To sygehuse tilsidesatte patientens ret til hurtig udredning

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1 og 2, i forbindelse med <****>s udredning på Sygehus 1 fra den 26. oktober 2015 og på Sygehus 2 fra den 28. januar 2016, herunder ved udfærdigelsen af udredningsplaner. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 87, da der ikke på Sygehus 2 blev fundet grundlag for, at <****> skulle tilbydes behandling.

Klagen

klagede den 10. april 2016 til Styrelsen for Patientsikkerhed over, at Sygehus 1 og Sygehus 2 havde tilsidesat hans ret til hurtig udredning. Han klagede også over, at han ikke havde fået en udredningsplan.

Den 29. april 2016 klagede endvidere over, at Sygehus 2 havde tilsidesat hans ret til udvidet frit sygehusvalg (behandlingsgarantien).

Begrundelse

Hændelsesforløb

Ambulatorium 1, Sygehus 1, modtog den 26. oktober 2015 henvisning fra s alment praktiserende læge med henblik på udredning for neuroborreliose, herunder med lumbalpunktur.

blev set i ambulatorium 1 den 28. oktober 2015. Det blev noteret i journalen, at det ikke kunne udelukkes, at der var tale om anden sygdom end neuroborreliose. Der blev ordineret CT-skanning af hjernen samt lumbalpunktur.

Lumbalpunkturen blev foretaget den 29. oktober 2015. Undersøgelsen viste ikke tegn på infektion, hvilket blev informeret om samme dag.

blev set i ambulatorium 1 igen den 5. november 2015, hvor han blev informeret om, at der ikke var mistanke om infektion, herunder neuroborreliose. Det blev besluttet at henvise ham til neurologisk vurdering.

Ambulatorium 1 henviste således den 6. november 2015 til afdeling 1, Sygehus 1, med henblik på neurologisk vurdering, herunder eventuelt nerveledningsundersøgelse.

blev set i forambulatorium den 1. december 2015. Det blev besluttet, at han skulle have en foretaget en nerveledningsundersøgelse (SEP). Undersøgelsen, som viste normale forhold, blev foretaget den 6. januar 2016 på afdeling 2, Sygehus 1.

blev derfor den 12. januar 2016 afsluttet fra afdeling 1, Sygehus 1, med den oplysning, at man ikke kunne gøre mere for ham.

Den 28. januar 2016 blev henvist af egen læge til ambulatorium 2, Sygehus 2, med henblik på tværfaglig vurdering af især venstresidig ansigtslammelse og følenedsættelse i venstre arm og ben. Det fremgår af henvisningen, at ambulatorium 1, Sygehus 1, ikke havde fundet grundlag for at stille diagnosen borreliose, og at afdeling 1, Sygehus 1, ikke havde fundet belæg for neurologisk sygdom.

blev ved indkaldelsesbrev af 3. februar 2016 indkaldt til konsultation den 26. februar 2016 i ambulatorium 2, Sygehus 2.

Den 26. februar 2016 var således til undersøgelse i ambulatorium 2. Der blev fundet normale forhold ved neurologisk undersøgelse. Der blev ordineret blodprøver og MR-skanning af neuroaksen og rygsøjlen.

Der blev taget blodprøver den 29. februar 2016. blev MR-skannet den 16. marts 2016 i Klinik .

blev ved indkaldelsesbrev af 29. marts 2016 indkaldt til opfølgning og svar på undersøgelser den 5. april 2016 i ambulatorium 2. Han blev ved denne konsultation informeret om, at de foretagne undersøgelser ikke gav nogen forklaring på hans symptomer. Der var ikke holdepunkter for aktuel bindevævssygdom eller neurologisk lidelse. blev derfor afsluttet fra ambulatorium 2, Sygehus 2.

Reglerne om retten til hurtig udredning og til udvidet frit sygehusvalg

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, og § 14, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling, at regionsrådet i bopælsregionen til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for en måned, såfremt det er fagligt muligt.

