Klage vedrørende aktindsigt og oplysninger efter forældreansvarsloven til far uden del i forældremyndigheden

Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Kommune <****> for håndteringen den 16. januar 2014 af <****>s anmodning om oplysninger efter forældreansvarsloven om sin datter, <****>s forhold. Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Kommune <****> for håndteringen den 20. januar 2014 af <****>s anmodning om aktindsigt i sin datter, <****>s journal.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At den 20. januar 2014 fik afslag fra Center for , Kommune , på aktindsigt i sin datter, s journal i sundhedsplejen.

2.       At den 16. januar 2014 fik afslag fra Center for , Kommune , på at få oplysninger efter forældreansvarsloven om sin datter, s forhold.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

anmodede ved e-mail af 2. januar 2014 Center for , Kommune , om oplysninger om sin datter, , efter § 23 i forældreansvarsloven. idet han oplyste, at han ikke havde del i forældremyndigheden. var på det tidspunkt 1 år og 8 måneder gammel. Han anførte, at han ønskede mest mulig orientering om sin datter. Han rykkede for et svar ved e-mail af 15. januar 2014.

Center for svarede ved e-mail af 16. januar 2014 , at sundhedsplejens tilsyn med var ophørt den 1. februar 2013. Man oplyste, at havde modtaget sundhedspleje inden for de rammer, som Kommune havde. Man henviste til at rette henvendelse til s alment praktiserende læge, tandlæge og/eller daginstitution, hvis han ønskede aktuelle oplysninger om hendes sundhed.

vendte ved e-mail af 17. januar 2014 tilbage til Center for og bad nu om aktindsigt i sundhedsplejens tilsyn med , herunder alle papirer, rapporter, beretninger m.m.

Center for gav ved e-mail af 20. januar 2014 afslag på aktindsigt i s journal i sundhedsplejen. Man oplyste, at han ikke var part i sagen, jf. forvaltningslovens § 9, da han ikke havde del i forældremyndigheden. Centeret havde overvejet, om kunne få egenacces efter offentlighedslovens § 8, men fandt, at der ikke var omtalt personlige forhold om ham i journalen. Ligeledes fandt centeret efter overvejelse ikke grundlag for at give meroffentlighed efter offentlighedslovens § 14. Endelig vejledte man om, at han kunne klage over afgørelsen til Kommune , som ville videresende klagen til Ankestyrelsen, hvis forvaltningen fastholdt sin afgørelse.

Ved e-mail af 22. januar 2014 vendte tilbage til sit ønske om at få oplysninger om efter § 23 i forældreansvarsloven. Han oplyste, at han aldrig havde set sin datter, da s mor systematisk havde forhalet afgørelsen af faderskabet, møder om samvær, konfliktmægling m.m. Han anførte, at s mor blandt andet havde nævnt, at havde haft problemer i sin opvækst, da moderen angiveligt var nervøs for , og at sundhedsplejersken havde opfordret moderen til at politianmelde . Han ønskede at få afkræftet disse påstande.

Den 24. januar 2014 meddelte Center for ved e-mail , at man havde revurderet sagen, og at man nu ville videresende hans klage til Ankestyrelsen. skrev tilbage, at han ikke havde fået en forklaring på, hvorfor han ikke kunne få noget at vide efter § 23 i forældreansvarsloven. Center for svarede, at begrundelsen for dette var, at ikke længere var i sundhedsplejens tilbud.

Center for sendte den 19. februar 2014 s klage til Ankestyrelsen, som den 5. marts 2014 videresendte klagen til Patientombuddet.

Patientombuddet kan oplyse, at de specielle regler om en patients eller dennes legale repræsentants adgang til aktindsigt i en patientjournal findes i sundhedsloven. En afgørelse om ret til aktindsigt i en patientjournal skal derfor træffes efter sundhedslovens regler, ikke forvaltningslovens.

Patientombuddet kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37. Hvis en patient ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den person, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens ret til aktindsigt. Det følger af sundhedslovens § 14.

Det følger heraf, at en forældremyndighedsindehaver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i barnets journal.

Patientombuddet har lagt vægt på, at , da han den 17. januar 2014 anmodede om aktindsigt i s journal i Kommune s sundhedspleje, ikke havde del i forældremyndigheden over . Der er ingen oplysninger i sagen, som tyder på, at på anden måde var s legale repræsentant.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at ikke efter sundhedsloven havde ret til aktindsigt i s journal i sundhedsplejen i Kommune .

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Kommune ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved håndteringen den 20. januar 2014 af s anmodning om aktindsigt i s journal.

Patientombuddet har bemærket, at Kommune har overvejet, om kunne få aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 8 og 14. Det falder uden for Patientombuddets kompetence at tage stilling hertil, da Patientombuddet kun har kompetence til at tage stilling til afgørelser om aktindsigt i henhold til sundhedsloven.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Patientombuddet kan oplyse, at retstillingen for den forælder, som ikke har del i forældremyndigheden, er reguleret i § 23 i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. november 2012.

Det fremgår heraf, at den forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner.

Det fremgår af vejledning nr. 9654 af 28. november 2013 om forældremyndighed og barnets bopæl, at orienteringsretten omfatter samme oplysninger, som en forældremyndighedsindehaver kan få fra institutionen m.v. Det bemærkes, at det er uden betydning, om den pågældende forælder har ret til samvær med barnet.

Det fremgår videre, at det er op til den pågældende institution m.v. at beslutte, på hvilken måde orienteringen om barnets forhold foregår. Orientering kan således ske ved mundtlige oplysninger eller ved skriftlig orientering, f.eks. ved uddrag af journal, hvis institutionen m.v. vurderer, at en skriftlig orientering er mest hensigtsmæssig. Bestemmelsen medfører således et krav på efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra institutioner m.v., men ikke et krav på at modtage skriftlig orientering. Bestemmelsen medfører ikke ret til aktindsigt, og den pågældende forælder har derfor ikke krav på at få udleveret kopier af sagsakter vedrørende barnet i videre omfang end efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven. Undtaget herfra er dog dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og institutioner.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at havde ret til oplysninger om s forhold, mens hun var i Kommune s sundhedsplejes tilbud.

Det er imidlertid endvidere Patientombuddets opfattelse, at orienteringsretten som udgangspunkt ophører, når barnet ikke længere er i behandling m.v. i den pågældende institution, klinik m.v.

Patientombuddet har lagt vægt på, at blev afsluttet fra Kommune s sundhedspleje den 1. februar 2013.

Det er herefter Patientombuddets vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at Kommune afslog at give oplysninger om s forhold, da var afsluttet i sundhedsplejen cirka et år tidligere, og fordi blev vejledt om, at han kunne søge aktuelle oplysninger om hos hendes alment praktiserende læge, tandlæge og/eller dagsinstitution.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Kommune ikke har handlet i strid med forældreansvarsloven ved håndteringen den 16. januar 2014 af s anmodning om at få oplysninger om s forhold i sundhedsplejen.