Patienten havde ret til forhåndsgodkendelse, fordi regionen ikke fremsatte et konkret behandlingstilbud

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region s afgørelse af 28. august 2015 om afslag til på forhåndsgodkendelse til behandling i Tyskland. havde ret til forhåndsgodkendelse.

Sagsnummer:

16SPS45

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2016

Juridisk tema:

Tilskud til behandling i udlandet

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region <****>s afgørelse af 28. august 2015 om afslag til <****> på forhåndsgodkendelse til behandling i Tyskland. <****> havde ret til forhåndsgodkendelse.

Klagen

ansøgte den 6. juli 2015 Region om forhåndsgodkendelse til behandling i Tyskland. Region gav ved afgørelse af 17. juli 2015 afslag på forhåndsgodkendelse, og igen den 28. august 2015, efter at havde anmodet om genoptagelse af sagen.

Advokatfirma klagede den 18. september 2015 på vegne af til Styrelsen for Patientsikkerhed over Region s afgørelse.

Begrundelse

ansøgte den 6. juli 2015 Region om forhåndsgodkendelse til en såkaldt instrumenteret stivgørende operation med udskiftning af diskus på niveau L5/S1 i lænderyggen på Sygehus 1 i , Tyskland.

Han vedlagde en beskrivelse af den planlagte operation samt et prisoverslag fra Sygehus 1 på mellem 23.855 og 24.555 €, inklusiv syv dages indlæggelse.

På Region s anmodning sendte s alment praktiserende læge den 7. juli 2015 for kopi af sin henvisning af , dateret den 29. juni 2015, til Afdeling , Sygehus 2, til Region .

oplyste i en telefonsamtale den 16. juli 2015 med sagsbehandleren i Region , at ventetiden på behandling i Danmark var for lang i forhold til hans smerter, mens man i Tyskland ville kunne behandle ham næsten med det samme.

Region gav ved afgørelse af 17. juli 2015 afslag på forhåndsgodkendelse med den begrundelse, at behandlingen krævede indlæggelse, og at han kunne være blevet tilbudt rettidig behandling – inden for otte uger - på Afdeling .

anmodede den 23. juli 2015 Region om at genoptage sagen. Han skrev, at man ikke tilbyder samme operation på Afdeling . Dér opererer man gennem maven forbi organerne ind til diskuskernen, mens man i Sygehus 1 udskifter diskus ved genbrug af det lille ar fra tidligere operation.

var endvidere uenig i, at han kunne tilbydes rettidig behandling på Afdeling . Da egen læge havde henvist ham dertil den 29. juni 2015, havde han fået et indkaldelsesbrev med en tid til forundersøgelse, ikke operation, den 17. september 2015. Herefter ville der gå mindst fire uger, til han kunne opereres, hvilket indebærer en samlet ventetid på 16-17 uger.

Han skrev videre, at han havde fået tre operationer i Danmark, hvoraf de to var fejloperationer, hvor man havde glemt at fjerne noget knogle fra torntappen, samt restprolaps, og han havde få infektion, som efterfølgende var vokset ind i nerven.

ringede til sagsbehandleren i Region den 21. august 2015. Sagsbehandleren oplyste til , at han sammen med indkaldelsen til forundersøgelse på Afdeling var blevet vejledt om muligheden for udvidet frit sygehusvalg, hvilket han ikke havde ønsket at benytte sig af. Han kunne ifølge sagsbehandleren for eksempel have fået samme operation på Sygehus 3. oplyste til sagsbehandleren, at netop Sygehus 3 havde fortalt ham, at de ikke udfører operationen. Han var i øvrigt ikke interesseret i at blive opereret på Afdeling , selv om de nu kunne tilbyde operation med det samme, fordi han ikke ville opereres gennem maven og ikke havde tillid til dem længere.

