Kritik for ikke at give forældremyndighedsindehaver fuld aktindsigt i sit barns journal

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere <****>, for håndteringen den 26. januar 2012 af <****>s fars anmodning om aktindsigt i sin søns journal.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At s far ikke modtog en fyldestgørende aktindsigt i sin søns journal den 26. januar 2012.

Det er hertil anført, at s far bad om aktindsigt den 19. januar 2012, men at han den 26. januar 2012 ikke modtog en fyldestgørende aktindsigt. Det er videre anført, at s far blev nægtet fuld aktindsigt med den begrundelse, at dele af journalen vedrørte hans tidligere hustru.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Den 19. januar 2012 bad s far i en mail om aktindsigt i sin søns journal hos . Samme dag modtog han en mail fra klinikkens sekretær, som oplyste, at lægen ville kigge på anmodningen og sende en kopi af materialet indenfor 10 dage.

Den 24. januar 2012 var s far til et netværksmøde i klinikken.

Den 26. januar 2012 fremsendte klinikken en kopi af s journal til s far. Samme dag sendte han en mail til klinikken, hvor han anførte, at det under mødet den 24. januar 2012 var blevet oplyst, at han ikke kunne få udleveret alle data vedrørende behandlingen af sin søn. s far ønskede oplysning om, hvilke data det drejede sig om og med hvilken begrundelse, de var udeladt fra aktindsigten.

Den 3. februar 2012 svarede klinikken, at de den 26. januar 2012 havde fremsendt en kopi af de journalnotater, som s far var berettiget til at få. Det ville sige alt, der vedrørte , uanset om s far havde været til stede ved konsultationerne eller ej. De delsamtaler, der alene havde omhandlet s fars tidligere hustru, havde han naturligvis ikke mulighed for at få oplysninger om, da lægen havde tavshedspligt. De var derfor ikke en del af det fremsendte journalmateriale.

Det fremgår desuden af klinikkens udtalelse til sagen, at der i den fremsendte journalkopi til s far var udeladt personlige oplysninger om af s mor.

Patientombuddet har gennemgået s fulde journal og har konstateret, at der i den version, som s far fik tilsendt den 26. januar 2012, er udeladt dele af journalen den 11. januar og den 15. april 2010, den 2. november 2011 samt den 3., 9. og 11. og 12. januar 2012.

Patientombuddet kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37. Forældremyndighedsindehaveren til børn under 15 år har ret til aktindsigt i barnets journal. Efter § 37, stk. 2, kan en forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal dog begrænses i det omfang, at forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Efter samme bestemmelses stk. 3 kan retten til aktindsigt desuden begrænses i det omfang, at patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Dette gælder dog kun for så vidt angår optegnelser journalført før den 1. januar 2010.

Patientombuddet kan videre oplyse, at ovenstående regler trådte i kraft den 1. januar 2010. Før denne dato var det muligt for sundhedsmyndigheder og sundhedspersoner at begrænse retten til aktindsigt efter den dagældende bestemmelse i § 37, stk. 2, såfremt patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne fandtes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Endvidere kan Patientombuddet oplyse, at det tidligere var fast praksis i det daværende Patientklagenævn, at retten til aktindsigt kunne begrænses i henhold til ovenstående bestemmelse, såfremt der forelå tilstrækkeligt tungtvejende hensyn, der talte imod at imødekomme ønsket om aktindsigt. Ifølge pkt. 8 i vejledning af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger forudsattes undtagelsesbestemmelsen anvendt i ganske få tilfælde, eksempelvis hvor det drejede sig om en alvorlig, uhelbredelig og fremadskridende sygdom, og der var en nærliggende risiko for, at patientens psykiske tilstand alvorligt ville lide under at blive gjort bekendt med oplysningerne. Det fremgår endvidere af vejledningen, at det kunne komme på tale at anvende bestemmelsen i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvis der forelå afgørende behandlingsmæssige hensyn, som talte imod at give aktindsigt.

Patientklagenævnet har i en tidligere afgørelse slået fast, at det var i overensstemmelse med de dagældende regler at begrænse retten til aktindsigt med hjemmel i undtagelsesbestemmelsen, såfremt der i journalen var oplysninger om andre patienters helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om andre familiemedlemmers private forhold.

Ved lovændringen, der som nævnt trådte i kraft den 1. januar 2010, ønskede ministeren for sundhed og forebyggelse ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at patienterne fik fuld indsigt i, hvad der er registreret i patientjournalen, herunder hvad andre har oplyst til journalen, for at patienterne på den måde kan forholde sig til og få mulighed for at korrigere oplysningerne. Det fremgik desuden af bemærkningerne til lovforslaget, at en øget indsigt i egen behandling endvidere vil give patienterne et bedre grundlag for overvejelser om at klage over behandlingen. En ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser muliggør også, at patienterne fremadrettet kan kontrollere kvaliteten af de registrerede oplysninger, herunder gøre opmærksom på eventuelle fejlagtige og forældede oplysninger.

Det er ifølge den nugældende sundhedslovs § 37, stk. 3, alene muligt at begrænse adgangen til aktindsigt for så vidt angår optegnelser i patientjournaler, som er journalført før lovens ikrafttræden, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. Baggrunden herfor er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen et ønske om at respektere, at journaloplysninger før lovens ikrafttræden kan være givet af pårørende eller andre private i tillid til, at der ville være mulighed for om nødvendigt at begrænse patientens adgang til aktindsigt ud fra sådanne afgørende hensyn.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at der ikke længere er hjemmel til at begrænse en patients ret til aktindsigt i sin journal under henvisning til, at der i journalen er opført fortrolige oplysninger, der af hensyn til andres private interesser ikke bør videregives til patienten.

Det er således Patientombuddets vurdering, at der ikke var hjemmel til at begrænse s fars adgang til aktindsigt i sin søns journal under henvisning til, at journalen indeholdt tavshedsbelagte oplysninger om s fars tidligere hustru. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at de pågældende journalnotater er journalført efter den 1. januar 2010.

Patientombuddet har lagt vægt på, at havde fælles forældremyndighed.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at , handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s fars anmodning om aktindsigt i sin journal.