede område.

Patientombuddet kan efter en gennemgang af sygeplejejournalen bemærke, at det heraf ikke fremgår, at havde fået tryksår på næseryggen.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra , at der ved NIV-behandling anvendes en tætsiddende maske, der dækker næse og mund. Det anføres, at der er en kendt komplikation, at der ved især tynde og magre personer, kan opstå tryksår omkring masken, hvilket personalet er oplært i at forsøge at forebygge. Det fremgår videre af udtalelsen, at der ikke findes dokumentation for, hvad personalet har gjort for at afhjælpe tryksår ved masken. Endelig er det anført, at det var beklageligt, at fik et sådant tryksår.

Patientombuddet lægger til grund, at fik et sår på næseryggen.

Den 31. januar 2011 fik en ny maske til NIV-behandlingen.

Det er Patientombuddets vurdering, at plejepersonalet burde have været mere opmærksomt på dannelsen af trykmærke over s næseryg og have afhjulpet dette. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at var meget tynd og derfor mere udsat for trykmærker.

På den baggrund finder Patientombuddet, at behandlingen af på for så vidt angår NIV-masken var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Tandprotese

Det fremgår af klagen, at s gebis blev taget ud i forbindelse med NIV-behandlingen, men man glemte at give hende det igen. Nogle dage senere fandt man det tilfældigt på en hylde under noget udstyr. En sygeplejerske undskyldte herfor.

Det fremgår af s udtalelse til sagen, at s tandprotese ikke blev opbevaret og behandlet med tilstrækkelig omhu.

Patientombuddet kan oplyse, at patienter, som bliver behandlet med NIV, ikke nødvendigvis behøver at tage deres protese ud af munden, men hvis patienten er akut dårlig og bevidsthedssløret, er dette en god idé.

Det er således Patientombuddets vurdering, at det var relevant i s tilfælde at fjerne tandprotesen.

Patientombuddet kan videre oplyse, at når protesen tages ud af patientens mund, skal den opbevares på en forsvarlig måde. Protesen skal opbevares i et protesebæger med låg med rent vand og eventuelt tilsat Steradent, indtil patienten igen er klar til at få protesen i munden. Protesebægeret bør være påført navn og cpr. nummer. Det er vigtigt, at plejepersonalet tilbyder patienten at få tandprotesen i munden til måltiderne, da gummerne kan ændre form, hvis tænderne er ude af munden i for lang tid.  

Det er Patientombuddets vurdering, at man ikke opbevarede s tandprotese med tilstrækkelig omhu, således at man kunne sikre, at fik sin tandprotese, når hun havde behov for det.

På den baggrund finder Patientombuddet, at behandlingen af på vedrørende tandprotesen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Tryksår

Den 30. januar 2011 blev det noteret, at var blevet smurt med fugtighedscreme på albuer og hæle, da hun lå tungt i sengen.

Det fremgår af klagen, at ved udskrivelsen havde fået et liggesår.

Det fremgår af en udtalelse til sagen af 23. november 2011 fra , at det er velkendt, at immobile patienter meget let kan erhverve sig liggesår.

Det fremgår af journalen, at blev vurderet som tryktruet, men dokumentationen af eventuelle tryksårsforebyggende tiltag fremgår ikke af journalen.

Det fremgår ikke af journalen, hvorvidt havde fået et tryksår under indlæggelsen.

Det fremgår af klagen, at personalet flere gange havde omtalt en trykaflastende madras, men at aldrig fik en sådan.

I udtalelsen til sagen fra er klagers oplysninger om manglende trykaflastende madras under indlæggelsen ikke bestridt.

Patientombuddet lægger herefter til grund, at ikke fik en særlig trykaflastende madras under indlæggelsen.

Det er Patientombuddets opfattelse, at under indlæggelsen var meget immobil som følge af sin kritiske tilstand. Hun indtog sparsomt med føde og fik ikke tilført ernæring på anden måde. Hun fik tilført ekstra væske direkte i en vene i blodbanen. var desuden i Prednisolon behandling, som kan gøre huden mere tynd og skrøbelig.      

