Datter til dement kvinde havde ret til aktindsigt

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Kommune <****> for håndteringen den 31. juli 2013 af <****>s anmodning om aktindsigt i sin mor, <****>s journal. Kommune <****> har handlet i strid med forvaltningslovens § 25, stk. 1, ved i sin afgørelse af 31. juli 2013 at give <****> forkert klagevejledning. Kommune <****> har handlet i strid med forvaltningslovens § 7, stk. 2, ved ikke umiddelbart efter den 30. august 2013 at have videresendt <****>s klage til Patientombuddet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

•      At Kommune ved afgørelse af 31. juli 2013 gav afslag på at få aktindsigt i sin mor, s patientjournal ved kommunen.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Patientombuddet kan oplyse, at en anmodning om aktindsigt i en patientjournal skal afgøres efter reglerne i sundhedslovens kapitel 8. Det skyldes, at sundhedsloven særligt regulerer adgangen til aktindsigt i patientjournaler og dermed går forud for de mere generelle regler om aktindsigt i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

 

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Aktindsigt

anmodede ved e-mail af 21. juli 2013 Team Ældre i Kommune om aktindsigt i sin mor, s journal. Hun henviste til, at hun fire gange tidligere mundtligt havde fået afslag på aktindsigt.

I ny e-mail af 28. juli 2013 skrev til Kommune , at hun ikke kunne forstå, hvorfor hun blev nægtet aktindsigt i sin mors journal, når hun var i besiddelse af en generalfuldmagt.

Kommune kvitterede ved brev af 23. juli 2013 for modtagelsen af s anmodning om aktindsigt og efterspurgte en generalfuldmagt, som angiveligt havde omtalt ved et møde.

sendte herefter en kopi af en generalfuldmagt underskrevet af den 9. maj 2012, hvor hun gav sin søn og sin datter fuldmagt til uden undtagelse at bestyre sin formue.

Kommune gav ved brev af 31. juli 2013 afslag på aktindsigt i s journal. Kommune anførte som begrundelse herfor, at den generalfuldmagt, som havde fremsendt, alene vedrørte økonomiske anliggender og dermed ikke gav adgang til, at hun kunne få aktindsigt i sin mors journal. Kommunen henviste til, at således ikke havde partsstatus i henhold til forvaltningsloven. Kommunen fandt endvidere, at ikke kunne få aktindsigt efter offentlighedsloven og efter princippet om meroffentlighed, da journalen indeholdt personlige og private oplysninger om . Kommunen vejledte om, at hun kunne klage over afgørelsen til kommunen, som ville videresende hendes klage til Statsforvaltningen, hvis kommunen efterfølgende fastholdt sin afgørelse.

klagede til Kommune ved e-mail af 4. august 2013. Hun henviste i den forbindelse til Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside, hvoraf det fremgår, at en dement person med sin handleevne i behold kan give sine pårørende fuldmagt til at få aktindsigt på hans/hendes vegne i en sundhedsfaglig journal. Det fremgår videre blandt andet, at nærmeste pårørende eller en værge, hvis den demente ikke længere har sin handleevne i behold, kan få aktindsigt i patientens journal i det omfang, det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i en konkret situation.

Kommune revurderede ved brev af 30. august 2013 sin afgørelse. Kommunen henviste i den forbindelse til begrundelsen i afgørelsen af 31. juli 2013 og tilføjede, at det fremgår af vejledning nr. 155 af 14. september 1998, at det beror på et konkret skøn i hvilket omfang, der skal gives repræsentanten aktindsigt i patientens journal. Det var kommunens opfattelse, at ikke i medfør af sundhedsloven kunne få aktindsigt i sin mors journal, da udlevering af plejejournalen ikke skønnedes nødvendig for, at kunne varetage sin mors økonomiske interesser.