Den 24. august 2015 sendte en e-mail af samme dato fra Sygehus 3 til Region . Det fremgår heraf, at man på Sygehus 3 ikke har udført operation med udskiftning af diskus i cirka otte år, og at man i alt kun har udført 4-5 af disse operationer.

Region traf en ny afgørelse den 28. august 2015, hvor igen blev meddelt afslag på forhåndsgodkendelse. Det var fortsat regionens opfattelse, at kunne tilbydes rettidig behandling (”indenfor ventetidsgarantien”) ved et af regionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. Man fastholdt, at den operation, som søgte om forhåndsgodkendelse til, er en operation, som tilbydes i det offentlige sygehusvæsen i Danmark. Det var dog en konkret lægefaglig vurdering, om han skulle tilbydes denne operation eller en anden operation med samme eller lignende resultat. Man anså ikke s behandlingsbehov for at være akut, og han havde mulighed for at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg.

Advokatfirma ved advokat klagede den 18. september 2015 på vegne af til styrelsen over Region s afgørelse af 28. august 2015. Han skrev blandt andet, at Region havde oversiddet alle frister ifølge bekendtgørelsen om frit sygehusvalg. Han skrev videre, at tidligere var blevet opereret på Sygehus 3. Der havde været to efteroperationer, som ikke havde medført det ønskede resultat. Den læge på Afdeling , som er den ene af de to læger i Danmark, som kan udføre den relevante operation, var efter det oplyste sygemeldt på ubestemt tid.

Advokatfirma har ved efterfølgende breve til styrelsen påpeget, at man på Afdeling , hvor fortsat var patient, i første omgang havde overset, at han var opereret for brok, hvilket havde nødvendiggjort en ny undersøgelse og dermed udsat rygoperationen yderligere.

blev den 2. december 2015 opereret på et dansk hospital.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om retten til refusion af udgifter til behandling i et andet EU- eller EØS-land dels er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1660 af 27. december 2013 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande (ydelsesbekendtgørelsen), dels ved §§ 31-41 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

Ydelsesbekendtgørelsen regulerer blandt andet retten til refusion af udgifter til behandling i blandt andet praksissektoren, mens §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen regulerer retten til refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Det afgørende for, hvilke regler der skal anvendes, er, om behandlingen i Danmark ville være foregået i praksissektoren eller på sygehus. Det er altså ikke afgørende, hvor behandlingen foregik i det andet medlemsland.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 6, at der ved sygehusbehandling forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Hvis der i Danmark – som betingelse for vederlagsfri eller tilskudsberettiget behandling – stilles krav om, at patienten er henvist til behandlingen af en læge, kan det tilsvarende kræves, at patienten er henvist til behandlingen i det andet medlemsland.

Når der er tale om sygehusbehandling, kan regionen i nogle tilfælde kræve, at patienten har ansøgt om og fået forhåndsgodkendelse, som betingelse for, at patienten kan få refusion. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse.

Hvis der er tale om en behandling, hvortil der kan kræves forhåndsgodkendelse, kan regionen give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen eller en tilsvarende behandling kan gives rettidigt i Danmark. Kan behandlingen ikke gives rettidigt i Danmark, er regionen ikke berettiget til at give afslag på forhåndsgodkendelse.

En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende patients aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Afgørelsen af, om en region kan tilbyde rettidig behandling, beror således på en konkret lægelig vurdering af den pågældende patients sygdomstilstand, baggrunden for sygdommen samt den udvikling, som den pågældende patient må forventes at undergå i forhold til f.eks. smerter eller udvikling af eventuelle handicaps.

Patienten har ret til refusion, selv om patienten ikke havde søgt om og fået forhåndsgodkendelse, hvis regionen ved ansøgning ikke kunne have krævet forhåndsgodkendelse, eller hvis det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten af afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen.

Forhåndsgodkendelse til

Regelvalg

Det fremgår af det tilbud, som fik fra Sygehus 1, at man planlagde en ”Decompression with fusion L5/S1. Cage L5/S1 with screws – Rod System (only from dorsal)”, som er en instrumenteret stivgørende operation med udskiftning af diskus.

