Hjertekrampe, som er konstateret ved egen læge, er ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet ikke var omfattet af reglerne om maksimale ventetider. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1, ved ikke at have udredt indenfor en måned. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 2, da regionen udfærdigede en plan for s udredning.

Sagsnummer:

16SPS43

Offentliggørelsesdato:

16. juni 2016

Juridisk tema:

Hurtig behandling af kræft- og hjertesygdomme

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet <****> ikke var omfattet af reglerne om maksimale ventetider. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1, ved ikke at have udredt <****> indenfor en måned. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 2, da regionen udfærdigede en plan for <****>s udredning.

Klagen

blev den 26. januar 2015 henvist til Afdeling , Sygehus 1. Han fik umiddelbart herefter en blodprop i hjertet og efterfølgende hjertestop.

Klager klagede på vegne af til Styrelsen for Patientsikkerhed over, at Sygehus 1 ikke overholdt de maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme i forbindelse med s behandling.

Begrundelse

Hændelsesforløb

blev af sin praktiserende læge henvist til Afdeling , Sygehus 1, den 26. januar 2015. Han var henvist med henblik på udredning i hjertepakke.

Af henvisningen fremgår det, at han tidligere var velbehandlet for forhøjet blodtryk (hypertension). Han stoppede dog behandlingen for cirka et år siden, da hans blodtryk var normaliseret. Han var ikke disponeret for iskæmisk hjertesygdom (IHD). Han havde gennem to måneder haft anstrengelsesudløst trykken over brystet og smerter i venstre arm. De svandt, når han var i hvile og kom nogle gange dagligt. Indimellem var han helt upåvirket. Ved en lytteundersøgelse af hjertet (st.c.) var der let hurtig puls (tachycardi) og ingen mislyde. Hans blodtryk lå på 150/80. Han blev sat i behandling med Magnyl 75 mg samt supplerende Nitroglycerin (ng) 0,25 mg ved behov. Et EKG viste negativ T-tak i V5 og V6. Der var også taget blodprøver, og lægen vurderede, at symptombilledet var foreneligt med iskæmisk hjertesygdom. Lægen bad derfor om, at blev indkaldt snarest med henblik på angiografi.

Det fremgår af udtalelsen fra Region , at modtog en tid til den første undersøgelse den 13. april 2015. Det var planlagt, at han denne dag skulle have foretaget en ultralydsscanning af hjertet samt en koronararteriografi (KAG) den 22. april 2015.  

Den 2. februar 2015 kontaktede s praktiserende læge Sygehus 1 igen, da havde fået en tid på Afdeling den 22. april 2015. Efter den praktiserende læges overbevisning opfyldte klart kriterierne for ”begrundet mistanke”. Ifølge hjerte-pakken skulle patienten derfor tilbydes ambulant forundersøgelse inklusiv ekkokardiografi inden fem hverdage efter modtaget henvisning. Hvis det var indiceret, skulle patienten tilbydes koronararteriografi/angiografi senest efter yderligere fem hverdage. Efter lægens opfattelse inkluderede forundersøgelsen en ekkoundersøgelse, men denne kunne ikke stå i stedet for en vurdering indenfor fem hverdage med henblik på en KAG/hjerte CT. Lægen spurgte derfor, om ikke kunne henvises til et pakkeforløb i en anden region. Af henvendelsen fremgik ligeledes, at havde smertende/trykkende ubehag og smerter i brystet med udstråling til hals, kæbe, overekstremitet eller ryg ofte udløst af fysisk anstrengelse, psykisk stress eller kulde (udløst når han var ude hos sine heste), han havde sædvanligvis god effekt af hvile eller hurtigtvirkende Nitroglycerin (han blev symptomfri på Selozok 50 mg). Desuden var der sat kryds ved tegn på myokardieiskæmi eller patologisk koronaranatomi konstateret ved en af de foretagne diagnostiske undersøgelser.

Det fremgår videre af udtalelsen fra Region , at kontaktede Enheden for Sygehusvalg den 3. februar 2015 på grund af den lange ventetid på Afdeling , Sygehus 1. Han blev i den forbindelse vejledt om blandt andet udredningsretten. Han blev tilbudt hurtigere udredning på Sygehus 2, hvor ventetiden var to til tre uger. Han blev ligeledes vejledt om ventetiden på Sygehus 3, som var fire til fem uger samt om ventetiden på Sygehus 4 og Sygehus 5, som var en til to uger. I samme ombæring blev han informeret om, at Sygehus 4 og Sygehus 5 ikke kunne behandle i forbindelse med KAG, hvis der var indikation herfor. valgte at fastholde sin tid på Sygehus 1.

