Kritik for behandling af lægevagten og egen læge samt på hospital af patient med symptomer på subaraknoidalblødning (SAH)

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Lægevagten i Region <****> for den behandling, som <****> modtog den 9. oktober 2012. Patientombuddet finder grundlag for at kritisere lægeklinikken, <****>, <****>, for den behandling, som <****> modtog den 11. og den 16. oktober 2012. Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som <****> modtog den 15.-16. oktober 2012.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling i lægeklinikken , , , i perioden fra den 3. til den 17. oktober 2012.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling i Lægevagten i Region i perioden fra den 9. til den 17. oktober 2012.

3.       At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 den 15.-16. oktober og den 17.-18. oktober 2012.

Klager har til alle klagepunkter blandt andet anført, at s symptomer i form af brændende hovedpine opstået efter et stort smæld i nakken ikke blev taget alvorligt, at hun blev sendt på hospitalet med normal transport, og at hun først blev skannet, da hun og hendes pårørende insisterede derpå. Det er oplyst, at skanningen viste et aneurisme, og at efterfølgende er blevet opereret herfor.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 3. oktober 2012 om eftermiddagen blev , der var 78 år, set i lægeklinikken, , , da hun samme dag om morgenen havde fået ondt i nakken. Hun havde ikke kvalme. medbragte en røntgenbeskrivelse af nakkehvirvlerne (columna cervicalis) fra 2006, der viste ”svært slidt columna”. Ved den objektive undersøgelse var der fri bevægelighed af nakken, og der blev givet råd om smertestillende medicin i form af Panodil og eventuelt Dolol samt brug af varmepude.

Ved telefonkonsultationer den 5. oktober 2012 var nakkesmerterne blevet mindre, men klagede over kvalme efter indtagelse af Dolol. Der blev givet råd om anden smertestillende medicin, da det blev vurderet, at kvalmen stod i forbindelse med indtagelsen af Dolol.

Det er Patientombuddets vurdering, at det den 3. og den 5. oktober 2012 relevant blev vurderet, at der ikke var mistanke om alvorlig bagvedliggende sygdom, og at kvalmen skyldtes indtagelse af Dolol.

Den 11. oktober 2012 havde hjemmebesøg fra lægeklinikken. Det blev noteret, at hun tre dage tidligere pludseligt igen havde fået hovedpine og smerter i nakken, kvalme og lysskyhed. var sengeliggende for nedrullede gardiner. Ifølge en udtalelse fra lægeklinikken var vågen, klar og orienteret. Tilstanden blev vurderet som migræne, selvom hun ikke tidligere ikke havde lidt af migræne. Ved en telefonkonsultation dagen efter, den 12. oktober 2012, blev det noteret, at der nok var en lille bedring. Det blev besluttet at se tiden an over weekenden.

Det er Patientombuddets vurdering, at den 11. oktober 2012 burde være undersøgt for nakke-rygstivhed og feber, og at hun burde være indlagt til videre udredning. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at ikke tidligere havde haft migræne, og at hovedpinen var indtrådt pludseligt med ledsagende kvalme og lysskyhed.

Den 16. oktober 2012, hvor netop var udskrevet fra Sygehus 1, blev hun igen tilset ved hjemmebesøg fra lægeklinikken. Hun havde gennem 14 dage været plaget af lysskyhed, hovedpine og nakkesmerter. Ifølge lægenotatet var hun svært afkræftet, sløv (somnolent) og krævede støtte for at rejse sig til siddende stilling. Det blev vurderet, at bevidsthedssvækkelsen skyldtes stærk smertestillende medicin og søvnmangel, og der blev givet råd om kost, væske og medicin. Ved fornyet kontakt dagen efter, den 17. oktober 2012, oplyste hendes ægtefælle, at hun var i bedring.

Det er Patientombuddets vurdering, at den 16. oktober 2012 burde være genindlagt akut. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at hun havde haft pludselig indsættende hovedpine, nakkesmerter og kvalme, og at tilstanden havde varet i to uger. Patientombuddet har desuden lagt vægt på, at ved den objektive undersøgelse var svært afkræftet og somnolent.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 11. og den 16. oktober 2012 ved hjemmebesøg fra lægeklinikken, , , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 9. oktober 2012 blev set i hjemmet af en vagtlæge fra Lægevagten i Region . Det blev noteret, at klagede over, at hun en uge forinden pludselig havde fået hovedpine og nakkesmerter. Smerterne var senere aftaget, men samme dag, den 9. oktober 2012, havde hun igen pludselig fået nakkesmerter og hovedpine. Ved den objektive undersøgelse var upåvirket, feberfri og havde ømhed af nakkemuskulaturen. Det blev vurderet, at der var tale om hold i nakken, og der blev ordineret smertestillende behandling med Pamol og Ibuprofen.

Den 15. oktober 2014 blev igen set i hjemmet af en vagtlæge. Det blev noteret, at hun havde haft tiltagende nakkesmerter i to uger, og at der pludseligt var tilkommet feber. Ved undersøgelsen var hun vågen og klar med temperatur på 38 grader. blev indlagt til udredning og smertebehandling. Det blev noteret, at indlæggelsen kunne foregå med almindelig transport.

