Det var en tilsidesættelse af patientens ret til frit sygehusvalg ikke at svare på patientens anmodning herom

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, ved håndteringen af s anmodning om frit sygehusvalg i perioden fra den 11. til den 31. december 2015. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 2, jf. stk. 1, ved håndteringen af s anmodning om frit sygehusvalg i perioden fra den 25. januar til den 19. februar 2016.

Sagsnummer:

16SPS57

Offentliggørelsesdato:

22. juli 2016

Juridisk tema:

Frit og udvidet frit sygehusvalg

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, ved håndteringen af <****>s anmodning om frit sygehusvalg i perioden fra den 11. til den 31. december 2015. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 2, jf. stk. 1, ved håndteringen af <****>s anmodning om frit sygehusvalg i perioden fra den 25. januar til den 19. februar 2016.

Klagen

Advokatfirma klagede den 7. marts 2016 på vegne af til Styrelsen for Patientsikkerhed over Region s håndtering af s anmodninger om at blive flyttet fra Sygehus 1 til Sygehus 2 i perioden fra den 11. december til den 19. februar 2016.

Begrundelse

Hændelsesforløb

blev den 11. december 2015 tvangsindlagt af helbredsmæssige grunde på Klinik 1, Sygehus 1. Klinik 1 er et intensivt afsnit.

Allerede ved journaloptagelse den 11. december 2015 gav udtryk for, at hun ville overflyttes til Klinik 2, Sygehus 2, som også er et intensivt afsnit. Hun mente, at man brød grundloven på Sygehus 1.

Den 12. december 2015 gentog sit ønske om at blive flyttet til Sygehus 2. Man forklarede hende, at hun hørte til Sygehus 1.

Ligeledes den 14. december 2015 tilkendegav , at hun ønskede at blive flyttet til Sygehus 2.

Den 31. december 2015 er det noteret i journalen, at talte mere om menneskerettigheder og et ønske om akut overflytning til Sygehus 2, hvilket ikke kunne imødekommes og heller ikke blev skønnet hensigtsmæssigt i forhold til hendes hyppige ønske om besøg i hjemmet.

Den 25. januar 2016 kontaktede Sygehus 1 pr. e-mail Sygehus 2 og oplyste om, at ønskede at blive flyttet dertil efter reglerne om det frie sygehusvalg. Sygehus 1 skrev, at man gik ud fra, at Sygehus 2 ikke havde kapacitet til at modtage hende, men at man spurgte for en ordens skyld.

Dagen efter svarede Sygehus 2, at man ikke havde mulighed for at modtage til behandling hverken under indlæggelse eller ambulant. Hun blev ifølge journalen informeret herom den 29. januar 2016.

Den 5. februar 2016 bad igen om at blive flyttet til Sygehus 2. Hun ønskede at få et skriftligt svar. Den 12. februar 2016 blev hun informeret om, at Sygehus 2 fortsat ikke havde en ledig plads i lyset af, at man på grund af besparelser havde måttet lukke 18 psykiatriske senge. Man havde sat hende på venteliste. Hun fik udleveret det skriftlige svar fra Sygehus 2 den 16. februar 2016.

Den 19. februar 2016 spurgte til sin flytning til Sygehus 2. Der blev igen taget kontakt til Sygehus 2, hvor man imidlertid fortsat ikke havde plads.

Reglerne om frit sygehusvalg

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 1, og § 15, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v., at en person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Styrelsen kan endvidere oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 86, stk. 2, og § 16, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, at et sygehus kan afvise at modtage en patient, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Det fremgår endvidere af ovennævnte bekendtgørelses § 16, stk. 2, at en sygehusafdeling kan afvise fritvalgspatienter af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen har væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat. Ligeledes kan en sygehusafdeling efter bekendtgørelsens § 16, stk. 2, når den har lands- eller landsdelsfunktion (specialfunktion) afvise at modtage fritvalgspatienter, der ikke er lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau, hvis væsentlige hensyn til lands- eller landsdelspatienter eller til patienter fra egen region eller vil blive tilsidesat.

Begreberne lands- og landsdelsfunktion kaldes i dag regionsfunktion og højt specialiseret funktion.

s rettigheder

Perioden fra den 11. til den 31. december 2015

Psykiatriledelsen i Region har i en udtalelse til styrelsen skrevet, at Sygehus 1 i den første akutte fase anså s ønske om frit sygehusvalg som et udtryk for hendes skepsis og frustration over, at hun var blevet tvangsindlagt. Psykiatriledelsen har endvidere skrevet, at overlægerne i Psykiatrien i Region er bekendt med, at det af kapacitetsmæssige årsager generelt ikke er muligt at overflytte en akut tvangsindlagt og intensiv patient til en anden intensiv afdeling i regionen. Det skyldes hensynet til akut indlæggelseskrævende patienter fra de respektive intensive sengeafsnits optageområder.

Styrelsen kan oplyse, at retten til frit sygehusvalg også gælder for patienter, som er tvangsindlagt. Der kan være en akut fase, og i denne fase har patienter ifølge bemærkningerne til sundhedslovens § 86 ikke ret til frit sygehusvalg. Dog kan tvangsindlagte patienter ikke anses for at være akutte patienter under hele forløbet af tvangsindlæggelsen.