Den 12. februar 2015 er det noteret i journalen, at en overlæge på Afdeling havde set notatet fra den praktiserende læge fra den 2. februar 2015, men overlægen mente ikke, at der var grund til ændring af den planlagte tid.

Den 13. februar 2015 fik hjertestop og blev genoplivet. Han var efterfølgende i et genoptræningsforløb og blev løbende kontrolleret i kardiologisk ambulatorium, Sygehus 1.

Indledende bemærkninger

Styrelsen skal indledningsvist oplyse, at der skal skelnes mellem på den ene side reglerne om maksimale ventetider og på den anden side retningslinjerne fastsat af Sundhedsstyrelsen for behandling af hjertesygdomme, de såkaldte pakkeforløb. Med hensyn til pakkeforløbene er der tale om målsætninger for, hvordan udredning, behandling og efterbehandling skal forløbe. Forløbstiderne er ikke en rettighed, men en rettesnor for, hvor lang tid, der højst bør gå fra henvisning, til behandlingen er påbegyndt.

I sundhedslovens § 88 og den dertil hørende, dagældende bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., er der fastsat regler for maksimale ventetider, der gælder for kræftpatienter og patienter med hjertesygdom.

Styrelsen tager i denne afgørelse alene stilling til, om disse regler er overholdt.

Maksimale ventetider

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 1, at regionsrådet i bopælsregionen yder behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling.

De nærmere regler er fastsat i den dagældende bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v., jf. sundhedslovens § 88, stk. 6.

Det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at et sygehus i bopælsregionen, senest 8 hverdage efter, at det har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. Hvis dette gør sig gældende, skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

Endvidere fremgår det af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at bopælsregionen, hvis den ikke kan tilbyde patienten behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal tilbyde patienten henvisning til et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at reglerne vedrører ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved reduceret ilttilførsel til hjertemusklen (iskæmisk hjertesygdom).

Ifølge § 2, stk. 2, nr. 1-3, omfatter reglerne i bekendtgørelsen iskæmisk hjertesygdom, hvor der er påvist hjertesygdom forårsaget af åreforkalkning i en bestemt kranspulsåre i hjertet (venstre hovedstammesygdom), dokumenteret hjertekrampe (ustabil angina pectoris) eller angina pectoris smerter umiddelbart efter blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt).

Reglerne omfatter kun de tilfælde, hvor der vil være mulighed for revaskulariserende behandling ved PTCA (ballonudvidelse) eller by-pass operation. Revaskulariserende behandling forudsætter koronararteriografisk forundersøgelse.

Det kan hertil oplyses, at en koronararteriografi (KAG) i Danmark ofte foretages på såkaldte satellitafdelinger, hvorefter der konfereres med de invasive centre der foretager de operative indgreb. Dette sker typisk ved såkaldte telekonferencer, hvor lægerne på satellitafdelingen fremlægger sygehistorien og fundene ved koronararteriografien. Det vil ofte være muligt for lægerne på de invasive centre samtidigt at se selve undersøgelserne ved hjælp at telemedicin. Ved konferencen aftales hvilken form for behandling, som patienten skal tilbydes efterfølgende.

havde ifølge henvisningen af 26. januar 2015 anstrengelsesudløst trykken over brystet og smerter i venstre arm. Ifølge hans praktiserende læges fornyede henvendelse af 2. februar 2015, opfyldte klart kriterierne for ”begrundet mistanke”.

For at være omfattet af reglerne om maksimale ventetider, som gælder for livstruende hjertesygdomme, skal patienten som nævnt enten ved en KAG have fået påvist venstre hovedstammesygdom, have fået dokumenteret ustabil angina pectoris eller have angina-smerter umiddelbart efter et akut myokardieinfarkt.

havde ikke fået påvist venstre hovedstammesygdom og havde i øvrigt ikke smerter umiddelbart efter en blodprop i hjertet på tidspunktet, hvor han blev henvist fra sin praktiserende læge til Afdeling , Sygehus 1.

