Klage over manglende information om risiko for blodprop som følge af manipulation af nakke

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Klinik <****> for indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 16. maj 2012. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Klinik <****> for den behandling, som <****> modtog den 16. maj 2012.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke blev informeret tilstrækkeligt på Klinik , forud for behandlingen den 16. maj 2012.

har blandt andet anført, at han ikke blev gjort opmærksom på den risiko, der er forbundet med manipulation af nakken.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling på Klinik , den 16. maj 2012.

har blandt andet anført, at han som følge af kiropraktormanipulationen med samtidig hørbar vævslæsion efterfølgende fik en blodprop i halsrygmarven, der medførte halvsidig lammelse.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 16. maj 2012 blev set på Klinik , hvor han modtog manipulationsbehandling af nakken.

Det fremgår af en udtalelse til sagen Klinik , at var kendt i klinikken siden 2006, og at han i flere omgange var blevet behandlet for nakke- og rygsmerter, der ofte var udløst i forbindelse med motion i form af mountainbike kørsel. De tidligere behandlinger havde været ukomplicerede og med god effekt.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Patientombuddet kan videre oplyse, at kiropraktorer tidligere har betragtet de såkaldte cerebrovaskulære skader, som er karskader som i s tilfælde, som en alvorlig og ekstrem sjælden komplikation (mellem 0,12 og 2 tilfælde pr. 1 million behandlinger) til manipulationsbehandling af nakken. De seneste års forskning har imidlertid sat store spørgsmålstegn ved denne antagelse, idet der er veludførte studier, som indikerer, at karskader med efterfølgende blodprop udvikler sig uafhængigt af behandling.

Det er på denne baggrund Patientombuddets vurdering, at der ikke forud for kiropraktorbehandling af nakken rutinemæssigt skal gives information om den eventuelle risiko for karskader med efterfølgende blodprop. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at risikoen ifølge den seneste forskning på området er så lille, at den er vanskelig eller umulig at fastslå.

På den baggrund finder Patientombuddet, at der ved indhentelse af informeret samtykke til den behandling, som modtog i Klinik , den 16. maj 2012, blev handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 16. maj 2012 blev set på Klinik på grund af spændinger i nakke samt hovedpine, især udløst fra nakken. Der var endvidere klager over stivhed og træthed i lænden.

Objektivt blev det fundet, at foroverbøjning af nakken udløste en trækkende fornemmelse fra kraniekanten til højre skulderblad, og at der ved bagoverbøjning blev udløst en smerte nederst i nakken. Ved sidebøjning og rotation af nakken til både højre og venstre var der muskulær stivhed over skulderåget. Ved føleundersøgelse med hænderne af nakken og skulderågets muskulatur og ledforbindelse blev der påvist ømhed svarende til munkekutte musklen og den store muskel på brystkassens forside. Der blev påvist let nedsat ledbevægelighed svarende til 5. og 6. nakkehvirvel. Nakkens øvrige led var med naturlig bevægelighed.

Undersøgelsen af lænden var upåfaldende bortset fra nedsat bevægelighed i det nederste lændeled.

Der blev målt forhøjet blodtryk (143/109).

Der blev behandlet med trykmassage i skulderågsmuskler, udspænding af brystmuskulatur samt manipulationsbehandling af nederste led i lænden, et led i brystryggen samt leddet mellem 5. og 6. nakkehvirvel.  Ved behandlingen af nakken blev den såkaldte Gonstead teknik anvendt. Behandlingen blev givet med moderat styrke og dybde.

Det fremgår af klinikkens udtalelse til sagen, at der ved den ledfrigørende  behandling af nakken blev udløst et lille klik fra leddet. gav ikke udtryk for ubehag eller smerte ved behandlingen. Idet der efter behandlingen af nakken blev fundet uforandrede forhold, blev det vurderet, at den lette nedsatte ledbevægelighed svarende til 5. og 6. nakkehvirvel var uden betydning for nakkegenerne.

Efter behandlingen var der fri bevægelighed i nakken. Der blev tilrådet daglige udspændingsøvelser af muskulaturen på brystkassens forside og tilrådet lægekontakt vedrørende blodtrykket.

Patientombuddet kan oplyse, at ledfrigørende behandling af nakken er et sædvanligt og accepteret valg ved behandling af nakkesmerter, der stammer fra nakkens led og muskler. I kiropraktorpraksis foregår den oftest i kombination med nakkeøvelser samt behandling af muskulaturen med blandt andet udspænding, massage og nålebehandling.

Patientombuddet kan videre oplyse, at Gonstad teknikken er en meget sædvanlig og særdeles udbredt teknik, og at det er almindeligt, at behandlingen ledsages af et hørbart ”klik”. Et sådant klik er et normalt fysiologisk fænomen, som af behandleren betragtes som et udtryk for veludført behandling, og det er således ikke udtryk for, at der er sket vævsskade. 

Den 23. maj og den 7. juni 2012 blev set til kontrol på Klinik . Der blev ikke ved disse konsultationer foretaget behandling af nakken. Ved konsultationen den 7. juni 2012 havde der ikke været hovedpine siden den 23. maj 2012. Han blev herefter afsluttet.

Patientombuddet har bemærket, at den 13. juni 2012 blev set af egen læge på grund af hoved- og nakkesmerter gennem 4 dage. Der var fortsat forhøjet blodtryk. Det blev vurderet, at der var tale om spændingshovedpine eventuelt udløst af nakkemyoser.  Den 20. juni 2012 blev igen set af egen læge. Der havde været hovedpine hele ugen, som dog var aftagende. Det blev noteret, at han fortsat cyklede mountainbike, og at der aktuelt havde været flere fald i den forbindelse. Der var forsat forhøjet blodtryk. Senere samme dag fik konstateret spaltning af blodkarrene på begge sider af halsen og et lille infarkt i halsrygmarven.

Patientombuddet kan oplyse, at skader på nakkepulsårerne med efterfølgende blodprop er en meget sjælden lidelse, som ofte starter med, at patienten oplever smerter/stivhed i nakken og eventuelt hovedpine. Der er usikkerhed om årsagerne til disse skader. Der kan eventuelt være tale om et forudgående traume, men skaderne ses også opstået spontant, altså uden forudgående traume.

Det er Patientombuddets vurdering, at der ved konsultationen i Klinik den 16. maj 2012 blev optaget en relevant sygehistorie og foretaget en relevant og fyldestgørende objektiv undersøgelse. Det er videre Patientombuddets vurdering, at det på baggrund af de objektive fund var relevant at foretage manuel behandling. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at tidligere havde haft god effekt af tilsvarende behandling med samme teknik. Det er endvidere Patientombuddets vurdering, at behandlingen blev udført på relevant vis.

Det er endeligt Patientombuddets vurdering, at den omstændighed, at godt en måned senere fik konstateret en halskar-lidelse og rygmarvsinfarkt, ikke er ensbetydende med, at der blev handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen i Klinik .

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 16. maj 2012 i Klinik , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.