Styrelsen kan oplyse, at retsvirkningen af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, er, at patienten har ret til udredning inden for en måned, hvis det er muligt, og hvis dette ikke er muligt, så har patienten ret til udredning på det sygehus, som kan foretage udredningen hurtigst. Regionen tilsidesætter ikke patientens ret til hurtig udredning, hvis det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for en måned, hvis regionen inden for en måned har omvisiteret patienten til det sygehus, som kan tilbyde udredningen hurtigst, eller tilbudt patienten omvisitering, forudsat, at regionens sygehus inden for en måned har udfærdiget en plan for udredningen, jf. sundhedslovens § 82 b, stk. 2.

Det fremgår således af sundhedslovens § 82 b, stk. 2, og § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen, at regionsrådet, såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for en måned, inden for samme måned skal udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

En plan skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, eksempelvis oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Fristen på en måned regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til den dag, udredningen kan afsluttes. Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelses § 20, stk. 1.

Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 1, og § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for to måneder kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et samarbejdssygehus. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Når en person er henvist til behandling af alvorlig sygdom, er fristen dog en måned. Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 2, og bekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Udredning på Sygehus 1

Det er styrelsens opfattelse, at s udredning i ambulatorium 1 og afdeling 2, Sygehus 1, var ét udredningsforløb.

Det fremgår således af pkt. 2.2 i vejledning nr. 10351 af 19. december 2014 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter, at udredningsfristen, hvis patienten henvist til en sygehusafdeling, som siden viderehenviser patienten til udredning på en anden afdeling på sygehuset, beregnes fra den dato, sygehuset modtog henvisningen til den dato, hvor udredningen afsluttes på den anden sygehusafdeling.

Sygehus 1 modtog som nævnt henvisningen af den 26. oktober 2015. var udredt, da han den 12. januar 2016 af afdeling 1 blev informeret om, at man ikke kunne gøre mere for ham. Udredningen tog således mere end en måned.

Styrelsen kan oplyse, at en patients ret til hurtig udredning, jf. sundhedslovens § 82 b, ikke indebærer, at patienten har ret til at få stillet en diagnose, hvis det lægeligt vurderes, at der ikke kan stilles en diagnose. Udredningen kan således godt afsluttes med en konstatering af, at patienten ikke fejler noget, eller at det ikke er muligt at finde ud af, hvad patienten fejler.

Styrelsen har to gange indhentet oplysninger fra Sygehus 1. Styrelsen har lagt til grund, at det ikke er muligt at tilvejebringe flere oplysninger end dem, som styrelsen nu har modtaget.

Sygehus 1 har ikke over for styrelsen gjort gældende, at det ikke var fagligt muligt at udrede inden for en måned.

Der er ikke i de oplysninger, som styrelsen har modtaget fra Sygehus 1 indikation af, at i forløbet fra den 26. oktober 2015 blev informeret om, at han ikke kunne tilbydes udredning inden for en måned, og/eller at han kunne tilbydes hurtigere udredning på et andet offentligt sygehus i Danmark.

Styrelsen finder på denne baggrund at kunne lægge til grund, at Region ikke medvirkede til, at s ret til hurtig udredning blev tilgodeset.

Det fremgår af ovennævnte vejledning, at indholdet af en udredningsplan både kan gives mundtligt eller skriftligt til patienten.

Styrelsen har på baggrund af journalens oplysninger lagt til grund, at den 1. december 2015 blev mundtligt informeret om, at planen for hans udredning var, at han skulle have foretaget en nerveledningsundersøgelse.

Det fremgår videre af vejledningen, at udredningsplanen skal indeholde oplysninger om tid og sted for de forventede kommende undersøgelser i et udredningsforløb.

Styrelsen har lagt vægt på, at det ikke fremgår af s journal fra afdeling 1, Sygehus 1, at han blev informeret om, hvornår han skulle have foretaget nerveledningsundersøgelsen. Der er heller ikke andre oplysninger i sagen, som efter styrelsens opfattelse godtgør, at inden for en måned blev informeret herom. Det er styrelsens opfattelse, at planen derved ikke lever op til sundhedslovens krav til en udredningsplan.

