Konkret vurderet, at der forelå stiltiende samtykke til at videregive visse oplysninger

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere at <****> har videregivet op-lysninger til <****>s børn om <****> den 30. januar 2007.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         at uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om til hendes familie.

Det er herved anført, at uden s viden og samtykke har givet oplysninger til hendes børn om, at hun sagde ”nu gider jeg ikke mere”.

Begrundelse

Patientombuddet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

fik i september 2006 foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen. I forbindelse med undersøgelsen blev tarmen perforeret. Der blev herefter foretaget flere operationer, og blev meget syg. Den 16. januar 2007 blev indlagt på med blandt andet dårlig almentilstand og dehydrering. Hendes tilstand blev herefter gradvist forværret. afgik ved døden den 30. marts 2007.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 29. januar 2007 var s tilstand fortsat kritisk. Hun gav udtryk for, at hun ikke ønskede yderligere behandling, og at hun ønskede at dø.

Den 30. januar 2007 kontaktede man fra s søn, . Han fik information om, at s tilstand var kritisk, og der blev aftalt tid til en samtale med familien senere samme dag. Under samtalen blev familien informeret om, at det var under overvejelse at afbryde den behandling, som fik.

Ifølge s søn blev det under samtalen sagt, at var ”ukontaktbar”, og at skulle have givet udtryk for ”at nu gider hun ikke mere”. Da s søn spurgte, hvilke konsekvenser det ville have at afbryde behandlingen, fik han angiveligt oplyst, at ville dø. s søn mener, at det var et brud på tavshedspligten at give disse oplysninger til familien.

Patientombuddet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregives til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil.

Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Der foreligger ikke et skriftligt samtykke fra til videregivelse af fortrolige oplysninger til hendes familie. Det er Patientombuddets opfattelse, at et samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger efter omstændighederne kan være stiltiende.

Patientombuddet har lagt vægt på følgende oplysninger i s journal:

Den 14. december 2006:

”Har haft samtale med pt’s datter og svoger i dag efter svogeren havde bedt mig undersøge om pt har en milt. [….] Pt’s datter ringer senere som aftalt og får at vide, at det som lignede en milt ikke var det alligevel, og hun føler, at hendes mor efterhånden har fået en rigtig dårlig behandling. [….] Herefter ringer pt’s søn og synes det samme som sin søster og fortæller, at han vil kontakte embedslægen i morgen m.h.p. om der er begået fejl i behandlingen af hans mor.”

Den 19. december 2006:

”Har længere samtale med pt. og hendes to børn. Gennemgår forløbet fra tilbageflytning fra og til nu. Der er noget frustration over forskellige beskeder givet af forskellige personer og en manglende fast kontaktperson. Fortæller de pårørende at vi hele tiden har haft øje med s forløb via den elektroniske journal.”

18. januar 2007:

”Vi må arrangere en samtale med pt og familie i næste uge og diskutere planerne.”

28. januar 2007:

”Samtale med datter og svigersøn. Informeres om status aktuelt.”

Patientombuddet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende, at sundhedspersoner uden at overtræde tavshedspligten kan informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt.

Det er på den baggrund Patientombuddets opfattelse, at situationen af sundhedspersonerne måtte forstås sådan, at var indforstået med, at hendes familie blev inddraget i i hvert fald visse oplysninger om hendes helbredstilstand. Patientombuddet finder, at der forelå et stiltiende samtykke fra til, at visse oplysninger kunne gives til hendes familie.

Patientombuddet finder ud fra en konkret vurdering, at oplysning om, at var ukontaktbar og hendes udsagn om, at ”nu gider hun ikke mere”, kunne videregives til s familie uden, at dette indebar et brud på tavshedspligten.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelsen af oplysninger til s familie om .