Kommune anførte i revurderingen endvidere, at kommunen efter servicelovens § 82 havde en særlig omsorgsforpligtelse over for , da hendes psykiske funktionsevne var betydeligt nedsat. Det var kommunens opfattelse, at s samlede personlige og sundhedsfaglige interesser burde varetages af en neutral og uvildig person (værge), herunder også at søge aktindsigt i hendes journal.

Kommune videresendte den 4. september 2013 s klage til Statsforvaltningen. Patientombuddet modtog klagen fra Statsforvaltningen den 5. maj 2014.

Patientombuddet kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37.

Det følger af sundhedslovens § 14, at for en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser.

Det fremgår af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at en legal repræsentant kan være forældremyndighedsindehaver, nærmeste pårørende eller værge. Det fremgår også, at repræsentanten kun har adgang til aktindsigt i det omfang, det er nødvendigt for at varetage patientens interesser og behov. Dette beror på et konkret skøn. Det fremgår videre, at der bør anlægges en bred fortolkning, så repræsentanten ikke forhindres i at bistå patienten, således at der i de fleste tilfælde bør gives den legale repræsentant aktindsigt i patientens journal. Endelig fremgår det, at såfremt nære pårørende til f.eks. en alderdomssvækket plejehjemsbeboer, der ikke opfylder lovens krav om ikke selv at kunne varetage sine interesser, fremsætter anmodning om aktindsigt i den pågældendes plejehjemsjournal, bør der normalt ikke stilles krav om indhentelse af en formel fuldmagt fra plejehjemsbeboeren (eller om beskikkelse af en værge), hvis plejehjemspersonalet i øvrigt er bekendt med, at de nære pårørende gennem længere tid har varetaget den pågældendes interesser, og hvis plejehjemsbeboeren må antages at være indforstået hermed eller selv har bedt de pårørende om at bistå sig.

Kommune gengav i sit fremsendelsesbrev til Statsforvaltningen i det hele begrundelsen i kommunens afgørelse af 31. juli 2013.

Det er Patientombuddets opfattelse, at den generalfuldmagt, som underskrev den 9. maj 2012, ikke gav ret til at få aktindsigt i hendes sundhedsfaglige journal i Kommune .

Det er hertil Patientombuddets opfattelse, at en fuldmagt til aktindsigt i en patientjournal udtrykkeligt skal angive, at fuldmagtshaveren får ret til aktindsigt i fuldmagtsgiverens patientjournal på et givet behandlingssted, eller at den i hvert fald ikke må kunne give anledning til tvivl om, at fuldmagtsgiveren har kunnet overskue konsekvensen af, hvilke journaloplysninger fuldmagtshaveren får adgang til at få aktindsigt i.

Patientombuddet har ved sagens behandling haft lejlighed til at gennemse s journal ved Kommune , for så vidt angår perioden fra den 20. juni til den 18. juli 2013.

Det fremgår blandt andet af journalen, at tog aktivt del i sin mors pleje og hverdag, om end dette flere gange gav anledning til sammenstød med plejepersonalet, og nogle gange var ked af datterens adfærd.

Kommune indstillede ved brev af 18. juli 2013 til Statsforvaltningen, at der så hurtigt som muligt blev beskikket en uvildig værge til at varetage alle personlige og økonomiske interesser for . Kommunen henviste i den forbindelse til, at der pågik en konflikt imellem personale/kommune og , som nu massivt påvirkede og truede s trivsel og tryghed. Kommunen oplyste, at var svært dement og ikke altid kunne tilkendegive sin egen mening gennem sprog eller samtale, selv om hun med sit non-verbale sprog tydeligt kunne give udtryk for glæde, velvære eller ubehag. Kommunen oplyste også, at ofte iværksatte spontane aktiviteter for , selv om dette kolliderede med andre aftaler. ønskede at kommunikere med personalet om på Facebook og havde oprettet en profil i s navn. Man vedlagde dele af s plejejournal, svarende til det som senere blev sendt til Patientombuddet.

