Beboer på § 107-botilbud havde ikke behov for omfattende pædagogisk bistand og var ikke berettiget til specialtandpleje

Patientombuddet tiltræder den afgørelse, der er truf¬fet af Kommune <****> den 27. februar 2014 om afslag på specialtandpleje til <****>. <****> var ikke berettiget til specialtandpleje.

Kommunens afgørelse

Kommune meddelte ved afgørelse af den 27. februar 2014 afslag på specialtandpleje. klagede den 24. marts 2014 over kommunens afgørelse til Patientombuddet.

 

Begrundelse

s botilbudsleder ansøgte den 19. februar 2014 om at få optaget i ordningen med specialtandpleje. blev den 24. februar 2014 visiteret i specialtandplejen. Kommune traf afgørelse den 27. februar 2014, hvorved   fik afslag på at blive indskrevet i specialtandplejen, idet kommunen vurderede, at han kunne modtage behandling i et almindeligt tandplejetilbud. Ved afgørelsen lagde Kommune vægt på, at   igennem de sidste 10 år havde modtaget behandling ved en almindelig praktiserende tandlæge, og havde modtaget tilskud dertil fra Kommune , hvorfor han derfor ikke hørte til specialtandplejens målgruppe. 

har i sin klage af den 24. marts 2014, som er skrevet sammen med hans hjemmevejleder, anført, at han er udviklingshæmmet og bor i et § 107-botilbud. Det er videre anført, at ikke er meget for at gå til tandlæge, og at han igennem tiden ikke har børstet sine tænder rigtigt, hvilket – i kombination med, at han dagligt indtager store mængder sukker – har bevirket, at hans tænder er blevet meget dårlige. Det er endvidere anført, at tandlægen ved et tandlægebesøg den 17. februar 2014 konstaterede, at var nervøs for at komme, og at følgelig var meget tør i munden, hvorfor tandlægen opfordrede til, at skulle ansøge om at blive visiteret til specialtandpleje. Det er endeligt oplyst, at der er nu iværksat et system, hvor børster sine tænder dagligt under vejledning, men at hans tandstatus er tiltagende dårligere, og hans tandlægeangst tiltagende værre.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af § 12, i bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.

Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 13, at personer, der er omfattet af § 12, og som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger eller som har ophold i kommunale eller regionale boformer efter serviceloven eller i kommunale eller regionale almene ældreboliger efter Lov om almene boliger m.v., der enten er etableret af kommunen eller af regionen efter aftale med kommunen, vil kunne henvises direkte til specialtandpleje. Hvis den henviste person efter tandlægefaglig visitation og rådgivning i specialtandplejen ikke skønnes at have behov for specialiseret behandling, henvises personen til behandling i omsorgstandpleje eller i praksistandplejen.

Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 31, at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje.

Kravene til visitation til specialtandpleje er nærmere fastlagt i punkt 3.1 og 3.2. i vejledning nr. 10128 af 30. juni 2006 om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv.  Det fremgår heraf [citat]:

”3. specialtandpleje

Punkt 3.1. personkreds

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde specialiseret tandpleje (specialtandpleje) til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.

Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen for specialtandpleje at omfatte visse personer med cerebral parese, autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis hårdt ramte sklerosepatienter. I specialtandplejesammenhæng skønnes gruppen af ikke-sindslidende og ikke-udviklingshæmmede at udgøre ca. 1.500 patienter på landsplan.

Loven sigter imod, at specialtandplejetilbuddet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Målgruppen har primært en psykisk funktionsnedsættelse, men ofte fysiske tillægshandikaps. Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand. En del af målgruppen vil være indlagt på psykiatriske hospitaler, tilknyttet distriktspsykiatriske ordninger/boformer efter serviceloven eller regionale almene ældreboliger.

På grund af målgruppens adfærd og sygdom, vurderes denne at have særlige problemer med at benytte de sædvanlige tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner. Målgruppen har derfor behov for særlig behandlingsmæssig støtte, f.eks. generel anæstesi for at gennemføre behandling. Endvidere er der behov for et mere specialiseret behandlingstilbud, end omsorgstandplejen kan tilbyde.

[…]

Punkt 3.2. visitation

Visitation til specialtandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Denne bedømmelse bør foretages af en fagperson, der har jævnlig kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, og som har ansvaret for den pågældende person.

For patienter henvist til specialtandplejen skal det ved en tandlægefaglig vurdering i specialtandplejen vurderes, om patientens tandpleje kan tilgodeses på et mindre specialiseret niveau, f.eks. i omsorgstandplejen. Såfremt dette er tilfældet, er det imidlertid også ensbetydende med, at patienten, der som udgangspunkt tilhører specialtandplejens personkreds, kan genvisiteres til specialtandplejen fra f.eks. børne- og ungdomstandplejen eller fra omsorgstandplejen, såfremt det viser sig, at patientens tandplejebehov ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses der.

Det bør regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet niveau i tandplejen, således at princippet om at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses. I praksis vil dette være ensbetydende med, at patienten kan udvisiteres af specialtandplejen til f.eks. omsorgstandplejen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3, såfremt de forudsætninger, der gjorde, at patienten oprindeligt blev tilbudt specialtandpleje, ikke længere er til stede. Det bærende princip er her, at det er patientens tandplejebehov og funktionsniveau, som lægges til grund for beslutning af, hvor tandplejen ydes mest hensigtsmæssigt.

[…]”.

Patientombuddet kan oplyse, at der i findes adskillelige praksistandplejetilbud med speciale i at behandle patienter med tandlægeskræk.

Det er Patientombuddets vurdering, at ikke var berettiget til at blive indskrevet i specialtandplejen den 27. februar 2014, da hans behandlingsbehov kunne tilgodeses i praksistandplejen.

Patientombuddet har herved lagt vægt på, at selvom det er oplyst, at er udviklingshæmmet og er tilknyttet et § 107-botilbud (), så er der ikke tale om et botilbud med omfattende pædagogisk bistand. Det fremgår således af Kommune s oversigt af juli 2010 over midlertidige boliger (§ 107) til borgere med handicap, side 5, at borgerne i på , og skal være rimeligt velfungerende, og skal kunne klare sig i store perioder i løbet af dagen uden pædagogisk støtte og vejledning. Den pædagogiske opgave i  er at støtte og vejlede den enkelte borger i de udfordringer der er i at leve et selvstændigt liv. Det er på baggrund heraf Patientombuddets opfattelse, at ikke havde behov for omfattende sygepleje- eller pædagogisk bistand.

Patientombuddet har videre lagt vægt på, at selvom har tiltagende dårlig tandstatus, og at det er blevet vurderet pædagogisk, at han har behov for et system, hvor han en gang dagligt børster sine tænder under vejledning, så er det også oplyst, at s dårlige tandstatus skal tilskrives et stort dagligt sukkerindtag, og at han fra 1997 og frem til 22. november 2013 har modtaget behandling i praksistandplejen 34 gange. Umiddelbart forud for ansøgningen om specialtandpleje var således også til behandling i praksistandplejen. Det er på baggrund heraf Patientombuddets opfattelse, at ikke har sådanne problemer med at benytte et sædvanligt tandplejetilbud og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner, at dette ikke kan løses med pædagogisk vejledning omkring sukkerindtag og med tandbehandling i praksistandplejen – eventuelt hos en tandlæge med speciale i tandlægeskræk. 

Patientombuddet tiltræder herefter den afgørelse, der er truf­fet af Kommune den 27. februar 2014, om afslag på specialtandpleje til .