Beregning af tilskud til sygehusbehandling

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region s afgørelse af 27. januar 2016 om refusion til af hans udgifter til behandling i Østrig. Region skal udbetale yderligere 6.718,14 kr. i refusion til .

Sagsnummer:

16SPS22

Offentliggørelsesdato:

27. april 2016

Juridisk tema:

Tilskud til behandling i udlandet

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region <****>s afgørelse af 27. januar 2016 om refusion til <****> af hans udgifter til behandling i Østrig. Region <****> skal udbetale yderligere 6.718,14 kr. i refusion til <****>.

Klagen

ansøgte den 29. december 2015 Region om refusion af de udgifter, som han havde haft til behandling i Østrig. Region udbetalte den 27. januar 2016 14.307 kr. i refusion til .

klagede den 24. februar 2016 på vegne af til Styrelsen for Patientsikkerhed over Region s afgørelse.

BEGRUNDELSE

  kom til skade under skiferie i Østrig med den følge, at forreste korsbånd i hans venstre knæ blev overrevet. Han blev undersøgt og opereret på private klinikker i Sygehus , Østrig, i perioden fra den 20. til den 23. december 2015. Han ansøgte den 29. december 2015 Region om refusion af de udgifter, som han havde haft til behandlingen, som han havde betalt i alt 9.217,26 € for, svarende til 68.781,03 kr. (kurs 7,4622 pr. 23. december 2015).

Region skrev den 4. januar 2016 til og vejledte ham om, at han også havde mulighed for at få vurderet sin ansøgning om refusion efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort, da han havde fået akut behandling i Østrig. Hvis han ikke ønskede dette, ville man behandle ansøgningen efter de danske regler, som implementerer patientmobilitetsdirektivet. Hvis han ønskede, at ansøgningen også blev behandlet efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort, ville han få refusion efter det regelsæt, som stillede ham bedst.

meddelte herefter Region , at han ikke også ønskede ansøgningen behandlet efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort, da han ikke var omfattet heraf, idet han havde valgt behandling på privathospital.

Region gav ved afgørelse af 27. januar 2016 14.307 kr. i refusion, svarende til diagnosekoderne DS835 og DS834, behandlingskoden Knge45d og DRG-gruppen 0834. Region fandt hertil, at den behandling, som havde fået, i Danmark ville have været sygehusbehandling, og at der ikke kunne stilles krav om henvisning til sygehusbehandling, da behandlingen havde været akut.

Styrelsen har lagt til grund, at der i afgørelsen skulle have stået "DRG-gruppe 0843", da denne gruppe er angivet af den lægekonsulent, som Region har anvendt.

anmodede den 7. februar 2016 Region om at genoptage sagen. Han skrev, at han ikke kunne se, at han havde fået refusion af sine udgifter til udredning, hjælpemidler, bandage, skinne og krykker, og at han ikke kun havde fået lavet et nyt korsbånd, men også et nyt ledbånd samt hæftning af et andet ledbånd, som var næsten overrevet. Han vedlagde samtidig journalen fra Sygehus .

Region svarede den 11. februar 2016 , at man desværre ikke kunne ændre den afgørelse, som var truffet. Regionen gentog den klagevejledning, som var givet i afgørelsen af 27. januar 2016.

skrev samme dag igen til Region , at han havde forestillet sig, at regionen ville ønske at forelægge de nye oplysninger, som han havde sendt dertil, for regionens lægekonsulent i stedet for at få en klagesag. Region svarede, at det ville være en genoptagelse af sagen, hvis lægekonsulenten skulle se på sagen igen, hvilket ikke kunne lade sig gøre.

klagede den 24. februar 2016 til styrelsen over Region s afgørelse. Hun skrev, at hun mente, at ikke havde fået refusion af sine udgifter til udredning/forundersøgelse, røntgen, MR-skanning, hjælpemidler, bandage og medicin.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion

 Styrelsen kan oplyse, at reglerne om retten til refusion af udgifter til behandling i et andet EU- eller EØS-land dels er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande (ydelsesbekendtgørelsen), dels ved §§ 31-41 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

Ydelsesbekendtgørelsen regulerer blandt andet retten til refusion af udgifter til behandling i blandt andet praksissektoren, mens §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen regulerer retten til refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Det afgørende for, hvilke regler der skal anvendes, er, om behandlingen i Danmark ville være foregået i praksissektoren eller på sygehus. Det er altså ikke afgørende, hvor behandlingen foregik i det andet medlemsland.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 6, at der ved sygehusbehandling forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Hvis der i Danmark – som betingelse for vederlagsfri eller tilskudsberettiget behandling – stilles krav om, at patienten er henvist til behandlingen af en læge, kan det tilsvarende kræves, at patienten er henvist til behandlingen i det andet medlemsland.

Når der er tale om sygehusbehandling, kan regionen i nogle tilfælde kræve, at patienten har ansøgt om og fået forhåndsgodkendelse, som betingelse for, at patienten kan få refusion. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse.

