Klage over for sent indhentet informeret samtykke

Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for den behandling, som <****> modtog i perioden fra den 10. april 2012 til den 25. juni 2013. Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Sygehus <****> for indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 22. januar 2013.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.         At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus i perioden fra den 18. april 2012 til den 25. juni 2013.

har blandt andet anført, at der gik lang tid, før man fandt ud af, hvad hun fejlede.

2.         At der ikke blev indhentet et korrekt informeret samtykke fra på afdeling 1, Sygehus den 22. januar 2013.

har blandt andet anført, at hun lå på operationsbordet, da hun blev spurgt, om hun ønskede en anden type operation, som ikke var så stort et indgreb, hvilket hun accepterede.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 10. april 2012 blev set i skadestuen, Sygehus , idet hun igennem flere måneder havde haft smerter i højre fod. Hun kunne ikke huske, om hun havde haft et traume, men oplyste at hun på det seneste havde haft tiltagende smerter, og hendes egen læge havde foretaget en røntgenundersøgelse, der havde vist en flænge i fodrodsknoglen.

Den objektive undersøgelse viste direkte og indirekte ømhed over højre fods bådben, men der var hverken hævelse eller misfarvning. Der blev anlagt gipsskinne, som skulle forblive anlagt i tre uger, hvorefter skulle komme til røntgenundersøgelse og klinisk kontrol.

Patientombuddet har bemærket, at det i journalen er anført, at blev set i skadestuen, Sygehus , den 18. april 2012. Det fremgår dog af røntgenbeskrivelsen, at røntgenundersøgelsen blev foretaget den 10. april 2012, ligesom det fremgår af klagen fra , at hun var på Sygehus den 10. april 2013. Det er således Patientombuddets opfattelse, at skadestuenotatet er fejldateret, og at den korrekte dato er den 10. april 2012. Dette har ingen betydning for vurderingen af sagen.

Denne behandling blev opretholdt de følgende måneder frem til den 20. september 2012 på trods af gentagne ambulante besøg og røntgenundersøgelser.

Den 20. september 2012 blev set på afdeling 1, Sygehus . Røntgenundersøgelsen viste, at bruddet var helet, men havde fortsat smerter. På grund af mistanke om dannelse af et falsk led blev hun henvist til CT-skanning.

CT-skanningen viste, at havde et ekstra knogleanlæg (tibiale eksternum).

Patientombuddet kan oplyse, at os tibiale eksternum er et almindeligt forekommende ekstra knogleanlæg, som er beliggende ved den indvendige kant af os naviculare. Knogleanlægget hæfter til os naviculare ved en brusket bindevævsforbindelse og er i øvrigt delvis indlejret i senen, som støtter svangbuen (tibialis posteror senen). Der kan optræde symptomer i den sene barnealder eller tidlige voksenalder som følge af overbelastning af sene/knogletilhæftningen eller som følge af tryk fra fodtøjet, da det ekstra knogleanlæg ofte giver anledning til en frembuling på den indvendige side af svangen. Behandlingen kan være operation, hvor man enten fjerner det pågældende knogleanlæg eller søger at opnå en benet sammenvoksning til os naviculare. Begge operationstyper er almindeligt anvendte og falder inden for rammen af almindelig anerkendt faglig standard.

Patientombuddet kan videre oplyse, at et brud på os naviculare hos en i øvrigt rask voksen person kun opstår efter et egentligt traume, og der vil i så fald have været kliniske tegn på et brud. Et brud på os naviculare kan ligeledes være opstået som et træthedsbrud hos en hårdt trænende idrætsmand.

Den 17. december 2012 var på afdeling 1, Sygehus . Hun havde fortsat meget ondt i foden. Hun blev tilbudt operation til fjernelse af det ekstra knogleanlæg.

Den 22. januar 2013 blev opereret i højre fod. Før indgrebets start besluttede man at søge at fastgøre knogleanlægget med henblik på fastvoksning til os naviculare.

Den 4. februar og den 3. marts 2013 var til kontrol.

Den 7. marts 2013 blev der udarbejdet en genoptræningsplan med henblik på almindelig genoptræning i kommunalt regi.

