Ved frivillig akkord i forbindelse med boudlæg skal det betalte beløb benyttes og ikke oprindelig gæld

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune <****> den 4. april 2013 om begravelseshjælp til A efter B. A er ikke berettiget til yderligere begravelseshjælp.

Klagen

Kommune havde ydet A begravelseshjælp på 1.050 kr. efter hendes ægtefælle B, som døde den 9. maj 2012. C klagede på vegne af A ved klageskema dateret 18. april 2013 (brev dateret 22. april 2013) over kommunens afgørelse.

 

Begrundelse

Beløbene nedenfor er grundbeløb i 2012-niveau, jf. cirkulære nr. 9544 af 4. november 2011 om regulering for 2012 af begravelseshjælp efter sundhedsloven.

Patientombuddet kan oplyse, at spørgsmålet om en persons ret til en ydelse (her ret til begravelseshjælp), der er knyttet til en hændelse (her et dødsfald), ifølge almindelig forvaltningsret skal afgøres efter de regler, der var gældende på tidspunktet for hændelsen. Dette også selvom opgørelsen af begravelseshjælpen først finder sted på et senere tidspunkt. Beregningen af begravelseshjælp efter B skal derfor ske efter beløbsgrænserne for 2012.

Det fremgår af sundhedslovens § 160, at kommunalbestyrelsen yder begravelseshjælp. Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder. Nærmere regler om beregning og udbetaling af begravelseshjælp er fastsat i bekendtgørelse nr. 1207 af 28. november 2006.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at begravelseshjælpen efter personer, der var fyldt 18 år ved dødsfaldet, udgør højst 9.900 kr., jf. § 3.

Det fremgår videre af ovennævnte bekendtgørelses § 4, stk. 1, at begravelseshjælpen efter en person, der efterlader ægtefælle eller børn under 18 år, nedsættes med det beløb, hvormed afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder overstiger 33.150 kr., således at begravelseshjælpen bortfalder ved en formue på 43.050 kr.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at formuegrundlaget er formuen på dødsdagen med tillæg af engangsudbetalinger til boet og ægtefællen i anledning af dødsfaldet fra pensionsordninger, forsikringer o.l. Begravelseshjælp i henhold til sundhedsloven og efterlevelseshjælp, der ydes den efterlevende ægtefælle i medfør af § 85 a, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, indgår ikke i beregningen af formuen. Formuen efter afdøde, der efterlader ægtefælle, opgøres som ægtefællernes samlede formue og formuerettigheder, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Det fremgår endelig af bekendtgørelsens § 6, at begravelseshjælp efter personer, der er født før den 1. april 1957, dog altid mindst udgør 1.050 kr. Beløbet reguleres ikke.

Det fremgår af pkt. 4.1.1 i vejledning nr. 103 af 28. november 2006 om beregning og udbetaling af begravelseshjælp efter sundhedsloven, at endelig beregning af begravelseshjælp kan ske på baggrund af skifteretsattest om boudlæg, eventuelt suppleret med oplysninger om afdødes gæld og om efterlevende ægtefælles formue og gæld inklusiv særeje og oplysninger vedrørende engangsudbetalinger til ægtefællen.

Det fremgår af Kommune s afgørelse af 4. april 2013, at A havde ret til 1.050 kr. i begravelseshjælp, idet den samlede formue på tidspunktet for B’s død var på 55.038 kr. Det fremgår videre, at formuegrænsen i henhold til loven udgjorde 33.150 kr., at den højeste begravelseshjælp udgjorde 9.900 kr., og at der heraf skulle trækkes 21.888 kr. (forskellen mellem formuen og formuegrænsen).

C har i sit brev af 22. april 2013 anført, at As formue er medregnet to gange i formueopgørelsen. Han har hertil anført, at det fremgår af skifteretsattesten, at B’s formue er opgjort som en sum af to beløb: 42.000 kr. vurderet værdi af fast ejendom og 6.519 kr. svarende til efterlevende ægtefælles formue.

Patientombuddet kan i den forbindelse oplyse, at det fremgår af bilag 1, som der henvises til i skifteretsattesten, at halvdelen af ægtefællens formue (aktiver fratrukket passiver) skal overføres til skifteretsattesten. Det er således alene halvdelen af A’s formue, der fremgår af skifteretsattesten, hvorfor dette beløb skal medregnes to gange ved opgørelsen af den fælles formue.