Patientombuddet kan oplyse, at det er almindeligt at screene patienter, når de bliver indlagt, for at finde ud af, om der skal iværksættes specielle forebyggende tiltag for at forebygge tryksår. I screeningen indgår blandt andet om patienten er underernæret og konstant sengeliggende.

Patientombuddet kan videre oplyse, at tryksår opstår på grund af tryk, når muskler, hud og andre bløde vævsstrukturer presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene sammen, iltforsyningen standses og cellerne dør. Tryksår opstår typisk på hælene eller bagdelen, men også på hofter, albuer og ryggen. Patienten er især udsat for tryksår, hvis patienten ligger eller sidder stille under sin sygdom. Graden varierer fra rødmen i huden til udvikling af sår.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det kan være nødvendigt, hvis en patient er voldsomt disponeret for tryksår, at vende patienten minimum hver anden time, og huden skal holdes ren og tør. Hos patienter, der ikke kan holde på urinen, kan det være nødvendigt i den akutte fase at lægge et blærekateter for at huden ikke ødelægges. Det er vigtigt, at patienten holdes i positiv ernæringsbalance, det vil sige får de kalorier, vitaminer, proteiner og mineraler som er en vigtig faktor ved forebyggelse af eventuelle sår. Hvis patienten er meget småt spisende kan det være nødvendigt i den akutte fase at ernære patienten på anden vis, enten via sonde eller at give ernæring direkte ind i en blodåre i armen. Såfremt der opstår et tryksår, skal plejepersonalet udarbejde en sårplejeplan, hvorefter man overserverer tryksåret for at beskrive omfanget af dette samt tager stilling til, hvad behandlingen skal være.

Det er Patientombuddets vurdering, at plejepersonalet burde have observeret for tryksår, idet var særligt udsat for udvikling af tryksår. Det er videre Patientombuddets vurdering, at burde have fået en særligt trykaflastende luftmadras i den akutte fase, hvor hun var immobil.

På den baggrund finder Patientombuddet, at behandlingen af på i perioden fra den 26. januar til den 10. februar 2011 vedrørende forebyggelsen af tryksår var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Behandling af svamp i spiserøret

Det fremgår af klagen, at ikke blev behandlet for sin svamp i spiserøret.

Den 3. februar 2011 blev der ifølge journalen konstateret svamp i s spiserør, og hun blev sat i behandling med 200 mg Diflucan.

Det er Patientombuddets vurdering, at der ud fra sagens samlede oplysninger ikke er grundlag for at tilsidesætte oplysningerne i journalen, da journalen er skrevet i tæt tilknytning til behandlingen samt på et tidspunkt, hvor der ikke var indgivet en klage over behandlingen.

Det er således Patientombuddets vurdering, at relevant blev behandlet for svamp i spiserøret under indlæggelsen på .

 

Hjælp til toiletbesøg, inkontinens og blærebetændelse

Det fremgår af klagen, at blev afhængig af at bruge ble på hospitalet, idet personalet ikke tilbød toiletbesøg eller bækkenstol til hende.

brugte i den akutte fase ble, da hun ikke kunne holde på vandet. Hun blev mange gange tilbudt bækken i sengen, men tilstanden var ikke god nok til, at hun kunne komme op på en bækkenstol.

Den 1. februar 2011 oplyste at hun havde hyppige vandladninger. Hendes urin blev sendt til undersøgelse. Den 3. februar 2011 blev sat i behandling med Ciprofloxacin, som er et middel mod urinvejsinfektioner.

Det fremgår af s udtalelse til sagen, at det af journalen fremgår, at plejepersonalet havde vurderet, at som oftest ikke ville kunne klare at benytte bækkenstolen. Derfor blev der givet bækken til hende. Det fremgår videre af udtalelsen, at man ikke er enig i, at personalet har bedt om at lade vandet i bleen i stedet for at tilbyde bækken. Det er hospitalets vurdering, at den mest sandsynlige årsag til, at ikke var i stand til at holde på vandet, var en blærebetændelse. Man har endelig anført, at fik korrekt behandling for sin blærebetændelse.