Hvis der er tale om en behandling, hvortil der kan kræves forhåndsgodkendelse, kan regionen give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen eller en tilsvarende behandling kan gives rettidigt i Danmark. Kan behandlingen ikke gives rettidigt i Danmark, er regionen ikke berettiget til at give afslag på forhåndsgodkendelse.

En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende patients aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Afgørelsen af, om en region kan tilbyde rettidig behandling, beror således på en konkret lægelig vurdering af den pågældende patients sygdomstilstand, baggrunden for sygdommen samt den udvikling, som den pågældende patient må forventes at undergå i forhold til f.eks. smerter eller udvikling af eventuelle handicaps.

Patienten har ret til refusion, selv om patienten ikke havde søgt om og fået forhåndsgodkendelse, hvis regionen ved ansøgning ikke kunne have krævet forhåndsgodkendelse, eller hvis det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten af afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen.

Refusion til

Sygehusbehandling

  blev den 20. december 2015 undersøgt akut i en privat skadeklinik ved læge . Der blev foretaget en røntgenundersøgelse, udleveret medicin samt en knæskinne og krykkestokke. betalte 487,80 € for behandlingen.

Samme dag blev MR-skannet i klinikken Sygehus . Herfor betalte han 570 €.

Den 21. december 2015 blev indlagt på privathospitalet Sygehus , hvor han fik foretaget en rekonstruktionsoperation i knæet. Han betalte i alt 8.119,46 € for behandlingen, som ud over selve operationen også omfattede bedøvelse, undersøgelse, pleje, blodprøver, medicin med infusion, udlevering af medicin, ergoterapi og fysioterapi. var indlagt i tre dage.

Det er styrelsens opfattelse, at en behandling, som den fik i Østrig, i Danmark ville være sygehusbehandling. Det er muligt, at dele af behandlingen i Danmark teoretisk set kunne være foregået i speciallægepraksis, men en patient kan ikke i Danmark tages i akut behandling i speciallægepraksis. Behandlingen må således samlet anses for at være sygehusbehandling.

Afgørelsen af s ret til refusion skal derfor foretages efter sygehusbekendtgørelsen.

Henvisningskravet

 Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 3, at regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling. Det fremgår af stk. 4, at regionsrådet efter en konkret vurdering kan yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, når omstændighederne taler derfor.

Styrelsen er enig med Region i, at s behandling i Østrig var akut, hvorfor der ikke kan stilles krav om, at han var henvist til behandlingen. Af samme grund, kan der heller ikke stilles krav om, at havde indhentet forhåndsgodkendelse hos Region til behandlingen.

Beregning af refusion

 Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1355 af 6. december 2010 om regioners betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen (takstbekendtgørelsen), at betaling for indlagte somatiske patienter på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau beregnes pr. sygehusudskrivning. Videre fremgår det af § 6, stk. 2, at der i en sygehusudskrivning indgår alle ydelser på det pågældende sygehus, som er et led i behandlingsforløbet og finder sted under indlæggelsen.

Taksten i det danske afregningssystem omfatter altså alle ydelser, det vil sige også medicin, hjælpemidler og behandlingsredskaber under en indlæggelse. Hvis der under den samme indlæggelse er ydet flere principielt takstudløsende undersøgelser eller behandlinger, fastsættes omkostningen så den svarer til den undersøgelse eller behandling, som udløser den højeste takst. Taksterne for de enkelte undersøgelser og behandlinger akkumuleres altså ikke.

For at beregne, hvad omkostningerne til s behandling ville have været i det offentlige danske sygehusvæsen, er det nødvendigt at omsætte s forløb på de private klinikker i Østrig til et sandsynligt forløb i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark.

Det er styrelsens opfattelse, at i Danmark efter al sandsynlighed ville have haft et skadestuebesøg, i hvilken forbindelse der ville være blevet foretaget en ukompliceret røntgenundersøgelse og en ukompliceret MR-skanning, hvorefter han blev afsluttet med henblik på indlæggelse den følgende dag, svarende til den behandling fik i den private skadeklinik ved læge og klinikken Sygehus den 20. december 2015.

Taksten for et akutambulant skadestuebesøg (AA01A Traume) var i 2015 465 kr., taksten for en

ukompliceret røntgenundersøgelse (PG14R) 485 kr. og taksten for en ukompliceret MR-skanning 2.378 kr.

Da taksten for en ukompliceret MR-skanning er den højeste af disse tre takster, ville omkostningen for s behandling den 20. december 2015 have været 2.378 kr. i det danske sygehusvæsen. s faktiske udgift til behandlingen den 20. december 2015 var 7.893,51 kr. Da dette beløb overstiger den danske omkostning, er berettiget til

2.378 kr.

i refusion af sine udgifter til behandlingen denne dag.

