Patienten skulle ikke selv betale for øjenklapper

Region <****>har handlet i strid med sundhedslovens § 81, stk. 1, ved at lade <****> selv betale for øjenklapper fra efteråret 2011. Region <****> skal godtgøre <****> den udgift, som hun havde til at købe øjenklapper, indtil tilstanden blev stationær.

Klagen

har klaget over, at hun ikke fik hjælp til øjenklapper i forbindelse med behandling på Sygehus 1 og Sygehus 2 i 2011 og 2012.

 

Begrundelse

var i perioden fra den 13. september 2011 til den 15. maj 2012 under udredning på Sygehus 1 og Sygehus 2, da hun havde en venstresidig facialisparese.

Den 13. september 2011, hvor blev indlagt på Sygehus 2, ordinerede man øjensalve samt øjenklap til natten samt viskøse øjendråber til om dagen, da ikke længere kunne lukke venstre øje. Den 14. september 2011 er det noteret i journalen, at hun blev udstyret med øjensalve, øjenklap samt viskøse øjendråber, hvorefter hun gik på orlov.

Den 21. september 2011 er det noteret i journalen på Sygehus 1, at skulle fortsætte med at beskytte sit øje med viskøse øjendråber/saltvand samt øjenklap til natten.

har klaget over, at hun ikke fik hjælp til øjenklapper, udover de tre øjenklapper, som hun fik udleveret på Sygehus 2.

Patientombuddet kan oplyse, at sygehusbehandling i de fleste tilfælde er gratis i Danmark. Det følger af sundhedslovens § 81, stk. 1. Det kræver udtrykkelig lovhjemmel at opkræve betaling for sygehusbehandling fra en patient.

Det fremgår videre af dagældende cirkulære nr. 149 af 21. december 2006 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, at det er et integreret led i en sygehusbehandling at forsyne patienter med de redskaber m.v., som er en naturlig og nærliggende del af behandlingsindsatsen, i de tilfælde, hvor der er behov herfor. Det fremgår endvidere af cirkulæret, at behandlingsredskaber er redskaber, som patienten forsynes med som led i behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der efter aftale med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette, eller patienten forsynes med som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat.

I ovennævnte cirkulære er følgende redskaber kategoriseret som behandlingsredskaber:

”2.1.1. Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på sygehus/speciallægepraksis. Eksempelvis pacemakere, endoproteser og trachealkanyler.

2.1.2. Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling,

og

hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser.

Vedrørende formuleringen ”hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær” skal følgende præciseres: 1) Patienten bliver kontrolleret på sygehuset eller i speciallægepraksis for den specifikke tilstand som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod. 2) Det er den tilstand, som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod, der skal kunne betegnes som stationær. Om tilstanden kan betegnes som stationær, afgøres ved en lægefaglig vurdering foretaget på sygehuset/i speciallægepraksis.

2.1.3. Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet,

og

hvor A) patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på sygehus eller i speciallægepraksis, eller B) hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis kontrol af sygehus eller speciallægepraksis. Eksempelvis iltapparater og insulinpumper.

Det bemærkes, at sygehusvæsenet er forpligtet til at betale for de nødvendige personaleressourcer, der knytter sig til den daglige brug af respiratorer og dialyseapparater i hjemmet.

2.1.4. Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole.”

Det er Patientombuddets opfattelse, at øjenklapper til s tilfælde var et behandlingsredskab i cirkulærets forstand, og at de derfor var en del af den vederlagsfri behandling, som Sygehus 2 og Sygehus 1 skulle yde.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at der var tale om behandling i cirkulærets forstand, jf. punkt 2.1.2, da formålet med ordinationen var at forhindre forværring af s gener i venstre øje.

Hertil kan Patientombuddet oplyse, at et øje, som ikke kan lukke, tørrer ud, hvilket medfører gener i form af kløe og svien i øjet. Når øjet tvinges i, som det sker ved anvendelse af øjenklapper, i s tilfælde om natten, får patienten en periode i døgnet, hvor øjet ikke udtørrer, hvilket generelt vil mindske generne.

Patientombuddet har endvidere lagt vægt på, at der skete opfølgning med hensyn til øjets tilstand og anvendelsen af øjenklapper i forbindelse med s udredning på sygehusene.

Patientombuddet har lagt til grund, at s venstre øjes tilstand ikke var stationær, da hun fik ordineret øjenklapper, og da hun senere fik at vide, at hun fortsat skulle anvende øjenklapper.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at det var i strid med sundhedsloven, at Region fra efteråret 2011 lod selv betale for sine øjenklapper.

Region skal derfor godtgøre den udgift, som hun havde til at købe øjenklapper, indtil øjets tilstand blev stationær. Region kan forlange, at der udgiften til øjenklapper dokumenteres.