En tredjelandsborger, som arbejder i Danmark og bor i et andet EU-land har ikke ret til et særligt sundhedskort

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Udbetaling Danmark den 7. april 2016 om udstedelse af et særligt sundhedskort til . havde ikke ret til at få udstedt et særligt sundhedskort. Udbetaling Danmark har ikke handlet i strid med forvaltningslovens § 19 i forbindelse med partshøring forud for afgørelsen af 7. april 2016.

Sagsnummer:

16SPS63

Offentliggørelsesdato:

3. oktober 2016

Juridisk tema:

Særligt sundhedskort

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Udbetaling Danmark den 7. april 2016 om udstedelse af et særligt sundhedskort til . havde ikke ret til at få udstedt et særligt sundhedskort. Udbetaling Danmark har ikke handlet i strid med forvaltningslovens § 19 i forbindelse med partshøring forud for afgørelsen af 7. april 2016.

Klagen

Udbetaling Danmark meddelte ved brev af 7. april 2016 afslag på udstedelse af et særligt sundhedskort. klagede den 8. april 2016, suppleret ved skrivelse af 17. april 2016,  over Udbetaling Danmarks afgørelse. klagede endvidere over, at Udbetaling Danmark ikke foretog tilstrækkelig partshøring.

Begrundelse

Indledende bemærkninger

Det skal indledningsvis bemærkes, at styrelsen alene har kompetence til at tage stilling til s klage over afslag på særligt sundhedskort. Styrelsen tager således ikke stilling til, om der burde have været udstedt et EU-sygesikringsbevis til .

Styrelsen vejledte den 12. maj 2016 s ægtefælle om at kontakte Udbetaling Danmark vedrørende den del af klagen, som vedrører EU-sygesikringskort.

Det skal endvidere bemærkes, at denne afgørelse træffes af klagecenteret, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Begrundelse for afgørelsen af klagen vedrørende direkte anvendelse af forordningen

, som er thailandsk statsborger, bosiddende i Tyskland og arbejder i Danmark, anmodede Udbetaling Danmark om udstedelse af et særligt sundhedskort.

Den 3. november 2015 afslog Udbetaling Danmark at udstede et særligt sundhedskort til , da hun ikke opfyldte betingelserne for at få udstedt et særligt sundhedkort. Udbetaling Danmark anførte hertil, at dette skyldes, at hun ikke er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, og at hun heller ikke opfylder betingelserne for at få det særlige sundhedskort, da hun ikke er konventionsflygtning, statsløs, familiemedlem til en person omfattet af EU-reglerne eller statsborger i et land, som Danmark har en aftale om sygesikring med.

Den 12. januar 2016 sendte Udbetaling Danmark et brev til hvoraf fremgår, at hun havde ret til et særligt sundhedskort, og at kortet ville blive sendt til hende indenfor 2-3 uger.

Den 20. januar 2016 sendte Udbetaling Danmark et partshøringsbrev til hvoraf fremgår, at en tredjelandsborger ikke er omfattet af forordningens personkreds, bortset fra et familiemedlem jf. artikel 2 i EF-forordning nr. 883 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det fremgår videre, at dette kan betyde, at hun ikke længere har ret til et særligt sundhedskort. Det fremgår endelig, at kunne komme med kommentarer, rettelser eller supplerende oplysninger, inden der blev truffet afgørelse.

Udbetaling Danmark afslog ved brev af 7. april 2016 at udstede et særligt sundhedskort til . Udbetaling Danmark oplyste i sin afgørelse, at hun ikke opfyldte betingelserne for at få udstedt et særligt sundhedskort. Udbetaling Danmark anførte hertil, at dette skyldes, at hun ikke er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, og at hun heller ikke opfylder betingelserne for at få det særlige sundhedskort, da hun ikke er konventionsflygtning, statsløs, familiemedlem til en person omfattet af EU-reglerne eller statsborger i et land, som Danmark har en aftale om sygesikring med.

s ægtefælle har i e-mail af 8. april 2016 anført, at de for tre år siden flyttede til Tyskland på grund af hans arbejde i Danmark. Han anførte hertil, at de dengang fik vejledning om blandt andet sygesikring, hvor de blev informeret om, at det ikke ville være et problem at blive dansk sygesikret. Han har videre anført, at de fik afslag på et særligt sundhedskort, men at Kommune efterfølgende ændrede afgørelsen, da kommunen ikke havde undersøgt om de var gift.

