Ikke journalføringskritik for tastefejl ifbm. tab af barn ved fødsel

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for den behandling, som modtog den 18. og 19. november 2011. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for journalføringen af den behandling, som modtog den 9. september og den 18. og 19. november 2011.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 1 samt afdeling 2, Sygehus , den 18. og den 19. november 2011.

Klager har blandt andet anført, at der ikke blev gjort nok for at redde , og at man fra hospitalets side havde givet op på forhånd. Det er videre anført, at man ikke havde apparatur til rådighed til at hjælpe med at trække vejret ved fødslen. Videre er det anført, at s anmodning om kejsersnit blev afvist.

2.    At s journal ikke blev ført på korrekt vis den 9. september, 18. november og den 19. november 2011.

Klager har anført, at ikke den 9. september 2011 har sagt, at hun ikke ønskede tilknytning til afdeling 3. Videre er det anført, at fik foretaget en udvendig scanning af hendes mave samt fik to gange doptone den 18. november 2011, men at dette ikke fremgår af journalen. Det er videre anført, at det i journalen den 19. november 2011 blev noteret, at barnets længde var 310 cm, hvilket ikke er korrekt. Videre er det anført, at under fødslen fik en epiduralblokade, men at dette ikke fremgår af medicinlisten. Videre er det anført, at fik langt mere medicin, end der fremgår af medicinlisten. Endelig er det anført, at der i obduktionsrapporten stod, at s indre organer var ødelagte, hvilket ikke fremgår af lægejournalen.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 18. november 2011 blev indlagt på afdeling 1, Sygehus , idet hun var gravid i uge 22 + 3 og havde haft vandafgang. s gravitet havde været kompliceret af blødninger, og hun var sidst set i afdeling 4 den 13. november 2011 med størknet blod.

havde cirka kl. 11 haft vandgang, som var grønt og ildelugtende. Derudover var hun utilpas med feber. Hun mærkede fortsat liv, og der havde ikke været nogen blødning. Der blev foretaget en gynækologisk undersøgelse, som viste, at maven var blød, men øm over den midtstillede, uægte ledforbindelse mellem skambenene (symfysen). Det blev noteret, at det var svært at trykundersøge i dybden på grund af overvægt. Videre blev der konstateret tyndt grønt fostervand. Der blev foretaget en vaginal ultralydsscanning, hvor livmoderhalsen blev målt til 4,4 cm. Ved en udvendig ultralydsskanning af livmoderen, blev der set et levende foster med fin hjerteaktion, men meget lidt fostervand. Desuden blev der taget blodprøver for at udelukke infektion.

blev informeret om, at der var en meget lille sandsynlighed for, at graviditeten ville ende godt, idet der var meget lidt fostervand, og da fostervandet var grønt. Hun blev tilbudt indlæggelse, således at hun kunne føde, men det blev klart understreget, at fosteret var for umodent til at kunne overleve, og at man ikke kunne tilbyde yderligere. Videre blev informeret om risiko for infektion i livmoderen, og det blev aftalt, at der skulle foretages en kontrol ultralydsscanning den 21. november 2011, for at se om der eventuel skulle være dannet nyt fostervand, på trods af at chancen herfor var meget lille.

Senere blev det konstateret, at der fortsat var en smule sivende grønt fostervand samt en smule blødning. fik præparatet Halcon, da hun ikke kunne falde til ro, og hun sov herefter. Idet hendes CRP var målt til 45, blev der opstartet antibiotiske behandling.

Det er Patientombuddets vurdering, at blev relevant undersøgt i form af gynækologisk undersøgelse, som bekræftede, at hun havde haft vandafgang, samt ultralydsskanning af livmoderhalsen, der viste at denne var bevaret, og at barnet var levende og endelig blodprøver med henblik på at udelukke infektion.

Patientombuddet kan oplyse, at infektion er en potentiel farlig komplikation i forbindelse med for tidlig vandafgang.

Det er derfor videre Patientombuddets vurdering, at det var relevant, at fik antibiotika.

