ERCP bør kun foretages, når der foreligger et tilstrækkeligt underbygget fagligt grundlag

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for den behandling, som <****> modtog den 5. december 2011.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus i perioden fra den 1. til den 6. december 2011.

Klager har hertil blandt andet anført, at der på baggrund af foreliggende prøver ikke var indikation for at udføre en ERCP-undersøgelse, men at der i stedet burde være udført en MRCP-undersøgelse. Klager har videre anført, at ERCP-indgrebet var teknisk vanskeligt at udføre, hvorfor man valgte at udføre endoskopisk sphincterotomi, hvilket der heller ikke var indikation for. Klager har videre anført, at s tolvfingertarm blev perforeret under ERCP-indgrebet, hvilket medførte et langt og kompliceret hospitalsforløb og varige mén i form af ileostomi, bugvægsbrok og stomiprolaps. Klager har endelig anført, at afdelingen enten ikke havde en instruks eller havde en utilstrækkelig instruks for udførsel af disse indgreb.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 5. december 2011 fik udført en ERCP-undersøgelse på afdeling , Sygehus .

ERCP står for Endoskopisk Retrograd Cholangio Pancreaticografi og er en kikkertundersøgelse af de dybe galdeveje, eventuelt bugspytkirtel-gangen, med fagligt begrundet terapeutisk intention, for eksempel sphincterotomi til hjælp for at komme ind i galdevejen og til opføring af instrumenter for at diagnosticere og fjerne galdesten. Sphincterotomi vil således sige, at man åbner lukkemusklen i galdevejenes udmundning.

Det fremgår af journalen, at grundlaget for at udføre indgrebet var mistanke om galdesten i de dybe galdeveje. Der forelå kliniske symptomer fra den 27. november 2011 og relevante blodprøver fra den 1. december 2011 samt en ultralydsscanning fra den 24. oktober 2011.

Resultaterne af blodprøverne viste faldende værdier op til udførelsen af ERCP-undersøgelsen.

Patientombuddet har bemærket, at det ikke fremgår af beskrivelsen af ultralydsskanningen, om der var fund eller ikke fund af sten i de dybe galdeveje eller indirekte tegn herpå med udvidelse af de dybe galdeveje.

Det fremgår hverken af journalen eller af udtalelsen fra Sygehus , hvorfor der ikke blev foretaget en MR-scanning (MRCP) eller en endoskopisk ultralydsscanning (EUS) forud for ERCP-undersøgelsen.

Patientombuddet kan oplyse, at forskellen mellem MRCP og ERCP er, at MRCP er en røntgenundersøgelse, mens ERCP er en undersøgelse af invasiv karakter. Den bliver udført ved hjælp af afslappende medicin til patienten. ERCP er forbundet med risici, især blødning, hul på galdeveje/tolvfingertarm og bugspytkirtelbetændelse. Der er en dødelighed på 1:10.000. Sphincterotomi forøger risici.

Det er Patientombuddets opfattelse, at udførelse af diagnostisk ERCP bør begrænses mest muligt. Sten i de dybe galdeveje kan være svære at diagnosticere på grund af variation i blodprøveværdier, forskelligt kalk-indhold og de fine anatomiske forhold. En ultralydsscanning er ikke en optimal undersøgelse for sten i de dybe galdeveje. Behandlingsindikationen bør hvile på flere faktorer.

Det er Patientombuddets opfattelse, at der i s forløb var tid til at foretage MRCP eller en endoskopisk ultralydsscanning som led i udredningen forud for en eventuel ERCP-undersøgelse. Der burde være udført en MRCP-undersøgelse forud for ERCP-undersøgelsen, idet den forudgående udredning ikke gav høj sandsynlighed for galdesten. Det er således Patientombuddets opfattelse, at der ud fra de foreliggende oplysninger ikke var indikation for at foretage ERCP-undersøgelsen.

Det er endvidere Patientombuddets opfattelse, at når først ERCP-undersøgelsen er i gang, er det en naturlig fortsættelse af den påbegyndte procedure at fortsætte med sphincterotomi.

Patientombuddet finder således, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at foretage sphincterotomi under ERCP-undersøgelsen, og det er endvidere Patientombuddets vurdering, at selve indgrebet for både ERCP og sphincterotomi blev udført i henhold til normen for almindelig anerkendt faglig standard. Perforation af tovfingertarmen er en kendt og hændelig komplikation til undersøgelsen, og Patientombuddet finder ikke, at perforationen af tolvfingertarmen er ensbetydende med, at der blev begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med udførsel af indgrebet.

Det er i klagen anført, at afdelingen enten manglede en instruks, eller at der forelå en utilstrækkelig instruks for indgrebet.

Det fremgår af sagens oplysninger, at afdeling , Sygehus , havde en instruks for udførelse af ERCP, der var gældende på behandlingstidspunktet.

Patientombuddet har gennemgået instruksen, og det er Patientombuddets vurdering, at instruksen er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er herefter Patientombuddet samlede vurdering, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der ikke var et tilstrækkeligt underbygget fagligt grundlag for at udføre ERCP-undersøgelsen, og idet der burde være udført supplerende diagnostik.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 5. december 2011 på afdeling , Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.