har i sin klage af 17. april 2016 blandt andet anført, at en jurist har gennemgået sagen og konstateret flere fejl. Hun har hertil anført, at juristen har meddelt hende, at hun burde have fået udstedt det blå sygesikringskort og ikke det særlige sundhedskort, da hun har boet i Tyskland i tre år. Juristen informerede hende videre om, at det er korrekt, at tredjelands statsborgere ikke har ret til særligt sundhedskort, hvis de er alene, men at tredjelandsborgere har krav på særligt sundhedskort, hvis de er gift. Hun har endvidere anført, at hendes sygesikring blev deaktiveret i februar, uden at hun fik besked. Hun har hertil anført, at borgere ifølge loven skal have dokumentation for sagsbehandling, før man smider dem ud af sundhedssystemet.

har vedlagt en e-mail fra Kommune af 4. februar 2014, hvoraf fremgår følgende: (citat)

”Patientombuddet har haft sagen oppe til vurdering igen. Og de har revurderet afgørelsen foretaget i 2007.

Det medfører at jeg kan udstede E106 til din ægtefælle. Dette kun fordi hun er gift med en dansk statsborger.

Så den vil jeg fremsende i dag.

Når den kommer retur fra den tyske sygekasse, vil jeg udstede et særligt sundhedskort til hende”

(citat slut)

Styrelsen kan hertil oplyse, at klagecenteret i det daværende Patientombuddet  ikke tidligere har truffet afgørelse om særligt sundhedskort til . Klagecenteret har endvidere ikke vejledt Kommune om, hvordan den konkrete sag skulle afgøres.

Styrelsen har herefter lagt til grund, at Kommune må have kontaktet International Sygesikring i det daværende Patientombuddet, hvorfra de har modtaget vejledning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den kompetente myndighed til at behandle klager over afgørelser vedrørende særligt sundhedskort på tidspunktet for den ovenfor nævnte e-mail var klagecenteret i det daværende Patientombuddet.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at det daværende Patientombuddet ikke har truffet afgørelse om særligt sundhedskort til .

Det fremgår af § 7, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser. Det fremgår af stk. 2, at der ved bopæl forstås tilmelding til folkeregisteret.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der ikke har bopæl her i landet, under midlertidigt ophold har ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80. Det fremgår af § 8, stk. 2, at ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet.

Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i sundhedsloven, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter loven på baggrund af regler om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes. Afgørelsen træffes blandt andet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det fremgår af § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven og § 11 i bekendtgørelse nr. 547 af 22. april 2015 om Udbetaling Danmarks afgørelser om lovvalg, udstedelse af EU-sygesikringskort, særlige sundhedskort m.v., at Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der i medfør af § 12 a, stk. 1, har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet.

Det særlige sundhedskort kan således efter anmodning blandt andet udstedes til personer, der er bosat i et andet EU-land og som efter EF-forordning nr. 883 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger har ret til visse sundhedsydelser i Danmark.

Forordningen gælder for personer, der er statsborgere i et land, som er medlem af EØS. Forordningen finder endvidere anvendelse for statsløse og flygtninge, som er bosat i et medlemsland, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt på disses familiemedlemmer og efterladte.

Det fremgår af forordningens artikel 2, stk. 1.

En person som er omfattet af forordningen kan alene været omfattet et ét medlemslands lovgivning om social sikring ad gangen.

Det fremgår af punkt 4 i vejledning nr. 9229 af 23. maj 2013, at grundforordningen ikke finder direkte anvendelse for personer, der ikke er statsborgere i et land, som er medlem af EØS, såkaldte tredjelandes statsborgere. Danmark kan derfor ikke bruge grundforordningens regler på tredjelandes statsborgere. Det er de nationale danske regler, der skal anvendes på disse personer.

er efter det til sagen oplyste statsborger i Thailand, som ikke er et EU/EØS-land. Hun er endvidere efter det oplyste ikke statsløs eller flygtning eller familiemedlem til en statsløs eller flygtning, som er omfattet af forordningen.

Styrelsen finder herefter, at ikke er direkte omfattet af forordningens personkreds.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at ikke er berettiget til at få udstedt et særligt sundhedskort som grænsegænger med arbejde i Danmark, da hun ikke er omfattet direkte af forordningen.

Styrelsen finder i den forbindelse anledning til at gøre opmærksom på, at bestemmelserne i EF-forordningen 883/2004 og 987/2009 ved EF-forordningen 1231/2010 blev udvidet til også at gælde tredjelandes statsborgere. Denne forordning er imidlertid vedtaget med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 79, stk. 2, litra b. Regler med hjemmel i denne artikel gælder ikke for Danmark på grund af Danmarks retlige forbehold, jf. betragtning 19 i EF-forordningen nr. 1231/2010.