Styrelsen kan oplyse, at denne operation også tilbydes i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

Det er styrelsens opfattelse, at behandlingen i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurokirurgi af 23. september 2014, som var gældende på tidspunktet for s ansøgning, at der på det tidspunkt kun fandtes én speciallægepraksis i neurokirurgi i Danmark, som udelukkende varetog diagnostik.

Afgørelsen af, om havde ret til forhåndsgodkendelse, skal derfor foretages efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen.

Henvisningskravet

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 3, at regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling. Det fremgår af stk. 4, at regionsrådet efter en konkret vurdering kan yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, når omstændighederne taler derfor.

alment praktiserende læge henviste ham den 29. juni 2015 til Region s Centrale Visitation med henblik på vurdering af behandling for tilbagevendende diskusprolaps. Lægen skrev, at Sygehus 3 ikke kunne tilbyde bedring ”ved bagre stabiliseringsoperation, en mulighed er forreste kirurgi, det kan dreje sig om diskusprotese eller cage, altså forreste disektomi med kompression forfra”.

fik en indkaldelse fra Afdeling , Sygehus 2, med en tid til forundersøgelse den 17. september 2015.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at var henvist til behandling af symptomer på tilbagevendende diskusprolaps, da han søgte Region om forhåndsgodkendelse den 6. juli 2015.

Kravet om forhåndsgodkendelse og spørgsmålet om rettidighed

Sundhedsstyrelsen har i sin liste over sygehusbehandling, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, angivet, at dette er tilfældet, når der er tale om specialfunktioner, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, og når behandlingen kræver mindst én nats indlæggelse.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for neurokirurgi, at operation for diskusprolaps er en hovedfunktion, som varetages i samarbejde med specialet ortopædkirurgi.

Region har i sin afgørelse anført, at det ville kræve indlæggelse med overnatning, hvis skulle have været opereret på et sygehus i Danmark. Styrelsen er enig heri.

Det følger herefter af sygehusbekendtgørelsens § 35, nr. 1, jf. § 34, at Region kun berettiget kunne afslå s ansøgning om forhåndsgodkendelse, hvis regionen kunne tilbyde ham rettidig behandling på regionens egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.

Der fremgår ikke en behandlingsdato af de oplysninger fra Sygehus 1, som sendte til Region sammen med sin ansøgning om forhåndsgodkendelse. skrev i ansøgningen, at han først kunne få en behandlingstid, når han havde fået Region s godkendelse, men at Sygehus 1 havde oplyst til ham, at de havde kort ventetid.

Det fremgår af § 40, stk. 1, nr. 5, i sygehusbekendtgørelsen, at en ansøgning om forhåndsgodkendelse skal bilægges oplysning om dato for behandlingen på det udenlandske sygehus.

Region skrev ikke til efter modtagelsen af hans ansøgning, at regionen ønskede en nærmere angivet dato for behandlingen. Styrelsen har derfor lagt til grund, at Region fandt, at s tidsangivelse var tilstrækkelig, hvilket styrelsen derfor ikke finder grundlag for at gå nærmere ind i.

Som beskrevet ovenfor fandt og hans advokat, at Region s oplysning om, at kunne tilbydes behandling inden for otte uger, ikke var troværdig.

havde som nævnt fået en tid til forundersøgelse i Afdeling den 17. september 2015. Det er styrelsens opfattelse, at var henvist med henblik på vurdering af hans behandlingsbehov, og at det således på ansøgningstidspunktet endnu ikke var afklaret, om han skulle tilbydes behandling og i givet fald hvilken.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 89 a, at spørgsmålet om, hvorvidt en patient kan tilbydes rettidig behandling af bopælsregionen afhænger af en lægefaglig vurdering af sygdomstilstanden, baggrunden for denne, og den forventede udvikling og omfanget af eventuelle smerter eller funktionsnedsættelse.

