Der kunne ikke stilles krav om, at journalen blev udskrevet på en bestemt måde

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Lægeklinikken, <****>, <****>, for håndteringen af Advokat <****> anmodninger af 27. september og 11. oktober 2012 om aktindsigt i sin klient, <****>s, journal.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At Lægeklinikken, , , i forbindelse med besvarelsen af anmodningerne af 27. september og 11. oktober 2012 om aktindsigt i s journal har fremsendt en nota i strid med bekendtgørelsen.

Begrundelse

s advokat bad på vegne af hende om aktindsigt i hendes journal til brug i forbindelse med behandlingen af hendes verserende erstatningssager.

Det fremgår af klagen, at en samlet kontinuerlig journal var nødvendig i forbindelse med erstatningssagerne for at kunne dokumentere fravær af eller omfanget af forudbestående lidelser, som måtte være af betydning for vurderingen af den aktuelle skade og eventuelle forudbestående lidelsers indflydelse herpå.

Advokaten fik herefter tilsendt en journal i løsblade, således at hver enkelt journaltilførsel var anført på en side for sig. Dette var – efter advokatens opfattelse - ikke anvendelig dokumentation for, at der ikke havde været forudbestående lidelser, hvilket forudsætter, at alle journaltilførsler er med. Dette kunne ikke kontrolleres, når der var tale om enkelttilførsler på hver side. Der blev samtidig fremsendt en honorarnota, der i væsentlig grad oversteg det honorar, Lægeklinikken var berettiget til at tage. Det blev hertil bemærket, at der var tale om første eksemplar af journalen.

Der er i klagen videre anført, at advokaten efter sit seneste brev til Lægeklinikken modtog en samlet sammenhængende journal tillige med en nota på 1.500 kr. plus moms for kopi af journal, diverse korrespondance, forsendelser, m.m.

Det fremgår af bilag til klagen, at den første anmodning om aktindsigt blev sendt af advokaten den 27. september 2012 sammen med en samtykkeerklæring fra .

Lægeklinikken har i en udtalelse til sagen anført, at havde skiftet til en anden praksis, da man modtog et brev fra først i oktober 2012 fra hendes advokat med en anmodning om en kopi af journalen fra den 1. december 2006 til den 1. december 2009. Man oplyste derfor advokaten om lægeskiftet. Det er hertil bemærket, at den nye læge med patientens accept til hver en tid kan bede om tidligere journaler fra den tidligere læge.

Lægeklinikken modtog efterfølgende et nyt brev den 8. oktober 2012 fra advokaten om, at man var bekendt med lægeskiftet, men at man bad om at få tilsendt journalen, idet den nye læge ikke havde journalen. For at få afsluttet sagen påtog Lægeklinikken sig denne opgave. Da der var tale om en omfattende journal, rettede man henvendelse til advokaten for at få oplyst, hvad der var relevant. Man blev oplyst om, at alt skulle med og fremsendes som opført i journalen. Herefter blev journalen printet og sendt til advokaten. Det er hertil bemærket, at journalen på grund af en edb-opsætning blev printet således, at der var anført et notat per side.

Den 11. oktober 2012 modtog Lægeklinikken et brev om, at det fremsendte brev var uanvendeligt. Advokaten bad herefter om at få tilsendt en samlet og sammenhængende journal.

Det er videre anført, at Lægeklinikken herefter kontaktede advokatkontoret telefonisk og oplyste, at man ønskede at bryde samarbejdet omkring . Herefter modtog Lægeklinikken et brev, hvoraf det fremgik, at man ville klage over Lægeklinikken, hvis ikke journalen blev fremsendt som ønsket.

Derefter fremsendte Lægeklinikken, efter vejledning fra et edb-firma, en kopi af journalen på den ønskede måde, men med identisk indhold.

Det er slutteligt anført, at for så vidt angår betalingen henvises der til sagens forløb, herunder telefoniske korrespondancer og brevudvekslinger, samt udskriftet af journalen to gange.