Den 3. juni 2013 henvendte sig igen på afdeling 1, Sygehus , idet hun fortsat havde mange smerter. Der blev planlagt fornyet operation.

Den 25. juni 2013 blev operationen udført.

Det er Patientombuddets opfattelse, at man i skadestuen, Sygehus , burde have erkendt tilstanden væsentlig tidligere end det skete. Patientombuddet har herved lagt vægt på, at der var misforhold mellem oplysningen om et brud og det forhold, at der ikke var oplysninger om tilskadekomst, og at der ikke blev fundet kliniske tegn på et brud. Dette burde have givet anledning til en nærmere vurdering.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at den behandling, som modtog i perioden fra den 18. april 2012 til den 25. juni 2013 i skadestuen, Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er videre Patientombuddets opfattelse, at man på afdeling 2, Sygehus , ved beskrivelsen af røntgenundersøgelsen af 10. april 2012 burde have anført ekstra knogleanlæg i foden som differentialdiagnose.

Det er ligeledes Patientombuddets opfattelse, at man på afdeling 2, Sygehus , burde have sikret sig, at informationen om, at man havde fundet os tibiale eksternum ved røntgenundersøgelsen den 6. juni 2012 tilgik ambulatorium , Sygehus , således at behandling iværksat på baggrund af røntgenbeskrivelsen af 10. april 2012 kunne blive standset.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at den behandling, som modtog den 10. april og den 6. juni 2012 på afdeling 2, Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 § 5, stk. 1, at information skal gives mundtligt og bør suppleres med skriftligt informationsmateriale ved større indgreb og komplicerede behandlinger. Det fremgår endvidere af § 5, stk. 2, at informationen skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse.

Den 17. december 2012 var på afdeling 1, Sygehus . Hun blev oplyst om, at den eneste tilbageværende behandlingsmulighed var operation. Hun blev endvidere informeret om, at man ville fjerne os tibiale externum, men at der var risiko for, at senen skulle fastgøres med et anker. Såfremt senen skulle fastgøres, ville der blive tale om seks uger i en ROM-Walker. samtykkede til behandlingen.

Den 22. januar 2013 blev operationen udført.

Det fremgår af klagen, at på operationsdagen blev oplyst om, at man havde hørt om en anden type operation, som kunne udføres, og som man mente, hun ville blive glad for, da der derved var tale om et mindre indgreb end den operation, der var aftalt på forhånd. Dette samtykkede til.

Sygehus har ikke kommenteret denne del af klagen, hvorfor Patientombuddet har lagt s oplysninger til grund.

Patientombuddet har bemærket, at det fremgår af journalen den 22. januar 2013, at man fastgjorde det ekstra knogleanlæg i foden. Det vil sige, at fik foretaget den operation, som hun blev informeret om samme dag.

Som nævnt ovenfor, skal et informeret samtykke forud for en elektiv operation indhentes i så god tid, at patienten har mulighed for at stille spørgsmål og overveje situationen og mulighederne. På selve operationsdagen kan det være hensigtsmæssigt at få bekræftet og eventuelt  revurderet indikationen. Det vil kunne give anledning til justering af operationsplanen eller udsættelse/aflysning. Til enhver operation vil der imidlertid være en ramme for variation, som kan være betinget af forudsete eller uforudsete forhold, som opstår under operationen. Rammen for justering af en operationsplan på selve operationsdagen uden, at der indhentes et efter reglerne nyt informeret samtykke, beror på et skøn.

Det forhold, at der på operationsdagen med patienten liggende på selve operationsbordet aftales, at den pågældende knogle gøres fast i stedet for at blive fjernet falder efter Patientombuddets vurdering uden for denne ramme, idet de to operationstyper vil kunne have et forskelligt efterforløb og vil være forbundet med forskellige mulige komplikationer, som betinger, at patienten har modtaget den relevante information under ordnede forhold således, at patienten har tid til at overveje sine muligheder.

Det er således Patientombuddets opfattelse, at s operation burde have været udskudt således, at hun havde haft tid til fornøden overvejelse.

På denne baggrund finder Patientombuddet, at det informerede samtykke, som blev indhentet fra den 22. januar 2013 på afdeling 1, Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.