Begrundelse for afgørelsen vedrørende familierelation til en grænsegænger

Det fremgår af punkt 5.5 i vejledning nr. 9319 af 14. juli 2010, at Danmark, Sverige og en række andre EU-lande har valgt at være omfattet af særlige regler om grænsegængeres familiemedlemmer. Det følger heraf, at familiemedlemmer til en grænsearbejder har ret til nødvendig (behovsbestemt) sygehjælp i grænsearbejderens beskæftigelsesland, men at familiemedlemmerne ikke har ret til det særlige sundhedskort. Det fremgår videre, at familiemedlemmer er berettiget til EU-sygesikringskort i grænsegængerens sikringsland.

Dette fremgår også af artikel 17 og artikel 18 i forordningen. Heraf fremgår ligeledes muligheden for at være omfattet af de særlige regler, som Danmark er omfattet af.

Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at ikke er berettiget til at få udstedt et særligt sundhedskort som familiemedlem til en grænsegænger.

Styrelsen kan i den forbindelse ikke lægge vægt på, at Udbetaling Danmark tidligere i forløbet tilkendegav at ville udstede et særligt sundhedskort til , da hun ikke opfylder betingelserne for dette.

Begrundelse for afgørelsen vedrørende partshøring

Såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger og oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne mulighed for at fremkomme med en udtalelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 19.

Styrelsen har lagt vægt på, at Udbetaling Danmark den 20. januar 2016 sendte et brev til med overskriften ”partshøring – særlige sundhedskort”, hvoraf fremgik, at hun som tredjelandsborger ikke var omfattet af forordningens anvendelsesområde, og at dette kunne have betydning for hendes ret til et særligt sundhedskort.

Styrelsen har den 4. juli 2016 partshørt over blandt andet dette brev.

har ikke kommenteret på partshøringen, hvorefter styrelsen har lagt til grund, at hun modtog dette brev fra Udbetaling Danmark.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at Udbetaling Danmarks brev af 20. januar 2016 i tilstrækkeligt omfang gør opmærksom på, at man har den opfattelse, at hun ikke er omfattet af forordningen, og at fik mulighed for at kommentere på dette.

På denne baggrund finder styrelsen, at Udbetaling Danmark ikke har handlet i strid med forvaltningslovens § 19 ved partshøring af .

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven, som ændret ved § 6 i lov nr. 523 af 29/04/2015  om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love:

§ 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser.

Stk. 2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret.

§ 8. Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl her i landet.

§ 12 a. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter loven på baggrund af regler om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes. Afgørelsen træffes i henhold til Europa-Parlamentets og ådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen samt Socialsikringsoverenskomster med andre lande.

Stk. 2. Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort og dokumentation til brug for en persons optagelse i andre landes offentlige sygeforsikringer til udgift for Danmark efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.

Stk. 3. Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der efter stk. 1 har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med de i stk. 1 nævnte afgørelser ved en persons indrejse og den deraf følgende ret til sundhedsydelser vejlede personen om, at personen skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse efter stk. 1.

Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse og inddragelse af EU-sygesikringskort efter stk. 2.

Stk. 7. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i stk. 3 nævnte særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf og om, i hvilket omfang Udbetaling Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til dokumentation for ret til ydelser efter loven.

Bekendtgørelse

nr. 547 af 22. april 2015  om Udbetaling Danmarks afgørelser om lovvalg, udstedelse af EU-sygesikringskort, særlige sundhedskort m.v.

§ 1. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter sundhedsloven i henhold til artikel 11 – 15 (lovvalgsregler) i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, der også anvendes i relationer mellem Danmark og Schweiz, og Danmark og EØS-landene.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer tillige afgørelse om en persons ret til ydelser efter sundhedsloven efter regler om, hvilket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes (lovvalgsregler) ifølge socialsikringsoverenskomster, som Danmark har indgået med andre lande.

§ 7. Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter sundhedsloven til personer, der efter en afgørelse truffet i medfør af § 1, stk. 1 og 2, har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl i Danmark. Udbetaling Danmark udsteder også det særlige sundhedskort til medforsikrede familiemedlemmer til en person omfattet af en afgørelse truffet i medfør af § 1, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Stk. 2. Udbetaling Danmark udsteder ikke det særlige sundhedskort til en person, der ikke har ret til alle sundhedslovens ydelser under ophold i Danmark, uagtet at den pågældende er optaget i sygeforsikring i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, hvor den pågældende er bosat, til udgift for Danmark. Persongruppen i 1. pkt. omfatter personer, der modtager førtids- eller folkepension og/eller tjenestemandspension udelukkende fra Danmark og deres medforsikrede familiemedlemmer, samt medforsikrede familiemedlemmer til en grænsearbejder, der er omfattet af dansk lovvalg.

Bekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven:

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 29. april 2015 samt lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 5 a. Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører

…..

1) udstedelse af et særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, i sundhedsloven og regler fastsat i medfør heraf,

…..