Patientens behandlingsbehov kunne ikke opfyldes i handicapvenlig klinik

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer den afgørelse, der er truffet af Kommune <****> den 11. september 2015 om afslag på omsorgstandpleje til <****>.

Klagen

Kommune meddelte ved afgørelse af den 11. september 2015 afslag på omsorgstandpleje. klagede den 14. september 2015 over afgørelsen til det daværende Patientombuddet.

 

Begrundelse

s tandlæge ansøgte på hendes vegne den 27. august 2015 Kommune om tandbehandling til ved kommunens omsorgstandpleje.

s tandlæge anførte i forbindelse med ansøgningen, at hun er tilknyttet den eneste handicapvenlige tandklinik i , men at hun alligevel ikke selv kan komme på plads i tandlægestolen. Det blev videre anført, at tandlægestolen i den handicapvenlige klinik ikke kan indstilles optimalt for tandplejepersonalet i forhold til , hvilket betyder at undersøgelser og behandling i forhold til hende ikke kan udføres fyldestgørende. Det blev endvidere anført, at hjemmeplejen også har vanskeligt ved at passe s tænder i det daglige. Det fremgik ydermere supplerende af ansøgningsskemaet, at har funktionsnedsættelse i højre side og modtager hjælp til tandbørstning af hjemmeplejen 3 gange dagligt, men at det alligevel ikke muligt at få børstet s tænder godt nok.

 
Kommune gav den 11. september 2015 afslag på omsorgstandpleje med den begrundelse, at hun havde mulighed for at komme frem til tandlægen med hjælp fra en ledsager – Styrelsen for Patientsikkerhed har her forstået, at der er tale om hendes ægtefælle – men at situationen ville være en anden, hvis dette ændrede sig. Kommune anførte videre, at kommunen forud for afslaget havde været i kontakt med s ægtefælle og tandlægen, og at det fremgik af oplysninger fra disse, at hun havde et stort behov for hjælp til den daglige tandpleje, og et større behov for undersøgelser og behandlinger end andre borgere, selvom hun flere gange dagligt modtog hjælp til egen daglig tandpleje.  

og har anført i klagen til styrelsen, at hun ikke selv kan komme ind i den handicapvenlige tandklinik, og at hun ikke selv kan komme op i tandlægestolen, og at tandlægestolen ikke kan indstilles, så det er muligt at gennemføre en ordentlig undersøgelse og behandling af hendes tænder.

Styrelsen har ved brev af den 1. oktober 2015 partshørt Kommune over klagen fra og modtog i den forbindelse kopi af sagens akter og en gennemgang af sagsforløbet. Kommune kommenterede dog derudover ikke yderligere på anbringenderne fra og hendes tandlæge.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje, at kommunen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Det fremgår videre af ovennævnte bekendtgørelses § 30, at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje.

Kravene til visitation til omsorgstandpleje er nærmere fastlagt i punkt 2.1 og 2.2. i vejledning nr. 10128 af 30. juni 2006 om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv.  Det fremgår heraf [citat]:

”2. omsorgstandpleje

Punkt 2.1. personkreds

Kommunerne skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje (omsorgstandpleje) til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetilbud. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvorledes kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen.

Loven sigter mod, at omsorgstandplejetilbuddet ydes til personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje. Det er karakteristisk, at personkredsen har vanskeligt ved at benytte det etablerede tandplejesystem, og da patienternes funktionsnedsættelse oftest er overvejende fysisk, har de vanskeligt ved at modtage tandpleje på en etableret tandklinik. Det er desuden karakteristisk, at personkredsen har nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje.

Det er ikke tanken, at en bredere kreds af svagelige ældre eller handicappede, der kan behandles på almindelige handicapvenligt indrettede tandklinikker, skal være omfattet af omsorgstandplejetilbuddet. Omsorgstandplejen er heller ikke rettet mod personer, som principielt kan benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som af sociale eller andre grunde har fravalgt dette.

Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i ældrebolig/plejehjem og modtager alderspension. Dette harmonerer med den oprindeligt definerede målgruppe, som var defineret som personer, der bor på plejehjem samt personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, og hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt kan ligestilles med plejehjemsbeboere.

[…]”

Punkt 2.2.visitation

[…]

For personer med nedsat funktionsevne vil adgang til omsorgstandplejen bero på en visitation i den enkelte kommune - på samme måde som når kommunerne, efter en konkret individuel vurdering, sørger for tilbud om f.eks. personlig hjælp og pleje efter servicelovens Kapitel 16.