Patientombuddet kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37. Det fremgår blandt andet af bestemmelsen, at patienten på anmodning har ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at det følger af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger, at der ved begrebet behandling herunder forstås opbevaring.

Patientombuddet kan videre oplyse, at det følger af § 12 i dagældende  bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om autoriserende sundhedspersoners patientjournaler, at læger er forpligtede til at opbevare journalen i mindst 10 år. Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 14, stk. 2, at opbevaringspligten påhviler den pågældende privatpraktiserende autoriserede sundhedsperson, men hvis der er sket videregivelse eller overdragelse af patientjournaler, påhviler opbevaringspligten den privatpraktiserende autoriserede sundhedsperson, som patientjournalerne er blevet videregivet eller overdraget til.

Det er derfor Patientombuddets opfattelse, at en læge på anmodning herom er forpligtet til at udlevere materiale, som man fortsat er i besiddelse af og fortsat har pligt til at opbevare, også selvom patienten ikke længere er tilknyttet lægens praksis.

Patientombuddet skal hertil oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt i helbredsoplysninger, at hvis der behandles oplysninger om en patients helbredsforhold i en patientjournal, skal der mundligt eller skriftligt på en let forståelig måde gives den pågældende meddelelse herom, herunder hvilke oplysninger der behandles. Det fremgår videre af vejledningen, at patienten har krav på at få kopi af journalindholdet, hvis dette ønskes.

Det er dog hertil Patientombuddets opfattelse, at, at der ikke kan stilles krav til, på hvilken måde journaludskriften skal ske, så længe oplysningerne udleveres i overensstemmelse med sundhedslovens § 37. En klinik m.v. må dog ikke bevidst anvende en udskriftsform, der indebærer, at udskriften bliver på flere sider end nødvendigt.

Patientombuddet har lagt til grund, at Lægeklinikken efter modtagelsen af aktindsigtsanmodningen af 27. september 2012 anvendte den udskriftsform, som lå i det elektroniske journalsystem, altså ét notat pr. side.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at ifølge § 1, stk. 1 jf. § 2, i bekendtgørelse 664 af 14. september 1998 om betaling for afskrifter, edb-udskrifter, fotokopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling kan en privat praktiserende autoriseret sundhedsperson, som giver aktindsigt ved afskrift, edb-udskrift eller fotokopi, som betaling herfor kræve 10 kr. pr. påbegyndt side, i alt dog højst 200 kr., hvis aktindsigten gives ved edb-udskrift, eller der i den pågældende praksis ikke rådes over fotokopieringsmaskine eller lignende.

Patientombuddet kan hertil bemærke, at betalingen kan opkræves hver gang, der udleveres en kopi efter ovennævnte bestemmelse, også selvom der ikke er sket ændringer i journalen. Betalingen kan opkræves allerede første gang, der udleveres en kopi af journalen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at Lægeklinikken, som fortsat opbevarede s journal, på anmodningen herom var forpligtet til at udlevere en kopi af journalen, samt at der kunne opkræves en betaling på i alt 200 kr. inklusiv moms per gang herfor.

Patientombuddet har af s advokat fået oplyst, at man modtog i alt 34 A4-sider ved besvarelsen af den første anmodning om aktindsigt. Ved besvarelsen af den anden anmodning modtog man i alt 12 A4-sider.

Patientombuddet har med henvisning til ovenstående bekendtgørelse regnet ud, at Lægeklinikken måtte opkræve 200 kr. for besvarelsen af den første aktindsigtsanmodning (34 x 10 kr. = 340 kr. dog maks 200 kr.) og 120 kr. for besvarelsen af den anden aktindsigtsanmodning (12 x 10 kr. = 120 kr.).

Patientombuddet har bemærket, at der blev fremsendt en nota fra Lægeklinikken på 1.500 kr. plus moms.

Patientombuddet finder derfor, at Lægeklinikken, , handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s advokat anmodninger af 27. september og 11. oktober 2012  om aktindsigt i sin journal.