Videre er det styrelsens opfattelse, at i Danmark ligeledes ville været blevet indlagt med henblik på operation af sit knæ den følgende dag, og at behandlingen også i Danmark ville have krævet tre dages indlæggelse, svarende til den behandling fik på Sygehus . Styrelsen bemærker i den forbindelse, at en knæoperation, som den fik, både kan foretages ambulant og under indlæggelse. Styrelsen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den østrigske læges vurdering af, at skulle være indlagt i tre dage.

Region har som ovenfor oplyst udbetalt 14.307 kr. til . Dette beløb svarer til DRG-taksten 0843 (rekonstruktion, underekstremitet, store led) i 2016-niveau.

Det er styrelsens opfattelse, at refusion skal udbetales i niveau svarende til det kalenderår, hvor behandlingen fandt sted.

Da blev behandlet i Østrig i 2015, har han ret til refusion svarende til DRG-taksten i 2015-niveau, hvilket er 14.338 kr. Denne takst inkluderer én sengedag og omfatter også pleje, medicin og hjælpemidler.

har anført, at operationen ikke alene bestod af rekonstruktion af forreste korsbånd, men også af et ledbånd, samt syning af et andet ledbånd. Styrelsen har gennemgået operationsbeskrivelsen fra Sygehus , som viser, at der alene var tale om en rekonstruktion af forreste korsbånd.

Da var indlagt på Sygehus i tre dage, har han yderligere ret til refusion svarende til to sengedage à 1.951 kr. (2015-niveau), i alt 3.902 kr., jf. § 10, stk. 2, i takstbekendtgørelsen.

betalte i alt, hvad der svarer til 60.181,90 kr. for behandlingen på Sygehus , ekskl. genoptræning. Da dette beløb overstiger 18.240 kr. (14.338 + 3.902), som ville have været den samlede omkostning i Danmark, har ret til at få refunderet

18.240 kr.

for sine udgifter til denne del af behandlingen.

Ifølge regningen fra Sygehus fik genoptræning efter sin operation den 21. december 2015. Det fremgår således, at han fik ydelserne "ADL’s Aktivitäten des täglichen Lebens und Ergonomie", "Heilgymnastik" og "Unterweisung und Schulung zur Verwendung von Apparativen Hilfen". For disse tre ydelser betalte han i alt, hvad der svarer til 407,14 kr.

Ifølge Takstvejledning 2015 udgivet af Statens Serum Institut (nu Sundhedsdatastyrelsen) kan der afregnes for genoptræningsydelser som tillæg til den almindelige DRG-takst under indlæggelse.

Taksterne for genoptræning under indlæggelse (GEN1S-GEN5S) lå i 2015 på mellem 886 kr. og 12.831 kr. Da dette beløb under alle omstændigheder overstiger s faktiske udgift til genoptræning, har han ret til at få refunderet

407,14 kr.

for sine udgifter til genoptræning.

har herefter ret til en samlet refusion på

21.025,14 kr.

for den behandling, som han modtog i Østrig i perioden fra den 20. til den 23. december 2015.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, som blev truffet af Region den 27. januar 2016 om refusion til af hans udgifter til behandling i Østrig.

Da Region allerede har udbetalt 14.307 kr. til , skal regionen udbetale yderligere

6.718,14 kr.

til ham.

Vejledning til Region

 Region skrev den 11. februar 2016 til , efter at han havde anmodet om genoptagelse af sagen, at det desværre ikke var muligt at genoptage sagen, og senere samme dag at det ville være en genoptagelse af sagen, hvis lægekonsulenten skulle se på sagen igen, hvilket ikke kunne lade sig gøre.

Styrelsen finder anledning til at vejlede Region om, at det er en almindelig forvaltningsretlig antagelse, at en borger har krav på at få genoptaget sin sag, hvis der fremkommer nye væsentlige faktiske oplysninger af en karakter, så det er sandsynligt, at afgørelsen havde fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget, da afgørelsen blev truffet. Ligeledes vil en myndighed sædvanligvis være forpligtet til at genoptage en sag, hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl under sagens behandling.

Det er styrelsens opfattelse, at Region s i svarene til den 11. februar 2016 må give ham det indtryk, at det generelt ikke kan lade sig gøre at genoptage en sag om refusion af udgifter til behandling i et andet EU-/EØS-land, hvilket ikke er korrekt.

Styrelsen skal hertil bemærke, at en myndighed, som modtager en anmodning om genoptagelse, i det mindste skal tage stilling til, om det, som parten har skrevet, kan begrunde en fornyet realitetsbehandling af sagen. En afvisning heraf skal begrundes. Dette ses Region ikke at have gjort.

LOVGRUNDLAG

 Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

 § 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

 § 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.

Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.

Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet

§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.

Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet

§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.

Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.

Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:

1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.

2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:

1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.

2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.

3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.

4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet

§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.

Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.

Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence

§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende.

Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.

Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende.

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger:

1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,

2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,

3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,

4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,

5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,

6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,

7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort og

8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2 anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.

Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet:

1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,

2) specificeret og kvitteret regning, og

3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013:

 § 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…,

16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.

….