Styrelsen har ved sin afgørelse lagt til grund, at den praktiserende læge fandt begrundet mistanke om, at havde hjertekrampe (angina pectoris), idet de angivne symptomer i den fornyede henvendelse af 2. februar 2015 (smertende/trykkende ubehag og smerter i brystet med udstråling til hals, kæbe, overekstremitet eller ryg ofte udløst af fysisk anstrengelse, psykisk stress eller kulde, god effekt af hvile eller hurtigtvirkende Nitroglycerin samt tegn til myokardieiskæmi eller patologisk koronaranatomi konstateret ved en af de foretagne diagnostiske undersøgelser) svarer ordret til de kriterier, som er oplistet på www.sundhed.dk under Region , praksisinformation, pakkeforløb – hjerte,  stabil angina pectoris, og som er oplistet under overskriften begrundet mistanke.

For at være omfattet af reglerne om maksimale ventetider, som gælder for patienter med

ustabil

angina pectoris, skal patienten under indlæggelse på intensiv eller kardiologisk afdeling have fået diagnosticeret en sådan. Ved dokumenteret ustabil angina pectoris forstås angina pectoris smerter i hvile med samtidige forbigående elektrokardiologiske ændringer og/eller stigninger i veldefinerede biokemiske markører i blodprøver. Det fremgår af punkt B i Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom, som er optrykt som bilag 2 i den nævnte vejledning.

Den maksimale ventetid til revaskularisering er i alt 3 uger fra datoen for landsdelshjertecenterets modtagelse af henvisning påført diagnosen ”dokumenteret ustabil angina pectoris” til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Indenfor denne periode skal landsdelscenteret have udført koronararteriografi.

Det er styrelsens opfattelse, at henvisning af til Afdeling , Sygehus 1, ikke indeholdt oplysning om, at han havde fået dokumenteret ustabil angina pectoris

under indlæggelse på intensiv eller kardiologisk afdeling

, idet han forud for henvisningen alene var undersøgt hos sin praktiserende læge.

Afdeling , Sygehus 1, modtog således ikke en henvisning, hvor diagnosen dokumenteret ustabil angina pectoris var påført.

Styrelsen finder herefter, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, da ikke er omfattet af reglerne om maksimale ventetider.

Udredning

Fra 1. september 2013 blev den såkaldte udredningsret indført ved lov. Udredningsretten gælder patienter henvist til udredning efter den 1. september 2013. Udredningsretten betyder, at en patient som udgangspunkt har ret til at blive udredt inden for en måned. Hvis dette ikke kan lade sige gøre, skal der udfærdiges en plan for udredningsforløbet, eller som minimum for den næste planlagte undersøgelse.

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, og § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling, at regionsrådet i bopælsregionen til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for en måned, såfremt det er fagligt muligt.

Styrelsen kan oplyse, at retsvirkningen af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, er, at patienten har ret til udredning inden for en måned, hvis det er muligt, og hvis dette ikke er muligt, så har patienten ret til udredning på det sygehus, som kan foretage udredningen hurtigst.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 82 b, stk. 2, og § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen, at regionsrådet, såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for en måned, inden for samme måned skal udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

En plan skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, eksempelvis oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Fristen på en måned regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til den dag, udredningen kan afsluttes. Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelses § 20, stk. 1.

Det fremgår af s journal, at hans praktiserende læge henviste ham til Afdeling , Sygehus 1, den 26. januar 2015, til udredning. Der er tale om en elektronisk henvisning (Edifact), og styrelsen har herefter lagt til grund, at henvisningen er modtaget samme dag, som den er afsendt.

Sygehus 1 var således i henhold til ovennævnte regler forpligtet til at udrede inden den 26. februar 2015 eller inden for samme frist at have udfærdiget en plan for hans udredning.

Styrelsen finder herefter, at ikke blev tilbudt udredning inden for en måned på Sygehus 1. Styrelsen har herved lagt vægt på, at han efter det oplyste fra Region blev tilbudt den første undersøgelse den 13. april 2015 i form af en ultralydsscanning af hjertet samt en koronararteriografi (KAG) den 22. april 2015.  

Som nævnt har Region oplyst til styrelsen, at den 3. februar 2015 blev vejledt om hurtigere udredning på Sygehus 2, på Sygehus 3 og på Sygehus 4 og Sygehus 5, hvor ventetiden var på mellem to og fem uger. Han ønskede dog at fastholde sin tid på Sygehus 1.