Sammenfattende finder styrelsen således ikke grundlag for at antage, at det ikke var fagligt muligt at udrede inden for en måned, eller at blev tilbudt omvisitering til et sygehus, som kunne udrede inden for en måned eller hurtigere end Sygehus 1. Endelig finder styrelsen, at den plan, som blev lagt for s udredning ikke var fyldestgørende.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1 og 2.

Udredning på Regionhospitalet Sygehus 2

blev som nævnt henvist til Sygehus 2 den 28. januar 2016, og udredningen blev afsluttet den 5. april 2016. Udredningen tog således mere end en måned.

Den første undersøgelse – den 26. februar 2016 – fandt sted inden for en måned. Udredningen blev dog ikke afsluttet hermed.

Sygehus 2 har ikke over for styrelsen gjort gældende, at det ikke var fagligt muligt at udrede inden for en måned.

Der er ikke i de oplysninger, som styrelsen har modtaget fra Sygehus 2 indikation af, at i forløbet fra den 28. januar 2016 blev informeret om, at han ikke kunne tilbydes udredning inden for en måned, og/eller at han kunne tilbydes hurtigere udredning på et andet offentligt sygehus i Danmark.

Styrelsen finder på denne baggrund at kunne lægge til grund, at Region ikke medvirkede til, at s ret til hurtig udredning blev tilgodeset.

Ledende overlæge på Center , Sygehus 2, har i en udtalelse til styrelsen oplyst, at der ifølge journalen den 26. februar 2016 blev lagt følgende plan, som blev informeret om:

”Plan: Tidligere bredt udredt og set af speciallæger i infektionsmedicin, neurologi og reumatologi, alt sammen uden fund af forklaring på pt.s symptomer. Hvad angår neuroborreliosemistanken kan vi med danske metoder ikke støtte op om den diagnose, som man har givet på det private sted i Tyskland, hvor man finder negative borreliatitre, men også et nedsat immunforsvar, der gør, at man mistænker, at der alligevel er tale om neuroborreliose og behandler med 3 mdr.s antibiotika. I dag diskuteret på fælleskonf. her i afd. med tilstedeværelse af kardiologer, gastroenterologer, endokrinologer, infektionsmediciner og reumatologer. For nuværende bakkes der op om den beslutning jeg har truffet tidligere på dagen, som er at henvise pt. til rp. MR af neuroakse og col.totalis mhp. at sammenligne MR af neuroakse med den tidligere foretagne MR-skanning, for at se om der er forandringer, nu hvor sygdommen er i voldsom forværring anamnestisk. Desuden for at afklare, om der er andet, der kunne pege i retning af neurologisk sygdom, alternativt om der skulle være discusprolapsforhold, der gør sig gældende.

Biokemisk supplerer vi med rp. ny med.pt., immunoglobuliner A, D, E, G og M, komplement C3 og C4, ANA mønster immunflourenscens.

Når der er svar på ovennævnte prøver og skanning indkaldes pt. til svar herpå. Er der ingen nytilkomne forandringer og ingen blodprøver der kan støtte os i yderligere diagnosticering, tror jeg for helhedens skyld - og for at få den komplette vurdering af pt.s symptomatologi - at man bør henvise til en psykiatrisk vurdering.

Det fremgår – som før nævnt - af ovennævnte vejledning, at indholdet af en udredningsplan både kan gives mundtligt eller skriftligt til patienten.

Styrelsen har på baggrund af journalen lagt til grund, at blev mundtligt informeret om planen.

Det fremgår videre af vejledningen, at udredningsplanen skal indeholde oplysninger om tid og sted for de forventede kommende undersøgelser i et udredningsforløb.

Styrelsen har lagt vægt på, at det ikke fremgår af s udredningsplan, hvornår han skulle have taget blodprøver, hvornår han skulle MR-skannes, og hvornår han skulle ses i ambulatorium 2 igen. Det er styrelsens opfattelse, at planen derved ikke lever op til sundhedslovens krav til en udredningsplan.

Sammenfattende finder styrelsen således ikke grundlag for at antage, at det ikke var fagligt muligt at udrede inden for en måned, eller at blev tilbudt omvisitering til et sygehus, som kunne udrede inden for en måned eller hurtigere end Sygehus 2. Endelig finder styrelsen, at den plan, som blev lagt for s udredning ikke var fyldestgørende.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1 og 2.

