Regionen kan ikke kræve, at en regning er skrevet på engelsk, tysk eller fransk, når en patient søger om tilskud

Patientombuddet hjemviser den afgørelse, der er truffet af Region <****> den 25. marts 2014 om afvisning af <****>s ansøgning om tilskud til behandling i Polen. Region <****> skal træffe ny afgørelse i sagen. Region <****> handlede i strid med forvaltningslovens § 24, stk. 1, ved i sin afgørelse af 25. marts 2014 at anvende et forkert lovgrundlag.

Klagen

fik den 12. marts 2014 foretaget behandling hos en tandlæge i Polen. Han søgte efterfølgende tilskud til behandlingen hos Region , som afviste at tage stilling til ansøgningen. Han klagede herefter til Patientombuddet over regionens afgørelse.

Begrundelse

Hændelsesforløb

var den 12. marts 2014 til behandling hos tandlæge i , Polen.

betalte ifølge regningsmaterialet, som er skrevet på polsk og i hånden, 800 zloty for behandlingen, svarende til 1.411,76 kr. (kurs 1,7647 pr. 12. marts 2014).

sendte efterfølgende regningen til Region med anmodning om refusion. Den 25. marts 2014 returnerede Region regningen med oplysning om, at regionen skulle bruge en specificeret regning, således at det tydeligt fremgik, hvilken behandling havde modtaget, samt hvad han havde betalt for den enkelte ydelse. Regionen oplyste videre, at de skulle have mulighed for at foretage en sammenligning med de ydelser, som der gives tilskud til i Danmark. Endelig oplyste regionen, at regningen skulle foreligge på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som regionen umiddelbart havde mulighed for at forstå. Regionen henviste i den forbindelse til § 72 i sundhedsloven og bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008. 

Den 28. marts 2014 klagede til Patientombuddet over afvisningen.  Han anførte i den forbindelse, at regningen fra den polske tandlæge er i orden, da det tydeligt er specificeret, hvilken behandling han fik foretaget, hvor mange gange, prisen på den enkelte og konkrete behandling angivet i polsk valuta, totalbeløbet samt tandlægens stempel med adresse og underskrift. Regningen er skrevet på polsk, hvilket er et EU-sprog. Der må være fagfolk, som kan løse dette problem, og regionen kan ikke forlange, at tandlægen taler engelsk, tysk eller fransk.

Den 3. april 2014 skrev Region til Patientombuddet, at regionens ønske om specifikation af regningen er givet i henhold til § 15 i bekendtgørelse om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land, jf. bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008. Det følger af denne bestemmelse, at en ansøgning om tilskud skal være bilagt en række oplysninger, og dokumentation skal foreligge på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som den danske myndighed umiddelbart har mulighed for at forstå.

Reglerne om tilskud til behandling

Patientombuddet kan indledningsvist oplyse, at der i Danmark findes der to regelsæt, som regulerer retten til tilskud og refusion, når en patient har fået behandling i et andet medlemsland. Ydelsesbekendtgørelsen handler om tilskud til behandling i blandt andet praksissektoren, herunder behandling hos en tandlæge, mens sygehusbekendtgørelsen handler om refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Begge bekendtgørelser blev revideret som en følge af gennemførelsen af Patientmobilitetsdirektivet (direktiv 2011/24/EU). Direktivet blev gennemført i dansk ret ved at ændre blandt andet sundhedsloven med virkning fra 1. januar 2014.

Patientombuddet bemærker, at Region har afvist at behandle ansøgning med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land. Denne bekendtgørelse var ikke gældende på tidspunktet for behandling. Den 1. januar 2014 trådte en ny ydelsesbekendtgørelse i kraft. Det er rettelig bekendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013, som fandt anvendelse på forholdet, og som Region burde have inddraget i sin afgørelse.

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af § 17, stk. 1, nr. 1, i den gældende ydelsesbekendtgørelse, aten ansøgning om for eksempel tandplejetilskud skal være bilagt specificeret og kvitteret regningsmateriale, der angiver, hvad patienten har købt, hvor og hvornår det er købt, samt en beskrivelse af den/de modtagne varer og tjenesteydelser, således at der kan foretages en sammenligning (ligestilling) med ydelser, hvortil der gives tilskud efter sundhedslovgivningen eller i overenskomster indgået i medfør heraf, jf. § 17, stk. 1, nr. 3.

Patientombuddet bemærker dog, at det ikke længere fremgår af den ydelsesbekendtgørelsen, at den påkrævede dokumentation skal foreligge på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som den danske myndighed umiddelbart har mulighed for at forstå. Tilsvarende er de sproglige krav til den fornødne dokumentation i sygehusbekendtgørelsen udgået i bekendtgørelse nr. 1661 af 27. december 2013 og den nugældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014. Tidligere fremgik det af § 26, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1439 af 23. december 2012 om ret til sygehusbehandling, at den fornødne dokumentation skulle foreligge på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som forstås af regionsrådet.