C har endvidere anført, at B havde en ikke ubetydelig gæld, som ikke er medregnet ved opgørelsen af begravelseshjælp. Han har vedlagt en ældre oversigt over gæld til arbejdsløshedskassen, licensgæld og gæld til politiet. C har endvidere oplyst, at gælden til arbejdsløshedskassen var sikret ved tinglyst pant, og at dette pant blev aflyst forud for og som betingelse for, at der kunne foretages boudlæg, idet A har betalt 20.000 kr., hvorved der er indgået frivillig akkord med kreditor. Han har videre anført, at A på tidspunktet for dødsfaldet havde et banklån på 21.985 kr.

Patientombuddet kan hertil oplyse, at der ved anmodning om boudlæg alene skal opgøres de af afdødes passiver, som er sikret ved pant el.lign. En eventuel usikret gæld skal ikke opgøres ved anmodningen om boudlæg, idet en sådan gæld ikke i forbindelse med boudlæg overtages af nogen. Den, der modtager et boudlæg, hæfter således ikke for afdødes gæld.

Patientombuddet kan videre oplyse, at der ved beregningen af begravelseshjælp imidlertid også kan indgå anden gæld, dvs. også usikret gæld, som var forfalden på dødstidspunktet. Det er baggrunden for, at det som ovenfor anført fremgår af vejledningens punkt 4.1.1, at endelig beregning af begravelseshjælp kan ske på baggrund af skifteretsattest om boudlæg, eventuelt suppleret med (blandt andet) oplysninger om afdødes gæld.

Patientombuddet har efter det oplyste lagt til grund, at A i perioden mellem B’s død den 9. maj 2012 og inden skifteretsattesten forelå den 12. marts 2013 har indfriet B’s gæld til arbejdsløshedskassen ved betalingen af 20.000 kr. Patientombuddet har videre lagt til grund, at A’s betaling af dette beløb har bevirket en reduktion i A’s formue, således som A’s formue er opgjort i forbindelse med skifteretsattesten. Da beregningen af begravelseshjælpen baseres på ægtefællernes samlede formue med udgangspunkt i skifteretsattesten, er der således efter Patientombuddets opfattelse ved beregningen af begravelseshjælpen reelt taget højde for den gæld, B på dødstidspunktet havde til arbejdsløshedskassen, idet Kommune har taget udgangspunkt i opgørelsen af ægtefællernes formue som opgjort i skifteretsattesten.

Efter de oplysninger, som har foreligget ved Kommune s afgørelse og som ligger til grund for Patientombuddets afgørelse, er der desuden ikke dokumentation for, at B på dødstidspunktet havde anden forfalden gæld. Det bemærkes, at opgørelsen af licensgæld og gæld til politiet fra 2010 ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod en gæld på dødstidspunktet. Patientombuddet finder derfor ikke grundlag for at ændre Kommune s afgørelse vedrørende begravelseshjælp eller hjemvise sagen til fornyet behandling i Kommune .

Patientombuddet kan dog vejledende oplyse, at hvis det kan dokumenteres, at B på dødstidspunktet havde en sådan forfalden gæld, har A mulighed for at anmode Kommune om at genoptage behandlingen af sagen.

Med hensyn til A’s gæld er det ikke i klagen angivet, om gælden var afviklet på tidspunktet for skifteretsattesten, men det fremgår af bilag A, som skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om boudlæg, at ægtefællens gæld til pengeinstitutter skal medregnes ved opgørelsens af ægtefællens formue.

Det er på baggrund heraf Patientombuddets opfattelse, at A’s bankgæld må være medregnet i skifteretsattesten om boudlæg.

Patientombuddet har herefter lagt til grund, at den fælles formue på tidspunktet for B’s død var på 55.038 kr. Begravelseshjælp bortfalder efter §§ 4 og 5 i ovennævnte bekendtgørelse som nævnt ved en formue på 43.050 kr.

På denne baggrund finder Patientombuddet efter de foreliggende oplysninger, at A ikke er berettiget til yderligere begravelseshjælp efter B.