Patientens ret til frit sygehusvalg blev tilsidesat ved standardmæssig omdirigering af henvisning

Patientombuddet finder, at Region <****> har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, ved den 13. februar 2013 at have tilsidesat <****>s valg af sygehus. Patientombuddet finder, at Region <****> har handlet i strid med sundhedslovens § 90, stk. 1, ved ikke i februar 2013 at informere <****> om hendes ret til frit sygehusvalg.

Klagen

har den 20. november 2013 klaget over, at Region har tilsidesat hendes ret til frit sygehusvalg, da regionen den 13. februar 2013 omvisiterede hende til Sygehus 1, selv om hun havde valgt Sygehus 2.

Endvidere har klaget over, at hun på Sygehus 1 ikke fik information om sin ret til frit sygehusvalg, da hun aldrig modtog en indkaldelse.

Begrundelse

blev den 6. februar 2013 henvist af egen læge på mistanke om recidiv af diskusprolaps til en central visitation i Region . Lægen anførte i henvisningen, at ønskede behandling på Afdeling på Sygehus 2.

Den centrale visitation videresendte den 13. februar 2013 henvisningen til Sygehus 1, hvorfra man den 15. februar 2013 ringede til med oplysning om, at hun kunne få en tid den 18. februar 2013. ønskede efterfølgende selv at vente til den 21. februar 2013. Der blev ikke sendt et indkaldelsesbrev til .

Frit sygehusvalg

har gjort gældende, at hendes ret til frit sygehusvalg blev tilsidesat ved omdirigering af henvisningen af 6. februar 2013 til Sygehus 1, idet hun havde valgt, at behandlingen skulle ske på Sygehus 2.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af dagældende sundhedslovs § 86, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012 om ret til sygehusbehandling m.v., at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Patientombuddet kan endvidere oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 2, og § 14, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, at et sygehus kan afvise at modtage en patient af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen af væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter eller vil blive tilsidesat. Ligeledes kan en sygehusafdeling efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, når den har lands- eller landsdelsfunktion (specialfunktion) afvise at modtage fritvalgspatienter, der ikke er lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau, hvis væsentlige hensyn til lands- eller landsdelspatienter eller til patienter fra egen region eller vil blive tilsidesat.

Begreberne lands- og landsdelsfunktion kaldes i dag regionsfunktion og højt specialiseret funktion.

Det fremgår af en udtalelse af 30. maj 2013 fra Sygehus 1 til , Region , at alle patienter med rygproblemer først skal vurderes af den lokale reumatologiske afdeling, inden der bliver taget stilling til, om der skal foretages en rygkirurgisk vurdering. Derfor bliver alle henvisninger til Afdeling , Sygehus 2, videresendt til de lokale reumatologiske afdelinger.

Region , , har ved brev af 19. september 2014 på Patientombuddets forespørgsel videresendt en udtalelse fra Sygehus 2 til Patientombuddet. Det fremgår heraf, at Sygehus 2 principielt havde samme tilbud, som de andre tre reumatologiske afdelinger i regionen i 2013, herunder Sygehus 1. Der var ikke væsensforskel i de før-kirurgiske tilbud på det tidspunkt, hvor blev henvist behandling.

Sygehus 2 har endvidere anført, at der er gjort ganske store anstrengelser for at sikre, at tilbuddene fra Region s hospitaler er sammenlignelige – herunder ensartet visitation, enslydende skriftlig patientinformation og ensartet fagligt indhold, som koordineres ved faste møder mellem de tværfaglige grupper på tværs af hospitalerne. Det er absolut sundhedsfagligt mest hensigtsmæssigt, at patienter henvises til den lokale reumatologiske afdeling: Det konservative behandlingsforløb, som en patient skal gennemgå, inden der tages stilling til eventuelt rygkirurgisk indgreb, foregår bedst i samarbejde med patientens primærkommune, hvor en væsentlig del af behandlingen før, under og efter et sådant forløb foregår. For denne tværsektorielle håndtering er det vigtigt, at den enkelte afdeling har et begrænset antal kommunale samarbejdspartnere, da de kommunale tilbud er meget varierende.

Patientombuddet har på baggrund af oplysningerne fra Sygehus 1 og Sygehus 2 lagt til grund, at kunne være blevet tilbudt den samme reumatologiske vurdering på Sygehus 2 som på Sygehus 1.

Endvidere har Patientombuddet – da andet ikke er oplyst – lagt til grund, at omvisiteringen af til Sygehus 1 ikke skete med hjemmel i ovennævnte bekendtgørelses § 14.

Det er Patientombuddets opfattelse, at der ud over de i ovennævnte bekendtgørelses § 14 angivne årsager kun kan ske begrænsning i en patients ret til frit sygehusvalg, hvis det valgte sygehus ikke kan behandle patienten relevant.

Patientombuddet finder, at Region ikke har godtgjort, at ikke kunne være blevet behandlet relevant på Sygehus 2. Det forhold, at hospitalerne samarbejder med patientens bopælskommune, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Der var efter Patientombuddets opfattelse ikke hjemmel i sundhedsloven til at tilsidesætte s ret til frit sygehusvalg af denne grund.

Patientombuddet finder således, at betingelserne for den 13. februar 2013 at omvisitere til Sygehus 1 ikke var til stede.

Hertil kommer, at det er Patientombuddets opfattelse, at regionen skal underrette en patient, hvis regionen finder, at det er nødvendigt at tilsidesætte patientens ønske om sygehusvalg. Patienten skal gives en begrundelse for regionens beslutning, og der skal gives klagevejledning.

Patientombuddet finder på denne baggrund, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1.

Oplysningspligten

Ifølge fik hun ikke på Sygehus 1 information om, at hun havde ret til frit sygehusvalg.

Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 90, stk. 1, at regionsrådet senest inden 8 hverdage efter modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, skal oplyse patienten om mulighederne for behandling. Nærmere regler fastsættes ved bekendtgørelse, jf. stk. 3.

Det fremgår således af § 10 i dagældende bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012 om ret til sygehusbehandling, at regionsrådet senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, blandt andet skal oplyse patienten om:

1) dato og sted for undersøgelse eller behandling,

….

7) retten til at vælge sygehus efter reglerne i § 11, § 13, stk. 1-3, § 17 og sundhedslovens §§ 87 a og 87 f,

….

Region har oplyst, at der ikke blev sendt et indkaldelsesbrev til , idet der ved telefonsamtale mellem en lægesekretær på Sygehus 1 og den 15. februar 2013 blev aftalt en tid til konsultation.

Det er Patientombuddets opfattelse, at sundhedslovens § 90 indebærer en pligt for regionen til at give en patient de oplysninger, som bestemmelsen foreskriver, også selv om der ikke sendes et indkaldelsesbrev. Hvis informationen ikke (kan) gives skriftligt, er regionen forpligtet til at give patienten informationen mundtligt.

Der er ikke oplysninger i sagen, som dokumenterer, at blev mundtligt informeret om, at hun havde ret til frit sygehusvalg.

Det er herefter Patientombuddets opfattelse, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 90, stk. 1, ved ikke at informere om, at hun havde ret til frit sygehusvalg.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 13. oktober 2014,  er indgået i Patientombuddets vurdering af sagen.