Den 17. oktober 2012 blev Lægevagten i Region telefonisk kontaktet af s datter, der oplyste, at var ukontaktbar. Hun blev herefter akut indlagt. Det fremgår af indlæggelsesnotatet på Sygehus 1, at indlæggelsen fandt sted med ambulance.

Det er Patientombuddets vurdering, at blev relevant vurderet den 15. og den 17. oktober 2012, og at det var relevant, at indlæggelsen den 15. oktober 2012 foregik med almindelig transport.

Det er imidlertid også Patientombuddets vurdering, at den 9. oktober 2012 burde være akut indlagt til videre udredning. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at hun ifølge lægenotatet den 9. oktober 2012 både en uge forinden og på undersøgelsesdagen pludselig havde fået hovedpine og nakkesmerter.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 9. oktober 2012 af Lægevagten i Region , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 15. oktober 2012 om aftenen blev via lægevagten akut indlagt på afdeling A, Sygehus 1, efter to uger varende hovedpine og nakkesmerter. Smerterne var opstået pludseligt i nakken og trak om i panden. De efterfølgende dage var nakkesmerterne aftaget og kommet igen efter en uge. Ugen forud for indlæggelsen havde spist sparsomt og været lidt svimmel og forkvalmet. På indlæggelsesdagen var der tilkommet forhøjet temperatur på 38,4 grader. Ved den objektive undersøgelse var upåvirket og uden feber. Der var ømhed af nakkemuskulaturen.

En røntgenundersøgelse den følgende dag viste aldersforandringer (degenerative) og ældre sammenfald af den 7. og 8. ryghvirvel. Blodprøven viste normale infektionstal og let nedsat saltindhold i blodet (s-natrium på 131 mmol/l). Det blev noteret, at fortsat havde spændingshovedpine, men at det var blevet betydeligt bedre. Smerter fra nakke og ryg havde også bedret sig lidt. Der var god effekt af smertestillende medicin. Hun blev herefter udskrevet med plan om yderligere udredning og eventuelt behandling for knogleskørhed.

Den 17. oktober 2012 om aftenen blev via lægevagten akut genindlagt med ambulance. Ved indlæggelsen var hun akut medtaget og delvist ukontaktbar. En akut CT-skanning påviste en subaraknoidalblødning (SAH), og hun blev kort efter midnat den 18. oktober 2012 akut overflyttet til afdeling B, Sygehus 2.

Patientombuddet kan oplyse, at en SAH er en akut blødning fra store og middelstore pulsårer inde i hovedet, men uden for selve hjernen. Mængden af blod, som slipper ud fra blodbanen, er varierende og afgørende for sygdommens sværhedsgrad. Denne type hjerneblødning starter hos de fleste med en pludselig og kraftig hovedpine, som typisk kommer som et smæld. Hovedpinen sidder oftest i baghovedet. Ud over hovedpine kommer der nakkestivhed, kvalme og opkastninger samt træthed og bevidsthedstab.

Undertiden ses, at der kan komme en mindre blødning, en såkaldt ”warning leak”, hvor hovedpinen er mindre intens og forbigående.

Det er ofte vanskeligt ved en lægeundersøgelse at udelukke en SAH alene på baggrund af sygehistorie og fund. Den endelige diagnose stilles ved en CT-skanning af hjernen. Hvis CT-skanningen er normal, og hvis der fortsat er mistanke om en SAH, fortages en undersøgelse af rygmarvsvæsken med henblik på at undersøge, om der er blod i hjernevæsken.

Det er Patientombuddets vurdering, at der ved genindlæggelsen den 17. oktober 2012 relevant blev foretaget akut CT-skanning, og at der blev reageret relevant på undersøgelsesresultatet.

Det er dog også Patientombuddets vurdering, at der ved indlæggelsen den 15.-16. oktober 2012 burde være foretaget en akut CT-skanning af hjernen med henblik på eventuelle patologiske forandringer, herunder om havde haft en SAH. I den objektive undersøgelse burde det endvidere være angivet, om der var nakke-rygstivhed, og den neurologiske undersøgelse burde være mere præcist angivet. Endeligt er det Patientombuddets vurdering, at ikke burde være udskrevet med uforklarede symptomer efter cirka otte timers observation.

Ved vurderingen har Patientombuddet lagt vægt på, at to uger forud for indlæggelsen pludselig havde fået hoved- og nakkesmerter. Symptomerne havde været svingende, men ugen forud for indlæggelsen var hoved- og nakkesmerterne pludselig kommet tilbage og var ledsaget af kvalme og svimmelhed. På indlæggelsesdagen var der desuden let temperaturforhøjelse til 38,4 grader. Det nedsatte saltindhold i blodet var et uspecifikt tegn på, at var påvirket af sin tilstand.

Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 15.-16. oktober 2012 på afdeling A, Sygehus 1, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 21. juli 2014 er indgået i Patientombuddets vurdering af sagen.