Bobestyrer kunne ikke anses for at være repræsentant i forvaltningslovens forstand

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Plejecentret for håndteringen den 28. februar 2011 af advokat s anmodning om at modtage helbredsoplysninger om afdøde . Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere , Kommune, for håndteringen den 12. maj 2011 af advokat s anmodning om at modtage helbredsoplysninger om afdøde .

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At Plejecentret den 28. februar 2011 gav advokat afslag på aktindsigt i s journal.

2.    At , Kommune, den 12. maj 2011 gav advokat afslag på aktindsigt i s hjemmeplejejournal.

Begrundelse

Indledende oplysninger

, som afgik ved døden den 15. september 2010, havde den 11. december 2007 oprettet testamente. Advokat bistod med udfærdigelsen af testamentet, som blev oprettet for en notar. Advokat er indsat i testamentet som bobestyrer. Efter s død har nogle af de legale arvinger ved advokat gjort indsigelse mod testamentet, idet de finder, at s mentale tilstand på tidspunktet for oprettelsen af testamentet indebærer, at testamentet ikke er gyldigt.

Disse arvingers advokat har bedt advokat i hans egenskab af bobestyrer søge aktindsigt i s journal på Plejecentret og i hjemmeplejen, Kommune.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Det fremgår af Plejecentret s afgørelse af 28. februar 2011, at advokat havde anmodet om aktindsigt i s journal.

Plejecentret gav afslag på aktindsigt efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, med den begrundelse, at s habilitet i forhold til oprettelse af et testamente ikke kunne anses for at være af åbenbar almen interesse, og at spørgsmålet om habilitet måtte antages at være påset af den advokat, der havde forestået testamentsoprettelsen.

Plejecentret gav endvidere afslag på at give oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, jf. sundhedslovens § 45, med den begrundelse, at s mentale funktionsniveau ved testamentsoprettelsen ikke var forbundet med hans sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Det fremgår af s afgørelse af 12. maj 2011, at advokat havde anmodet om aktindsigt i s hjemmeplejejournal, men at advokat ikke havde ønsket at få oplysninger om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, jf. sundhedslovens § 45.

gav afslag på aktindsigt efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, med den begrundelse, at der ikke var sådanne særlige hensyn, hverken til afdøde eller boet, at der var begrundelse for videregivelse af de ønskede oplysninger, henset til at testamentets gyldighed var attesteret af en notar.

Patientombuddet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Oplysning om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde

For så vidt angår Plejecentret s afgørelse af 28. februar 2011, kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 45, stk. 1, at der kan videregives oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Det er Patientombuddets opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre Patientombuddets opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger.

Patientombuddet kan oplyse, at bestemmelsen i § 45 er placeret i lovens kapitel 9 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt og skaber dermed heller ikke en pligt for sundhedspersonen til at give aktindsigt m.v.

Endelig kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af forvaltningslovens § 8, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Patientombuddet bad efter klagens indgivelse advokat om navnene på hans klienter, herunder oplysning om hvordan hans klienter er i familie med . Advokat svarede ved at sende en liste over alle slægtsarvinger til .

Det fremgår af et brev af 21. juni 2011 fra advokaten for de arvinger, der gør indsigelse mod testamentet, at denne advokat kun repræsenterer nogle af arvingerne.

Advokat har til Patientombuddet oplyst, at det er sædvanlig kutyme, at en bobestyrer indhenter de oplysninger, som de legale arvinger beder om med henblik på at belyse, om testator har været i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Uanset dette er det Patientombuddets opfattelse, at advokat ikke i forvaltningslovens forstand er repræsentant for s legale arvinger. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at han som bobestyrer administrerer arven, og at det ikke kan lægges til grund, at alle s legale arvinger har samme interesser.

Patientombuddet finder herefter, at advokat ikke er repræsentant for s nærmeste pårørende, hvorfor han ikke har ret til at få oplysning om s sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde efter sundhedslovens § 45.

Egentlig aktindsigt

For så vidt angår Plejecentret s afgørelse af 28. februar 2011 og s afgørelse af 12. maj 2011, kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at der uden en patients samtykke kan videregives oplysninger om patientens helbredsforhold, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Der kan, hvis betingelserne er opfyldt, gives hel eller delvis aktindsigt i patientens journal.

Bestemmelsen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, er en såkaldt værdispringsregel, som indebærer, at hensynet til at give tredjemand oplysninger skal overstige den afdødes krav på fortrolighed.

Patientombuddet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal fra hjemmeplejen og Plejecentret . Der er i journalerne oplysninger om enkelte familiemedlemmer, som især hjalp med praktiske ting. I journalen fra Plejecentret er endvidere en niece, dennes mand og en nevø angivet som pårørende. Der er ingen oplysninger om, at nogen i familien var særligt involveret i selve behandlingen. Der er ligeledes ingen oplysninger om, at ønskede, at nogen i familien skulle holdes orienteret om hans helbredsforhold.

Patientombuddet finder efter en konkret gennemgang af sagens materiale at måtte lægge til grund, at advokat s interesse i at få aktindsigt i s hjemmeplejejournal og journal på Plejecentret ikke overstiger hensynet til s krav på fortrolighed.

Patientombuddet har lagt vægt på, at formålet med anmodningen om aktindsigt var at belyse, om var inhabil ved oprettelsen af sit testamente.

Det er Patientombuddets vurdering, at interessen i at få aktindsigt i en patientjournal med henblik på brug i en arvesag ikke vejer så tungt, at det kan tilsidesætte afdødes krav på respekt for sit privatliv.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Plejecentret og , Kommune, ikke handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af advokat s anmodninger om aktindsigt i s journaler.