Forundersøgelse skete inden for de maksimale ventetider, og der var inden en måned lagt en plan for udredningen

Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet <****> ikke var omfattet af reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet <****> blev tilbudt forundersøgelse inden for de maksimale ventetider i forbindelse med sin behandling på Sygehus 2. Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at Region <****> ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1, jf. stk. 2, idet regionen inden en måned havde udfærdiget en plan for <****>s udredning.

Klagen

var i perioden fra den 27. august til den 24. september 2015 til behandling  på Sygehus 1. Han blev den 16. december 2015 henvist af en privatpraktiserende hudlæge til Sygehus 2. I perioden fra den 17. december 2015 til den 12. februar 2016 blev han behandlet på Sygehus 2, hvor han den 12. februar 2016 fik stillet diagnosen ondartet blodkarsvulst (angiosarkom). Han blev herefter henvist til Sygehus 3, hvor han blev opereret og fik kemobehandling.

klagede den 14. juni 2016 over, at Sygehus 1 og Sygehus 2 havde tilsidesat hans ret til hurtig udredning samt behandling inden for de maksimale ventetider, som gælder ved kræftsygdomme.

Begrundelse

Hændelsesforløb

søgte den 10. juli 2015 egen læge, fordi han havde døjet med et sår på hovedet siden slutningen af maj 2015. Egen læge henviste ham den 5. august 2015 til en privatpraktiserende hudlæge, hvor han kunne få en tid den 17. september 2015.

I mellemtiden blev den 27. august 2015 tilset  på Sygehus 1 med henblik på vurdering af såret. Det fremgår af journalnotatet, at såret havde været der igennem snart to måneder, at der var blålig misfarvning, og at han var i blodfortyndende behandling (AK-behandling). Endvidere fremgår det, at den overskydende hud blev fjernet, at såret blev renset, og at der blev lagt en forbinding, som kunne skiftes via hjemmesygeplejen. Endvidere fik han en ny tid 14 dage senere med henblik på vurdering. Diagnosen er angivet som ”DS017 Multiple åbne sår på hovedet.”

Den 10. september 2015 var til kontrol på Sygehus 1, hvor der sås rester af blodansamlinger (hæmatomer) og døde hudområder (nekroser). Han fik sårbehandlende middel på såret og bandage henover og fik en ny tid den 24. september 2015. Såfremt man ikke så betydelig fremgang i sårhelingen, måtte man eventuelt overveje biopsi. Vedrørende hvordan såret opstod fremgår det af et notat af 11. september 2015, at mente, at han havde fået en torn fra en rosenbusk i hovedet.

var den 24. september 2015 igen til kontrol på Sygehus 1. Det fremgår af journalnotatet, at såret var blevet større, at der stadig var sort hud og nekrose, og at såret blødte. Videre fremgår det, at havde været ved hudlæge den 17. september 2015, som foranledigede en hudbiopsi, og at han ville få svar den 5. oktober 2015, hvorfor han fik en tid igen den 20. oktober 2015. Hvis der blev startet et forløb ved hudlægen, kunne han aflyse tiden på sygehuset. 

Den 16. november 2015 havde en ekstraordinær tid på Sygehus 1, hvor han kom med billeder af såret i panden. Det fremgår videre, at såret skulle skiftes via hjemmeplejen, at han fortsat gik til kontrol ved hudlægen, og at han blev afsluttet.

Den 16. december 2015 blev af den privatpraktiserende hudlæge henvist til Sygehus 2 med henblik på vurdering og fortsat behandling.

blev den 17. december 2015 taget i behandling på Sygehus 2 med mistanke om anden sygdom eller tilstand, herunder dermatosis neutrophilica febrilis (Sweets syndrom), pyoderma gangraenosum (hudlidelse med pusdannelse og vævsdød) eller anden blodkarbetændelse i huden. Der blev herefter foretaget hudbiopsi, og der blev givet en kontroltid tre uger senere.

Den 4. januar 2016 var til kontrol. Det fremgår af journalnotatet, at mistanken umiddelbart drejede sig om blodkarbetændelse eller pyoderma, og der blev taget nye biopsier.

var den 22. januar 2016 til opfølgning og biopsisvar, men der forelå endnu ikke biopsisvar. Han fik renset såret og prikket hul i den væskefyldte blære.

Det fremgår af journalnotat af 27. januar 2016, at prøven ikke ville blive klar til s kontroltid den 29. januar 2016.

Det fremgår videre af journalnotat af 4. februar 2016, at man havde været nødsaget til at sende prøven til undersøgelse på Sygehus 4.