Behandling på Sygehus 2

Som tidligere nævnt har en patient ret til behandling inden for to måneder regnet fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, dog en måned ved alvorlig sygdom. Det forudsættes dog herved efter styrelsens opfattelse, at udredningen har ført til den konklusion, at patienten har en behandlingskrævende sygdom.

Styrelsen har lagt vægt på, at blev afsluttet på ambulatorium 2 den 5. april 2016 med den konklusion, at han ikke havde en aktuel bindevævssygdom eller neurologisk lidelse, hvorfor der ikke var indikation for at tilbyde ham behandling.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region har ikke handlet i strid med sundhedslovens § 87, stk. 1.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2.

§ 87. En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2. Når personen er henvist til behandling af alvorlig sygdom, er fristen, jf. stk. 1, dog 1 måned.

Stk. 3. En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.

Stk. 4. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1 og 3 og § 82 a.

Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om

1) afgrænsning af og vilkår for behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder fastsætte kriterier for alvorlig og mindre alvorlig sygdom og undtage bestemte behandlingsformer,

2) regionsrådenes forpligtelser til at oplyse om behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og

3) krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 14. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme frist udarbejde og patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. En plan i medfør af stk. 2 skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, f.eks. oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan i medfør af stk. 2 mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne.

§ 19. Personer, der er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som regionsrådene i forening har indgået aftale med herom (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 2 måneder, jf. dog stk. 2, kan tilbyde både forundersøgelse og behandling ved regionens egne sygehuse (regionssygehuse) eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse), jf. dog §§ 21 og 22.

Stk. 2. Når personen er henvist til behandling af alvorlig sygdom er fristen, jf. stk. 1, dog 1 måned.

Stk. 3. Regionsrådet i bopælsregionen træffer afgørelse om, hvorvidt en sygdom er alvorlig, jf. stk. 2, ud fra følgende hensyn, og såfremt der ikke er udsigt til spontan bedring:

1) Hvorvidt udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes betydeligt ved udsættelse af behandlingen med yderligere 1 måned.

2) Hvorvidt tilstanden er ledsaget af daglige og stærke smerter med behov for stærk smertestillende medicin, og der er udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i væsentlig grad, eller tilstanden er ledsaget af daglig svær og psykisk forpinthed, og der er udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne symptomerne i væsentlig grad. Ved svær psykisk forpinthed forstås en tilstand, hvor patienten er præget af fortvivlelse, angst eller uro som følge af en grundlæggende psykisk lidelse.

3) Hvorvidt der er daglige svære funktionsnedsættelser, hvor der er udsigt til, at behandling kan bedre eller normalisere funktionsnedsættelsen i væsentlig grad. I vurderingen af funktionsnedsættelsen kan følgende bl.a. indgå: Manglende mulighed for at bevare beskæftigelse, udføre almindelige og nødvendige personlige gøremål i dagligdagen, personlig hygiejne, fødeindtagelse, forflytning m.v.

Stk. 4. Personer, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, hvis det regionale sygehus ændrer datoen.

Stk. 5. Regionssygehuset skal henvise personer til det aftalesygehus, de anmoder om, når betingelserne efter stk. 1-2 og 4 er opfyldt.

§ 20. Tidsfristen efter § 13, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge, til den dag, den diagnostiske undersøgelse kan foretages. Tidsfristen efter § 14 regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge til udredningen kan afsluttes. Tidsfristen efter § 19, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, hvor patienten er udredt, jf. § 14. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen efter § 19, stk. 1 og 2, fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2. I opgørelsen af tidsfrister i medfør af stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor diagnostisk undersøgelse, jf. § 13, stk. 1 og 2, udredning, jf. § 14, og behandling, jf. § 19, stk. 1 og 2, må udsættes på grund af personens helbredstilstand eller efter personens ønske.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1401 af 23. december 2012:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Patientombuddet, når de vedrører

…..

4) diagnostiske undersøgelser efter § 82 a i sundhedsloven, udredning efter § 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg samt udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..