Det fremgår af klagen, at blev informeret om, at det var muligt, at barnet ville ”gispe” efter fødslen, men at det ikke ville være muligt at hjælpe det med at trække vejret. spurgte, om man ikke kunne hjælpe barnet med ”små slanger” i luftvejene, men hertil fik hun oplyst, at sådanne ”små slanger” havde sygehuset ikke til rådighed.

Patientombuddet kan oplyse, at vandafgang i graviditetsuge 22+3 er forbundet med stor risiko for abort eller for tidlig fødsel, og såfremt fødslen går i gang på det pågældende tidspunkt, er der ingen muligheder for et levedygtigt barn. Barnet er umodent og ikke i stand til at overleve, og der er heller ikke behandlingsmuligheder.

Patientombuddet finder derfor, at det var relevant, at blev informeret om den dystre prognose for barnet.

Den 19. november 2011 havde svært ved at acceptere, at hendes ufødte barn ikke ville overleve. Kl. 11 fik veer, kl. 12.15 var hun meget forpint, og kl. 13.50 var hun tiltagende forpint og ønskede at få foretaget et kejsersnit. Hun blev tilbudt at få anlagt en epidural blokade mod smerterne, hvilket hun accepterede, og denne havde hun god effekt af. Kl. 16.50 fødte en dødfødt dreng uden synlige misdannelser. Kl. 17.10 var moderkagen forsat ikke født, den var meget fastsiddende, hvorfor man manuelt fjernede moderkagen i flere stykker kl. 17.45.

Patientombuddet kan oplyse, at der aldrig i denne situation vil være indikation for at afslutte fødslen med et kejsersnit. Et kejsersnit foretages primært for at redde et levedygtigt, truet barn, der viser tegn på ikke at kunne klare almindelig vaginal fødsel. Et barn i graviditetsuge 22+3 er ikke levedygtigt, og livmoderen er så lille, at et kejsersnit må forventes at være en risiko for moderen og uhensigtsmæssigt på længere sigt. Der er desuden god dokumentation for, at sorgprocessen over at have mistet en graviditet forløber gunstigere ved naturlig fødsel, end hvis fødslen afsluttes med et kejsersnit.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at det var relevant, at ikke blev tilbudt et kejsersnit den 19. november 2011.

Samlet er det Patientombuddets vurdering, at den behandling som modtog på afdeling 1 og på afdeling 2, Sygehus , den 18. og 19. november 2011 var i overensstemmelse med normen for almindelige anerkendt faglige standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

I henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1 skal læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.

Ifølge klagen fra har hun ikke den 9. september 2011 sagt, at hun ikke ønskede tilknytning til afdeling 3.

Af journalnotatet fremgår det, at ikke ønskede tilknytning til afdeling 3.

Det er Patientombuddets vurdering, at der ud fra sagens samlede oplysninger ikke er grundlag for at tilsidesætte oplysningerne fra journalen. Patientombuddet har ved denne vurdering lagt vægt på, at oplysningerne i journalen har en tæt tidsmæssig tilknytning til den foretagne behandling, og at den blev skrevet på et tidspunkt, hvor der ikke var uenighed mellem parterne.

På den baggrund finder Patientombuddet, at journalføringen af den behandling, som modtog den 9. september 2011, på afdeling 1, Sygehus , ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge klagen fra fik hun den 18. november 2011 foretaget en udvendig scanning af maven lige inden den vaginale ultralydsscanning. Derudover fik hun to gange lyttet til barnets hjertelyd med en doptone blandt andet omkring kl. 22.

Af journalnotat fra den 18. november 2011 fremgår det, at der blev foretaget en indvendig ultralydsskanning med henblik på at vurdere livmoderhalsen og en udvendig ultralydsskanning med henblik på at vurdere barnets hjerteaktivitet og fostervandsmængden.

Det er Patientombuddets vurdering, at begge skanninger er tilstrækkelig journalførte i journalen den 18. november 2011.

Det fremgår ikke af journalen, at der er lyttet hjertelyd med doptone.

Det er Patientombuddets vurdering, at det ikke var nødvendigt at journalføre hjertelyden med doptone, idet ultralydsskanningen allerede have vist, at der var tale om et levende barn, og idet det var planlagt, at der skulle foretages en ny ultralydsskanning den følgende dag for at kontrollere forholdene.

