Hospital var ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre den foretagne operation (specialeplanlægning)

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som modtog den 24. maj 2013.

Sagsnummer:

15SPS81

Offentliggørelsesdato:

21. december 2015

Kategori:

Behandlingssager

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for den behandling, som <****> modtog den 24. maj 2013.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  • At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling , Sygehus 1, den 24. maj 2013.

har i klagen anført, at man ved operationen kom til at sy ind i blæren, og at tråd og net ikke kan tages ud.

Begrundelse

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen

, 68 år, blev set på afdeling , Sygehus 1, den 16. april 2013 på grund af, at hun var generet af tilbagefald efter en tidligere Bob Shull-operation.

Styrelsen kan oplyse, at en Bob Shull-operation er en operation, der anvendes, når skedetoppen falder ned, efter livmoderen er fjernet. Ved operationen åbnes skedetoppen og de to hjørner sys op til de ledbånd, der tidligere forbandt livmoderen og korsbenet (de sacrouterine ligamenter), højre hjørne til det højre ledbånd, venstre til det venstre. Skedetoppen ”hejses” på den måde op, når den er faldet ned. Operationen foretages via skeden.

På afdeling konstaterede man, at var plaget af nedsynkning af livmoderen, hvor skedetoppen ind i mellem kom helt uden for skedeåbningen, med afledte symptomer i form af afføringsbesvær, tyngdefornemmelse med mere. 

Ved den gynækologiske undersøgelse fandt man normalt kalibreret vaginalrør. Man fandt, at skedetoppen ved maksimal bugpresse sank ned til nær skedeåbningen trækkende for- og bagvæg med. Når man holdt skedetoppen på plads sås pæn for- og bagvæg. Man fandt uømme forhold og konstaterede, at der var tomt i det lille bækken.

Man fandt indikation for at foretage en laparoskopisk apikal kolpopeksi. Man informerede blandt andet om risici i form af skade på omkringliggende organer, meche-erosion og tilbagefald. indvilligede i operationen. 

Styrelsen kan oplyse, at laparoskopisk apikal kolpopeksi er en operation, som typisk anvendes, når tidligere forsøg på at løfte skedetoppen op ikke længere virker (recidiv). Ved operationen, som er en kikkertoperation, åbnes byghinden indefra og skedetoppen ”fanges”. I skedetoppens hjørner sættes et syntetisk net (meche), formet som et Y med et ben af y’et i hvert hjørne. Nettet sys fast med sting, der ikke opløser sig selv (ikke-resorberbar sutur). Y’ets stamme sættes fast på korsbenets forside med klips. Det er ikke hensigten, at sting eller net skal gå igennem til skede- eller blæreslimhinden.

Operationen med laparoskopisk apikal kolpopeksi blev udført den 24. maj 2013.

Ved operationen foretog man et snit nedadtil i navlen. Man indførte nålen til at indblæse kuldioxid. Man indblæste kuldioxid. Man indførte kikkert. Man lavede tre yderligere snit til instrumenter, et på 10 mm i midtlinjen og to på 5 mm, en i hver side nedadtil i maven. Man fandt en del sammenvoksninger, både fine og mere solide mellem tarm og forreste bugvæg. Disse fjernede man med brænder. Man syede tyktarmen til side. Der var god oversigt. Man åbnede bughinden over forsiden af korbenet og et passende stykke neden for korbenet ved i flere omgange at brænde bughinden over. Man åbnede skedetoppen, frigjorde skedetoppen og skubbede blæren op. Man identificerede urinlederne. Man indførte Artisyn (navn på kunststofnet) y-formet kunststofmeche. Denne hæftede man til skedetoppen med en række ikke-opløselige sting, først satte man y’ets bagerste ben fast, siden det forreste. Man klippede overskydende kunststofvæv bort. Med metal klips satte man det lange ben i y’et fast på forsiden af korsbenet med passende træk. Man lukkede bughinden over mechen med en række sting og låste (tilbagesyede gennem løkken), således at alt kunststof var dækket af bughinde. Man lukkede snittene med opløselig tråd. Efterfølgende kiggede man op i skeden. Man fandt, at skedetoppen var løftet godt op. Man fandt, at der var et enkelt lille sting, der var gået gennem forreste skedevæg helt oppe i toppen.

Sygehus 1 har i udtalelse af 13. august 2015 blandt andet oplyst, at i 2012 havde fået lavet en Bob Schull-operation, men at skedetoppen efterfølgende var faldet ned igen.

Hospitalet har i udtalelsen videre oplyst, at operationen den 24. maj 2013 forløb ukompliceret. Dog fandt man ved en efterfølgende gynækologisk undersøgelse, at der var et enkelt lille suturgennembrud svarende til vaginaltoppen, men man valgte ikke at gøre noget ved det, idet en sådan lille sutur ofte ”begraves” i slimhinden over tid. udviklede senere hen granulationsvæv svarende til suturgennembruddet.

Hospitalet har i udtalelsen endvidere oplyst, at man efter operationen den 24. maj 2013 foretog en kikkertundersøgelse af urinblæren og urinrøret for at udelukke meche-erosion til blæren, og at man ved denne undersøgelse ikke fandt meche-erosion til blæren. 

Det er styrelsens vurdering, at operationen den 24. maj 2013 blev udført på relevant og tilstrækkelig vis.

Ud fra operationsbeskrivelsen er det styrelsens opfattelse, at man foretog en korrekt urogynækologisk operation på med opsyning af skedetoppen med syntetisk net.

Styrelsen har i denne forbindelse noteret sig, at der ved undersøgelse af blæren den 18. august 2014 ingen sting eller meche var at se i blæren. 

Styrelsen finder imidlertid, at man burde have henvist til Herlev Hospital eller Aarhus Universitetshospital, da Sygehus 1 efter Sundhedsstyrelsens specialevejledning ikke er godkendt som et højt specialiseret hospital til at udføre operationer af uterovaginal prolaps med syntetiske meche-implantater.

Styrelsen kan i den forbindelse oplyse, at det følger af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik fra den 6. maj 2013, at operationer af uterovaginal prolaps med syntetiske meche-implantater skal foregå på et højt specialiseret niveau og derfor skal foretages på Herlev Hospital eller Aarhus Universitetshospital.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at specialeplanlægning er planlægning af sundhedsvæsenet, herunder af opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer. Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbene og den bedste udnyttelse af ressourcerne, samtidig med at planlægningen skal fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af ekspertise. Sundhedsstyrelsen offentliggør i specialevejledningen, hvilke hospitaler Sundhedsstyrelsen har godkendt til varetagelse af de specifikke specialfunktioner.

Styrelsen finder på ovenstående baggrund, at den behandling, som modtog på afdeling , Sygehus 1, den 24. maj 2013, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.