Styrelsen kan oplyse, at der således ikke nødvendigvis er tale om en ikke-rettidig behandling, alene fordi patientens bopælsregion ikke kan tilbyde behandling inden for de ventetider, som følger af reglerne om det udvidede frie sygehusvalg.

Det er styrelsens opfattelse, at det – hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt - er i strid med den frie bevægelighed af sundhedstjenesteydelser, som gælder efter EU-retten, at afslå en patients ansøgning om forhåndsgodkendelse med den begrundelse, at patienten kan tilbydes rettidig behandling i bopælsmedlemslandet, hvis ikke der samtidig hermed fremsættes et konkret behandlingstilbud, både i henseende til indholdet af behandlingen og til tidspunktet for behandlingen. Det betyder med andre ord, at regionen ved en sådan ansøgning enten skal give patienten forhåndsgodkendelse eller et

konkret

behandlingstilbud, som er det samme som det, der er ansøgt om, eller som har samme grad af virkning, og som efter en lægefaglig vurdering er rettidigt. Hvis regionen ikke kan fremsætte et sådant konkret behandlingstilbud og en dato herfor, har patienten ret til forhåndsgodkendelse. Det forhold, at der skal gives et konkret behandlingstilbud, betyder dog ikke, at patienten ikke kan indkaldes til en forundersøgelse med henblik på nærmere planlægning af behandlingen.

Styrelsen skal i den forbindelse bemærke, at EU-medlemslandene ifølge Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser som udgangspunkt ikke må hindre den frie bevægelighed af blandt andet sundhedstjenesteydelser. Det betyder, at det ligeledes er udgangspunktet, at en patient med bopæl i Danmark har ret til at søge sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land.

Det er styrelsens opfattelse, at Region i henseende til tidspunktet for behandling fremsatte et tilstrækkeligt konkret tilbud ved at skrive til , at han kunne blive behandlet ”indenfor behandlingsgarantien”. Styrelsen har herved lagt vægt på, at forud herfor var blevet tilbudt omvisitering efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, og at han derfor var eller burde være bekendt med, at ”behandlingsgarantien” indebærer behandling af ikke-alvorlige sygdomme inden for to måneder.

Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at Region s tilbud om behandling ikke var tilstrækkelig konkret med hensyn til indholdet af behandlingen til, at regionen kunne meddele afslag på forhåndsgodkendelse med den begrundelse, at han kunne tilbydes rettidig behandling. Styrelsen har her lagt vægt på, at Region skrev til , at det ikke var sikkert, at han på Sygehus 2 ville få tilbudt den operation, som han ønskede foretaget i Sygehus 1 i Tyskland, eller om han ville få tilbudt ”en anden sammenlignelig operation”. Det er styrelsens opfattelse, at denne besked ikke er egnet til, at kunne forholde sig til, om han skulle vælge Region s tilbud eller vælge at lade sig operere i Tyskland trods afslaget på forhåndsgodkendelse.

Styrelsen bemærker hertil endvidere, at styrelsen ikke har mulighed for at efterprøve en afgørelse, når regionen ikke har konkretiseret sit behandlingstilbud mere end til at være ”en anden sammenlignelig operation”.

Styrelsen finder herefter, at Region burde have givet forhåndsgodkendelse til operationen i Sygehus 1.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, som blev truffet af Region den 28. august 2015 om afslag på forhåndsgodkendelse til s behandling i Tyskland.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

 

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.

Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.

Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet

§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.

Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet

§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.

Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.

Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:

1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.

2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.

3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:

1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.

2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.

3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.

4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet

§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.

Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.

Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence

§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende.

Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.

Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende.

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger:

1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,

2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,

3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,

4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,

5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,

6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,

7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort og

8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2 anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.

Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet:

1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,

2) specificeret og kvitteret regning, og

3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører:

16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.