Patientombuddet kan oplyse, at hyppige vandladninger samt svie ved vandladning kan være et tegn på blærebetændelse. Når man er konstant sengeliggende og får bækken i sengen eller anvender ble, er dette yderligere medvirkende til, at der kan opstå blærebetændelse, da man ikke får tømt blæren ordentligt med den risiko for, at der er urin tilbage i blæren, som kan være grobund for bakterier. Det er vigtigt, at patienten kommer op på bækkenstol eller ud på toilettet ved vandladning.

Det er Patientombuddets vurdering, at fik tilstrækkelig og relevant behandling i forbindelse med hjælp til vandladning, idet relevant fik tilbudt bækken, og idet personalet relevant foretog skøn over, hvad kunne formå i forhold til hendes tilstand. Det er ligeledes Patientombuddets vurdering, at man relevant sendte en urinprøve til dyrkning, da man havde mistanke om blærebetændelse.

Behandling mod forstoppelse

Ved indlæggelsen oplyste , at hun normalt tog 2 tabletter dagligt mod forstoppelse. var ved indlæggelsen immobil på grund af sin vejrtrækning, spiste og drak meget sparsomt, og hun fik tilført ekstra væske via en blodåre i armen. fik desuden morfin efter behov.

Den 31. januar 2011 oplyste , at hun havde besvær med at komme af med sin afføring, hvorefter hun blev givet Microlax over to gange med sparsom effekt.

Den 1. februar 2011 blev sat i fast behandling med morfinpræparatet Contalgin for angst og uro. Patientombuddet kan oplyse, at Contalgin er medvirkende til, at tarmbevægelserne i tarmen bliver nedsat med den risiko, at der kan opstå forstoppelse. Når man sætter patienter i behandling med morfinpræparater, skal man være opmærksom på, om der er afføringsproblemer, og det er almindelig praksis, at man samtidig ordinerer et afføringsmiddel fast.

Den 2. februar 2011 klagede over problemer med at komme af med afføringen og over halsbrand. En undersøgelse viste en udspilet mave og ellers en bedring af hendes tilstand. Der blev ordineret 20 ml Lactolose til maven og 20 ml Link mod halsbranden.

Den 4. februar 2011 var det noteret, at over flere gange havde modtaget klyx for sin udspilede mave. Hun havde yderligere modtaget Toilax og Dulcolax med lille effekt. En undersøgelse senere på dagen viste en blød og uøm mave, samt normal afføring.

Den 9. februar 2011 klagede over kvalme. Det var noteret, at der havde været normal afføring dagen før.

Det er Patientombuddets vurdering, at man burde have ordineret daglig afføringsmiddel til , idet havde problemer med at komme af med sin afføring, og desuden var i behandling med Contalgin, som kan nedsætte tarmfunktionen yderligere.

På den baggrund finder Patientombuddet, at behandlingen af på i perioden fra den 31. januar til den 10. februar 2011 vedrørende ordination af afføringsmiddel var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Fysioterapi/genoptræning/udskrivelse

Det fremgår af klagen, at ikke fik den fysioterapi/genoptræning, som hun havde brug for.

Den 1. februar 2011 blev mobiliseret til stol. Samme dag blev hun tilset og vurderet af en fysioterapeut. Hun blev igen den 3. februar 2011 og den 7. februar 2011 tilset og trænet af en fysioterapeut. Den 7. februar 2011 blev der bestilt en permanent rollator til , som hun skulle have med hjem, når hun blev udskrevet.

Det er Patientombuddets opfattelse, at det var meget begrænset, hvor meget træning man kunne tilbyde , idet hun havde meget dårlig vejrtrækning. Den mindste anstrengelse som for eksempel bækkengivning i sengen ville være nok til, at vejrtrækningen blev yderligere forringet.

Det er Patientombuddets vurdering, at modtog tilstrækkelig og relevant behandling i forbindelse med genoptræning og fysioterapi, idet hun blev trænet i det omfang, hun formåede, og hendes tilstand og vejrtrækning tillod, ligesom hun relevant blev mobiliseret og trænet med fysioterapeut, da dette igen var muligt.