Det er Patientombuddet opfattelse, at det var uden betydning for forløbet af fødslen, på hvilket tidspunkt barnets hjerte ophørte med at slå. Herved har Patientombuddet lagt vægt på, at da fik veer, var der ingen mulighed for at redde barnet.

Det fremgår af klagen, at det var en fejl, at det i journalen den 19. november kl. 16.50 blev noteret, at barnets længde var 310 cm.

Det er Patientombuddets opfattelse, at dette var en skrivefejl eller tastefejl i journalen, da der ikke kan være tvivl om, at drengen ikke var 3 meter og 10 centimeter, men at han var 31 cm.

Patientombuddet kan i denne forbindelse oplyse, at journalen er et arbejdsredskab, som skal understøtte behandlingen og plejen af patienter. Det er naturligvis vigtigt, at faktuelle oplysninger er korrekt angivet.

Det er imidlertid Patientombuddets vurdering, at den nævnte fejl om barnets længde var en åbenbar fejl, der ikke havde nogen betydning for barnets eller for s videre behandlingsforløb.

Det fremgår videre af klagen, at fik en epiduralblokade i forbindelse med fødslen, men at dette ikke fremgår af medicinlisten. Videre fremgår det af klagen, at fik langt mere medicin, end det der fremgår af medicinlisten.

Patientombuddet har noteret, at det fremgår af journalen den 19. november 2011 i tidsrummet fra kl. 14 til kl. 14.30, at der blev tilkaldt en narkoselæge til s stue, at der blev anlagt epidural, og at der var velfungerende epidural.

Det fremgår videre af journalen, at den 18. november 2011 fik medicin kl. 19.44 i form af tablet Fortamol, 2 stk, kl. 21.15 tablet Halcion og tablet Vebicombin 1 mill. Den 19. november 2011 om morgenen fik medicin tablet Metronidazol 500 mg x 3, og desuden fik hun kl. 11.20 tablet Oxynorm mod smerter og kl. 11.45 injektion morfin 10 mg, tablet Burana 600 mg og tablet Pinex 1 g.

Patientombuddet kan oplyse, at journalen og medicinlisten er et samlet dokument. Medicinordinationer skal journalføres, men det er op til det enkelte sygehus at aftale, hvorvidt en ordination skal fremgå af journal, medicinliste eller begge dele.

Det er Patientombuddet vurdering, at var tilstrækkeligt, at den medicin fik den 18. og 19. november 2011 fremgik af journalen.

Endelig fremgår det af klagen af 3. januar 2012, at det fremgår af journalen, at barnets indre organer var ødelagte, hvorimod det af obduktionsrapporten fremgår, at barnets organer var normale. Det fremgår videre af brev fra klagen af 11. maj 2012, at det af obduktionsrapporten side 3 punkt 15 er noteret, at ”Der ses akut stase og små blødninger i både bark – og marvzone”, hvilket klager har forstået, som at s organer var ødelagte.

Det fremgår af journalen, at fosteret ved fødslen ikke havde nogen synlige misdannelser.

Patientombuddet kan oplyse, at det ikke er muligt at udtale sig om et fosters organer ved undersøgelse umiddelbart efter fødslen. Derfor tilrådes altid en obduktion, som er en mere detaljeret undersøgelse med henblik på at identificere en årsag til det sygelige forløb.

Det fremgår af obduktionsrapporten, at fosteret var uden misdannelser eller organskade, men at moderkagen og fosterhinderne viste tegn på infektion.

Det er Patientombuddets opfattelse, at dette kan forklare forløbet med for tidlig vandafgang og infektion i livmoderen forud for fødslen.

Patientombuddet kan oplyse, at for tidlig vandafgang er en velkendt komplikation til graviditeter kompliceret af blødning.

Det er Patientombuddet vurdering, at fosteret blev korrekt beskrevet uden synlige misdannelser i journalen den 19. november 2011.

Samlet finder Patientombuddet, at journalføringen af den behandling, som modtog den 18. og 19. november 2011 på obstetrisk gynækologisk afdeling, Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.