Styrelsen har partshørt Klager over udtalelsen fra Region . Hun har ikke kommenteret udtalelsen.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Region i tilstrækkeligt omfang undersøgte alternative muligheder for at  forkorte udredningstiden for , som dog ikke ønskede at blive omvisiteret.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1.

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 2, at regionsrådet, hvis det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, inden for samme måned skal udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Det fremgår af Sygehus 1s bemærkninger til klagen, at Afdeling har en dokumenteret lang ventetid på elektive invasive undersøgelse (KAG) og en ventelisteproblematik.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 10351 af 19. december 2014 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter, at retten til at få en udredningsplan gælder for alle patienter, som er henvist til somatiske sygehusafdelinger uanset årsagen til, at udredningen ikke er sket inden for 1 måned. Det fremgår videre, at patienten, hvis denne som led i udredningstilbuddet har afslået undersøgelse på andre sygehuse, har ret til en plan for det videre udredningsforløb. Begrebet plan skal forstås bredt. I mange tilfælde vil det være muligt at give en fyldestgørende plan for det videre undersøgelsesforløb. I andre tilfælde kan usikkerheden om en patients symptomer og sygdom være så stor, at det ikke er muligt at udarbejde en plan længere end én undersøgelse frem.

Det fremgår af indkaldelsesbrevet til , fremsendt af Region til styrelsen (som dog i sin form dog kun optræder i skabelonformat uden konkrete datoer), at forundersøgelsen bestod af flere undersøgelser fordelt over dagen.  På undersøgelsesdagen ville først få foretaget en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), og herefter ville han blive undersøgt af en læge, som ville tage stilling til det videre undersøgelsesprogram. Endelige ville han få en samtale med en sygeplejerske. Såfremt han efterfølgende skulle have foretaget en hjerte-CT (ambulant røntgenundersøgelse af kransårerne, KAG (kransåreundersøgelse)) eller myokardieskintigrafi (belastningsundersøgelse), ville han få en tid hertil inden for en til tre uger.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Sygehus 1 udfærdigede en tilstrækkelig plan for s udredning ved at indkalde ham til en primær og en sekundær undersøgelse.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 2.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2.

§ 88. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid.

Stk. 2. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten.

Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3, og finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2 og 3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-5.

Bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.:

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom.

Stk. 2. Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, og hudkræft som ikke er modermærkekræft, er dog ikke omfattet af bekendtgørelsen.

§ 2. Ved livstruende kræftsygdomme forstås alle kræftsygdomme, jf. dog § 1, stk.   2.

Stk. 2. Ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom forstås iskæmisk hjertesygdom, hvor der er

1) påvist venstre hovedstammesygdom,

2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller

3) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.

Stk.   3. Ved behandling forstås forundersøgelse, behandling og efterbehandling, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og iskæmisk hjertesygdom i bilag 1 og 2.

§ 4. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for iskæmisk hjertesygdom følgende maksimale ventetider:

1) Ved påvist venstre hovedstammesygdom: 2 uger fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning med diagnosen venstre hovedstammesygdom stillet ved koronararteriografi, til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

2) Ved dokumenteret ustabil angina pectoris: i alt 3 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

3) Ved angina pectoris umiddelbart efter akut myokardieinfarkt (post-AMI-angina): i alt 5 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

§ 7. Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af livstruende sygdomme, påhviler bopælsregionen, jf. dog § 6.

Stk. 2. Senest 8 hverdage efter, at bopælsregionens sygehus har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

§ 8. Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen tilbyde patienten henvisning til et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 2. Bopælsregionen kan indgå aftale med et landsdelssygehus om, at dette sygehus skal henvise en patient til behandling på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde en højt specialiseret behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, hvis landsdelssygehuset ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 14. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme frist udarbejde og patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. En plan i medfør af stk. 2 skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, f.eks. oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan i medfør af stk. 2 mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne.

§ 20. Tidsfristen efter § 13, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge, til den dag, den diagnostiske undersøgelse kan foretages. Tidsfristen efter § 14 regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge til udredningen kan afsluttes. Tidsfristen efter § 19, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, hvor patienten er udredt, jf. § 14. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen efter § 19, stk. 1 og 2, fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2. I opgørelsen af tidsfrister i medfør af stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor diagnostisk undersøgelse, jf. § 13, stk. 1 og 2, udredning, jf. § 14, og behandling, jf. § 19, stk. 1 og 2, må udsættes på grund af personens helbredstilstand eller efter personens ønske.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

5)5) maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme efter § 88 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..