Styrelsen har lagt vægt på, at den 11., 12., 14. og 31. december 2015 anmodede om frit sygehusvalg uden at få et begrundet svar på sin anmodning, bortset fra at hun den 14. december 2014 fik at vide, at hun hørte til Sygehus 1, og den 31. december 2015, at frit sygehusvalg ikke ville være hensigtsmæssigt for hende.

Styrelsen finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at et afslag på frit sygehusvalg i sagens natur ikke kan begrundes med, at en patient hører til et bestemt optageområde. Det har videre ikke nogen betydning for en patients ret til frit sygehusvalg, om patientens valg fra lægelig side findes hensigtsmæssigt, så længe det sygehus eller den afdeling, som patienten ønsker at blive behandlet på, kan varetage den behandling, som patienten har brug for.

Uanset om kunne anses for at være en akut patient, er det styrelsens opfattelse, at hun skulle have haft en begrundet – eventuelt mundtlig - afgørelse som svar på sin anmodning om frit sygehusvalg.

Med hensyn til Region s forklaring om, at overlægerne i Psykiatrien i Region er bekendt med, at det af kapacitetsmæssige årsager generelt ikke er muligt at overflytte en akut tvangsindlagt og intensiv patient til en anden intensiv afdeling i regionen, er det styrelsens opfattelse, at et sygehus m.v. under alle omstændigheder skal behandle den enkelte anmodning om frit sygehusvalg konkret og undersøge, om anmodningen kan imødekommes. Styrelsen har hertil bemærket, at kom på venteliste, da Sygehus 1 senere rettede henvendelse til Sygehus 2.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 1, i perioden fra den 11. til den 31. december 2015.

Perioden fra den 25. januar til den 19. februar 2016

Da den 25. januar og den 5. og 19. februar 2016 igen anmodede om at blive flyttet til Sygehus 2, fik hun det svar, at man ikke havde kapacitet til at modtage hende på Sygehus 2.

Styrelsen har lagt vægt på, at Sygehus 2 oplyste, at man på grund af besparelser havde måttet lukke 18 psykiatriske senge og derfor ikke havde kapacitet til at modtage . Styrelsen finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne oplysning.

Styrelsen har også lagt vægt på, at kom på venteliste til Sygehus 2.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at det var berettiget, at Psykiatrien i Region gav afslag på frit sygehusvalg til Sygehus 2 den 29. januar og den 12. og 19. februar 2016.

Styrelsen finder på denne baggrund, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 86, stk. 2, jf. stk. 1, i perioden fra den 25. januar til den 19. februar 2016.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven, som ændret ved lov nr. 1401 af 23. december 2012:

§ 86. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.

Stk. 2. Et sygehus kan afvise at modtage personer i medfør af stk. 1, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan efter forhandling med justitsministeren og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og § 82 a, når

1) de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,

2) de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien eller straffeloven,

3) de er anbragt på sikret afdeling i henhold til lov om social service, eller

4) de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 15. Personer, der henvises af en læge til sygehusbehandling m.v., kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. dog §§ 16-18.

Stk. 2. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder også følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice Center, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland og DIGNITY, Epilepsihospitalet Filadelfia, sclerosehospitalerne i Haslev og Ry, PTU’s RehabiliteringsCenter, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. § 49, stk. 1.

Stk. 3. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder endvidere KamillianerGaardens Hospice, Hospice Fyn, Arresødal Hospice, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland, Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjord og Hospice Sydvestjylland, Hospice Vendsyssel, Hospice Djursland, Hospice Søndergård, Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sydfyn, Hospice Søholm, jf. § 49, stk. 2, samt Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten.

Stk. 4. Retten til at vælge sygehusbehandling efter stk. 1-3 gælder uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen, jf. dog § 16 og § 18.

Stk. 5. En læge, der henviser en person til sygehusbehandling, skal henvise til det sygehus, som personen vælger efter stk. 1-3, hvis sygehuset kan varetage behandlingen af personen.

§ 16. En sygehusafdeling kan afvise fritvalgspatienter, jf. §§ 13 og 15, af kapacitetsmæssige årsager, herunder hvis afdelingen har væsentligt længere ventetider til den pågældende behandling end andre afdelinger, og hvis væsentlige hensyn til andre patienter ellers vil blive tilsidesat.

Stk. 2. En sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion (specialfunktion ved regionsfunktion eller højt specialiseret funktion) kan afvise at modtage fritvalgspatienter, jf. § 15, der ikke er lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau, hvis væsentlige hensyn til lands- eller landsdelspatienter på specialfunktionsniveau eller til patienter fra egen region ellers vil blive tilsidesat.

Stk. 3. En sygehusafdeling kan dog ikke efter stk. 1 afvise følgende personer, der forventes at opholde sig i regionen i mere end 3 måneder:

1) Elever på kostskole eller efterskole.

2) Personer, der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitution, i plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende.

3) Personer, der er værnepligtige på en kaserne.

4) Personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler.

5) Personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller Justitsministeriets bestemmelse.

Stk. 4. En sygehusafdeling kan heller ikke afvise patienter, der under ophold i regionen får akut behov for sygehusbehandling som følge af ulykke, pludseligt opstået eller forværret sygdom og fødsel, så længe patienten ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsregionen.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1401 af 23. december 2012:

§ 6.Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

4) diagnostiske undersøgelser efter § 82 a i sundhedsloven, udredning efter § 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg samt udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri

…..