På Statsforvaltningens anmodning uddybede Kommune i brev af 8. august 2013 begrundelsen for, at man fandt, at der skulle beskikkes en personlig og økonomisk værge til . Kommunen anførte bl.a., at der var brug for en værge til at sikre [citat]:

•      At tilrettelæggelsen af hverdagen, den grundlæggende struktur og aftaler sker ud fra AMR's behov og ønsker.

•      At AMR's retssikkerhed ikke trues, ved at hun bruges som part i noget hun ikke forstår.

•      At AMR ikke stilles til offentligt skue i medier/facebook.

•      At sundhedsfaglige beslutninger, herunder medicinordinationer, sker med faglig begrundelse i AMR's tilstand.

•      At der føres tilsyn med og sikres at AMR får de glæder og aktiviteter, hun måtte ønske at anvende sin formue på.

[citat slut]

Kommune anførte i brevet endvidere, at ønskede at gennemføre intensiv genoptræning med for at forhindre de funktionstab, som ufravigeligt fulgte af sygdommen, ligesom hun ønskede at afprøve forskellige udokumenterede behandlinger som eksempelvis cannabis og hampeolie. Personalet måtte ofte skærme i en verbal konflikt, når hentede og bragte . Herudover blev der givet flere eksempler på s kritik af plejepersonalet.

Patientombuddet har herefter lagt til grund, at var så dement, at hun ikke selv i tilstrækkeligt omfang kunne varetage samarbejdet med plejepersonalet i Kommune om de plejemæssige tiltag.

Patientombuddet har ikke kompetence til at tage stilling til, om de oplysninger, som Kommune sendte til Statsforvaltningen, kunne begrunde, at skulle have beskikket en personlig værge. Patientombuddet er dog efter oplysning fra Kommune bekendt med, at s søn senere blev hendes værge.

Uanset at det i sommeren 2013 var Kommune s opfattelse, at ikke var egnet til at varetage s interesser, er det dog Patientombuddets opfattelse, at søgte at gøre det bedste for sin mor, og at hun derfor i sundhedslovens forstand var legal repræsentant for sin mor, så længe noget andet ikke var besluttet. Patientombuddet skal hertil bemærke, at der ikke efter Patientombuddets opfattelse er oplysninger, som tyder på, at handlede til egentlig skade for sin mor.

Det er derfor Patientombuddets opfattelse, at Kommune burde have givet aktindsigt i s journal, da hun den 21. juli 2013 anmodede herom.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at Kommune har handlet i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s anmodning om aktindsigt i s journal.

Klagevejledning m.v.

Patientombuddet skal henvise til hændelsesforløbet ovenfor.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af klage- og erstatningslovens § 1, at Patientombuddet behandler klager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.

Det fremgår af forvaltningslovens § 25, stk. 1, at en afgørelse, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, når den meddeles skriftlig, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og fremgangsmåden ved indgivelse af klage.

Det fremgår endvidere af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at en forvaltningsmyndighed, hvis den modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, så vidt muligt skal videresende henvendelsen til rette myndighed.

Kommune angav i afgørelsen af 31. juli 2013, at kunne klage over afgørelsen til kommunen, som ville videresende hendes klage til Statsforvaltningen, hvis kommunen efterfølgende fastholdt sin afgørelse.

Det fremgår af Kommune s revurdering af 30. august 2013, at kommunen nu også inddragede sundhedslovens § 37 og vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger.

Uanset at Kommune ikke i forbindelse med afgørelsen af 31. juli 2013 var klar over, at det var Patientombuddet, der var rette klageinstans, og at en eventuel klage skulle sendes direkte til Patientombuddet, er det Patientombuddets opfattelse, at Kommune handlede i strid med forvaltningslovens § 25, stk. 1, ved at oplyse til , at klagen skulle behandles af Statsforvaltningen efter remonstration i kommunen.

Det er endvidere Patientombuddets opfattelse, at Kommune ved modtagelsen af s klage burde have videresendt denne til Patientombuddet, og at Kommune ved at undlade dette har handlet i strid med forvaltningslovens § 7, stk. 2.