Konkret vurderet, at fysisk post fra et privathospital i strid med udtrykkelig aftale indebar videregivelse af fortrolige oplysninger

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for videregivelsen af fortrolige helbredsoplysninger om til dennes ægtefælle den 17. december 2014.

Sagsnummer:

16SPS62

Offentliggørelsesdato:

2. september 2016

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Kategori:

Behandlingssager

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Sygehus 1 for videregivelsen af fortrolige helbredsoplysninger om <****> til dennes ægtefælle den 17. december 2014.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At Sygehus 1 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om til dennes ægtefælle den 17. december 2014.

har blandt andet anført, at Sygehus 1 sendte en regning for en abort udført på privathospitalet med almindelig post til hendes hjemadresse trods udtrykkelig både skriftlig og mundtlig aftale om, at hverken regninger eller andet vedrørende aborten ville blive sendt med almindelig post, men kun elektronisk. Det er videre anført, at s mand så brevet og dermed mod hendes vilje fik kendskab til indgrebet, som han af personlige grunde ikke skulle have haft kendskab til, og at det blandt andet har resulteret i skilsmisse.

Begrundelse

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Den 15. december 2014 blev set på Sygehus 1 til forundersøgelse med henblik på provokeret abort, der blev aftalt til den 17. december 2014.

Den 16. december 2014 sendte Sygehus 1 en e-mail til , hvormed hendes faktura blev vedhæftet. Som svar bad om bekræftelse på, at fakturaen kun blev fremsendt elektronisk og ikke som brev, hvilket privathospitalet bekræftede i en e-mail senere samme dag.

Den 16. december 2014 blev det i journalen noteret som følger: ”

Regning på opr. scannes ind og sendes.

Den 17. december 2014 fik foretaget provokeret abort som planlagt. Hun blev udskrevet samme dag.

Sygehus 1 sendte efterfølgende en faktura for indgrebet dateret den 17. december 2014. Fakturaen blev stilet til s privatadresse i <Land 2>.

Den 7. januar 2015 skrev en e-mail til Sygehus 1, hvoraf fremgår, at hun - trods hospitalets forsikring om, at oplysninger vedrørende hendes abort kun ville blive fremsendt elektronisk - alligevel havde modtaget fakturaen per brev. Af e-mailen fremgår videre, at skriftligt havde bedt sekretæren og mundtligt havde bedt gynækologen og sygeplejersken om under ingen omstændigheder at fremsende post vedrørende aborten og testresultater per brev, og at det var det sidste, hun forsikrede sig om, inden hun blev udskrevet. Af e-mailen fremgår endvidere, at det kun var på grund af hensynet til absolut diskretion, at hun havde fået foretaget indgrebet langt fra sit hjem i <Land 2>.

Af Sygehus 1s svar af den 8. januar 2015 fremgår, at s ønske om elektronisk kommunikation var korrekt noteret i journalen, men at fakturaen desværre alligevel var blevet sendt med almindelig post. Af svaret fremgår videre, at Sygehus 1 som en konsekvens havde indført en række rutiner for at sikre, at noget tilsvarende ikke ville ske i fremtiden. Endeligt fremgår det af svaret, at Sygehus  1 dybt beklagede de konsekvenser, forløbet havde fået for , og at privathospitalet gav hende en uforbeholden undskyldning.

Af en udtalelse til sagen fra Sygehus 1 af 27. april 2015 fremgår det, at klagen udelukkende vedrører en administrativ fejl, hvor privathospitalet har fremsendt en faktura med almindelig post i stedet for at sende den med e-mail, og at privathospitalet som en konsekvens heraf har indført en række rutiner, som skal sikre, at noget lignende ikke sker i fremtiden.

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Videre kan styrelsen oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at helbredsforhold skal forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt til behandling eller er indlagt samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende. Andre oplysninger end helbredsoplysninger kan for eksempel være oplysninger om patientens familiære forhold, sociale problemer, strafbare forhold, gæld, indkomst- og skatteforhold.

Ved afgørelsen af sagen har styrelsen lagt til grund, at fakturaen blev fremsendt i en kuvert med angivelse af Sygehus 1 som afsender.

Det er styrelsens opfattelse, at et brev med angivelse af et offentlig eller privat behandlingssted som afsenderadresse under normale omstændigheder ikke er en helbredsoplysning i sundhedslovens forstand, idet en sådan afsenderadresse ikke er ensbetydende med, at adressaten har været i kontakt med sundhedsvæsenet som led i en behandling. Styrelsen har herved lagt vægt på, at skriftlige henvendelser med angivelsen af eksempelvis et privathospital som afsender principielt også kan indeholde reklameskrivelser eller vedrøre tilbud om behandling, ansættelsesforhold og lignende.

Styrelsen finder desuden anledning til at bemærke, at afsenderens identitet er væsentlig, såfremt et brev ikke kan afleveres til modtageren.

Det er imidlertid også styrelsens opfattelse, at der i s tilfælde var indgået en udtrykkelig aftale om, at fakturaen for aborten kun skulle sendes elektronisk, og at det måtte stå Sygehus 1 klart, at det var af afgørende betydning for hende, at der ikke blev fremsendt post om aborten til hendes privatadresse. Det er videre styrelsens opfattelse, at det derfor også måtte stå Sygehus 1 klart, at afsendelse af post i strid med aftalen efter omstændighederne kunne indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Det skyldes, at fremsendelsen af et brev med Sygehus 1 som afsenderadresse til s privatadresse i <Land 2>  kort efter hendes ophold i Danmark i sig selv kunne udløse en til vished grænsende formodning hos medlemmer af hendes husstand, der tilfældigt måtte se kuverten, om at hun havde været i kontakt med privathospitalet som led i behandling under sit nylige ophold i Danmark.

Styrelsen har desuden lagt vægt på, at Sygehus 1 ved e-mail af 16. december 2014 udtrykkeligt bekræftede overfor , at fakturaen kun ville blive sendt elektronisk. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af s e-mail til Sygehus 1 af 7. januar 2015, at hun over for såvel administrativt som sundhedsfagligt personale på privathospitalet havde givet udtryk for vigtigheden af, at der ikke blev sendt post om aborten til hendes privatadresse, at hun havde anvist en alternativ postadresse, såfremt det alligevel var nødvendigt for privathospitalet at sende noget med almindelig post, ligesom hun umiddelbart inden udskrivelsen igen sikrede sig, at der ikke ville blive fremsendt post til hendes privatadresse, samt at disse oplysninger om betydningen for af fortrolighed omkring kontakten mellem hende og Sygehus 1 ikke er bestridt af privathospitalet.

Under disse omstændigheder finder styrelsen, at Sygehus 1s fremsendelse af faktura dateret 17. december 2014 til s privatadresse indebar videregivelse af fortrolige oplysninger i sundhedslovens forstand. Ved vurderingen har styrelsen inddraget det princip om respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse, der følger af sundhedslovens § 2. På baggrund af de foreliggende oplysninger finder styrelsen det ydermere godtgjort, at videregivelsen skete til s ægtefælle, og at hun ikke havde givet samtykke hertil.

Styrelsen finder herefter, at daværende Sygehus 1 har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelse af fortrolige oplysninger om til hendes ægtefælle den 17. december 2014.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov,

2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,

3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov

4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre,

5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne,

6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge eller jordemoder om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når

a) videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, eller

7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når

a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen og

b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.

Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7, videregives.

Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.

Stk. 7. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse.

Stk. 8. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang og om gennemførelsen heraf.

§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

§ 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver.

Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.

Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.

§ 44. Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.

Stk. 3. Ministeren for Sundhed og Forebyggelse fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.