Der vil således være tale om konkret visitation, uanset om der er tale om hjemmeboende personer i kommunale socialpsykiatriske tilbud eller andre personer, der i kommunalt regi modtager andre særlige tilbud pga. varig og betydelig funktionsnedsættelse, eller om der er tale om personer i kommunale boformer. Det er op til kommunen at synliggøre henvisningsmuligheden for det berørte personale og de berørte borgere.

[…]

Det bør regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet niveau i tandplejen, således at princippet om, at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses. I praksis vil dette være ensbetydende med, at patienten kan udvisiteres af omsorgstandplejen til f.eks. tandpleje hos praktiserende tandlæge, såfremt de forudsætninger, der gjorde, at patienten oprindeligt blev tilbudt omsorgstandpleje, ikke længere er til stede. Der kan således for den enkelte patient ske henvisning både opadtil og nedadtil i systemet, dog således at det altid er patientens tandplejebehov og funktionsniveau, som lægges til grund for beslutning om, hvor tandplejen ydes mest hensigtsmæssigt.”

[…]

Det er på baggrund heraf styrelsens opfattelse, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret individuel vurdering af ansøgerens funktionsniveau på ansøgningstidspunktet, og at der ikke kan stilles krav om, at ansøgeren skal være ude af stand til at anvende almindelige tandplejetilbud for at kunne blive visiteret til omsorgstandpleje.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at det er et moment, der taler for visitering, at ansøgeren har nedsat evne til at klare egen daglig hjemmetandpleje, men at der ved vurderingen også skal lægges vægt på, om ansøgeren har en fysisk funktionsnedsættelse i en sådan grad, at ansøgeren vanskeligt vil kunne modtage tandpleje på en etableret tandklinik.

Dette følger af ordlyden i ovennævnte bekendtgørelse § 7, stk. 1, jf. "kun vanskeligt kan udnytte almindelige tandplejetilbud" og vejledningens punkt. 2.1., der alene stiller krav om, at ansøgerens egenomsorg skal være begrænset i en grad, så ansøgeren har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje, som f.eks. i en ældrebolig.

Det er styrelsens opfattelse, at der ved vurderingen relevant kan lægges vægt på ansøgerens førlighed – herunder, om ansøgeren selv er i stand til at flytte sig til og fra en stol og derigennem være i stand at benytte en almindelig tandlægestol hos en tandlæge. 

Det er videre styrelsens opfattelse, at der ved vurderingen relevant kan lægges vægt på, at ansøgerens førlighed er kronisk nedsat, men at vurderingen heraf skal tage udgangspunkt i ansøgerens egen tilstand på ansøgningstidspunktet, og at der ikke kan ske afvisning med den begrundelse, at en ansøger kan udnytte et tandplejetilbud med familiens hjælp.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at det skal indgå i vurderingen, om ansøgeren reelt set har mulighed for få adgang til et handicapvenligt tandplejetilbud set i forhold til ansøgerens aktuelle funktionsniveau og helbredstilstand.

Det er styrelsens vurdering, at var berettiget til at blive visiteret til ordningen med omsorgstandpleje, da hun ved tandlægens brev af den 27. august 2015 ansøgte Kommune herom. 

Der er herved lagt vægt på, at kun kan komme til den handicapvenlige tandklink med ægtefællens hjælp, og at hun ikke selv kan forflytte sig op i tandlægestolen.

Der er videre lagt vægt på, at s tandlæge har oplyst, at han har den eneste handicapvenlige tandklinik i , og at ikke kan modtage den nødvendige behandling dér trods de handicapvenlige forhold, og at Kommune ikke har bestridt dette.  

Der er endvidere lagt vægt på, at ikke kan varetage egen daglig tandpleje, og at hun modtager hjælp dertil fra hjemmeplejen 3 gange dagligt.

Der er ydermere lagt vægt på, at efter det oplyste har en varig højresidig funktionsnedsættelse, og at Kommune ikke har bestridt dette.

Styrelsen har slutteligt bemærket, at Kommune har anført i begrundelsen for afslaget på visitering, at s situation ville være en anden, hvis hun ikke havde en ledsager, ægtefællen, der kunne følge hende til tandlæge. Som nævnt ovenfor er det styrelsens opfattelse, at der relevant kan lægges vægt på, om ansøgerens førlighed er kronisk nedsat, men at vurderingen skal tage udgangspunkt i ansøgerens egne muligheder på ansøgningstidspunktet, og at der ikke kan ske afvisning med den begrundelse, at en ansøger kan udnytte et tandplejetilbud med familiens hjælp.

Styrelsen ændrer herefter Kommune s afgørelse af den 11. september 2015 og finder, at var berettiget til at blive visiteret til ordningen med omsorgstandpleje.