Patientombuddet kan oplyse, at det følger af art. 6 i Patientmobilitetsdirektivet, at hver medlemsstat skal udpege et eller flere nationale kontaktpunkter for grænseoverskridende sundhedsydelser. Kontaktpunkterne skal fremme udveksling af information og samarbejde tæt med hinanden. For at give patienterne mulighed for at udnytte deres rettigheder vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser skal de nationale kontaktpunkter i behandlingsmedlemsstaten bistå patienterne med diverse information.

Videre kan Patientombuddet oplyse, at det fremgår af de almindlige bemærkninger til lov om ændring af blandt andet sundhedsloven i forbindelse med gennemførelse af dele af Patientmobilitetsdirektivet, at opgaverne for de nationale kontaktpunkter i Danmark primært forankres i de regionale patientkontorer. Patientombuddet skal fungere som et koordinerende nationalt kontaktpunkt.

Det fremgår videre af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.3.1 (gældende ret) om refusion i forbindelse med sygehusbehandling i andre EU/EØS-lande, at det er i dag fastsat, at de oplysninger, som skal indsendes til regionsrådet, skal foreligge på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som forstås af regionsrådet.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.4.2 (overvejelser og forslag) om de nationale kontaktpunkter, at det i direktivets art. 10, stk. 1, der omhandler gensidig bistand og samarbejde, er fastsat, at de nationale kontaktpunkter yder gensidig bistand med henblik på at afklare fakturaers indhold. Når det vedrører afklaring af fakturaer fra andre EU/EØS-lande til brug for regionsrådets afgørelse om refusion af udgifter til behandling af en dansk sikret person, forventes dette implementeret således, at regionsrådet har mulighed for at tage kontakt til de andre europæiske nationale kontaktpunkter. Hvor et europæisk kontaktpunkt anmoder et dansk kontaktpunkt om bistand til at afklare en dansksproget fakturas indhold, kan dette forankres hos patientkontorerne, dog således at der regionalt er mulighed for at planlægge eller samarbejde om at løse denne opgave på andre måder. Det er ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang der vil være behov for gensidig bistand i medfør af art. 10, men det bemærkes, at de fleste patienter sandsynligvis vil søge behandling i nabolande, hvor det må forventes, at der er et vist gensidigt kendskab til nabolandenes sprog, eksempelvis mellem Danmark og Sverige eller Danmark og Tyskland.

Endelig kan Patientombuddet oplyse, at de nærmere opgaver for de regionale patientkontorer er fastsat i sundhedslovens § 51 og i bekendtgørelse nr. 1659 af 27. december 2013 om de regionale patientkontorers opgaver og funktioner. Det fremgår af § 8 heri, at patientkontorerne yder bistand til afklaring af en dansk fakturas indhold efter anmodning fra et nationalt kontaktpunkt etableret i medfør af Patientmobilitetsdirektivet.

Det er på baggrund af ovenstående Patientombuddets opfattelse, at regionerne ikke længere kan stille som betingelse, at den til en ansøgning bilagte information skal foreligge på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som den danske myndighed umiddelbart har mulighed for at forstå. Såfremt dokumentationen foreligger på et andet sprog, må regionen efter Patientombuddets opfattelse søge indholdet afklaret ved at tage kontakt til de andre europæiske nationale kontaktpunkter, i dette tilfælde kontaktpunktet i Polen.

Patientombuddet er opmærksomt på, at det fremgår af vejledning nr. 70 af 19. november 2008 om adgang til tilskud efter sundhedsloven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land, og som fortsat er gældende, at det er den sikrede, som skal sørge for, at oplysningsmaterialet foreligger på et sprog, herunder engelsk, tysk eller fransk, som kommunens/regionens medarbejdere umiddelbart har mulighed for at forstå.

Det er dog Patientombuddets vurdering, at der må ses bort fra reglerne i vejledningen, da almindelig retskildelære og retsprincipper foreskriver, at retsregler på et højere niveau går forud for regler på et lavere niveau, ligesom nyere lovgivning går forud for ældre regler.

Patientombuddet finder herefter, at Region ikke var berettiget til at afvise at behandle s ansøgning om tilskud til behandling i Polen. På denne baggrund hjemviser Patientombuddet Region s afgørelse af 25. marts 2014. Regionen skal træffe ny afgørelse i sagen.

 

 

Region s  begrundelse

Patientombuddet har som tidligere anført bemærket, regionen i sin afgørelse af 25. marts 2014 har henvist til en ophævet bekendtgørelse.

Patientombuddet finder på denne baggrund anledning til at oplyse regionen om, at en afgørelse, som meddeles skriftligt, skal være begrundet. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver parten medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

I afgørelsens begrundelse skal angives de retsregler, som afgørelsen hviler på. Begrundelsen skal også angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for udøvelsen af et eventuelt skøn. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort gennemgang af de oplysninger, som har været vigtige for afgørelsens udfald. Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

Patientombuddet finder herefter, at Region handlede i strid med forvaltningslovens § 24, stk. 1, ved i sin afgørelse af 25. marts 2014 at anvende et forkert lovgrundlag.