Den 11. februar 2016 fremgår det af journalnotatet, at svaret på biopsien mod forventning viste angiosarkom.

blev den 12. februar 2016 orienteret om diagnosen og blev samme dag henvist til Sygehus 3.

Afgrænsning af klagen

har i sin klage af 14. juni 2016 anført, at han klager over følgende behandlingssteder og perioder:

-      Lægeklinik 1 i perioden fra den 10. juli 2015 til den 12. marts 2016.

-      Hudlægeklinik 2 i perioden fra den 5. august til den 17. december 2015.

-      Sygehus 1, i perioden fra den 27. august til den 17. september 2015, samt

-      Sygehus 2, i perioden fra den 17. december 2015 til den 22. februar 2016.

Han har videre i klagen anført, at der ikke blev konstateret et kræftforløb rettidigt. Styrelsen har forstået dette således, at han mener, at der ikke blev konstateret kræft rettidigt, herunder påbegyndt et kræftforløb tidligere.

Styrelsen har samlet forstået s klage således, at han ønsker at klage over, at de ovennævnte behandlingssteder tilsidesatte hans ret til hurtig udredning og behandling inden for de maksimale ventetider inden for de angivne perioder.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at reglerne om de maksimale ventetider for kræftbehandling samt retten til hurtig udredning kun gælder for sygehusbehandling.

Styrelsen tager herefter alene stilling til, om Sygehus 1 og Sygehus 2 har tilsidesat de ovennævnte patientrettigheder. Styrelsen tager i den forbindelse kun stilling til, hvorvidt blev tilbudt forundersøgelse inden for de maksimale ventetider, samt om hans ret til hurtig udredning blev tilsidesat. Styrelsen tager således ikke stilling til, om modtog operation og eventuel efterbehandling inden for de maksimale ventetider, da dette tidsmæssigt ligger efter de angivne klageperioder og foregik på Sygehus 3, som der ikke er klaget over.

Styrelsen tager i denne sag endvidere ikke stilling til den sundhedsfaglige behandling, som modtog på Sygehus 1 og Sygehus 2. Denne del af klagen bliver behandlet på en selvstændig sag med sagsnummer , som stadig verserer.

Sundhedslovens regler vedrørende maksimale ventetider ved kræftbehandling

Styrelsen kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 1, at regionsrådet i bopælsregionen yder behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, jf. sundhedslovens § 88, stk. 6.

Det fremgår af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 7, stk. 2, at et sygehus i bopælsregionen, senest 11 kalenderdage efter, at det har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. Hvis dette gør sig gældende, skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

Endvidere fremgår det af sundhedslovens § 88, stk. 2, og bekendtgørelsens § 8, stk. 1, at bopælsregionen, hvis den ikke er i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Forundersøgelse – Sygehus 1

Det følger af bekendtgørelsens § 2, nr. 1, at en patient med en kræftsvulst i blodkarrene skal tilbydes forundersøgelse 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning.

Styrelsen kan vejledende oplyse, at forundersøgelse kan sidestilles med påbegyndelse af udredning.

Styrelsen har bemærket, at ikke var henvist til Sygehus 1 på en mistanke om kræft, men at han gennem sit netværk (en tidligere ansat på Sygehus 1) fik en tid på sygehuset, hvor hans sår blev tilset og behandlet.

Det er styrelsens opfattelse, at den situation, hvor der i forbindelse med en patients undersøgelse og behandling på sygehus opstår mistanke om kræft, kan sidestilles med modtagelsen af en henvisning, jf. § 2, nr. 1. Det er endvidere styrelsens opfattelse, at patienten herefter skal tilbydes påbegyndelse af et eventuelt undersøgelsesforløb inden 14 kalenderdage, efter at mistanken om kræft er opstået, idet påbegyndelsen af undersøgelsesforløbet efter styrelsens opfattelse kan sidestilles med forundersøgelsen, jf. § 2, nr. 1.

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke under s behandling i den påklagede periode på Sygehus 1 opstod mistanke om kræft. Styrelsen har lagt vægt på, at en sådan mistanke ikke fremgår af journalnotaterne fra Sygehus 1, og at han alene fik tilset og behandlet sit sår. Styrelsen har herved lagt vægt på, at diagnosen i journalen er angivet som multiple sår på hovedet, som han løbende fik skiftet, og i sygeplejejournalen er angivet som uspecificeret traumesår.

var således ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme i forbindelse med sin behandling på Sygehus 1 i perioden fra den 27. august til den 17. september 2015. 

Det forhold, at det senere i forløbet viser sig, at patienten faktisk havde kræft, medfører ikke, at patienten forud for dette tidspunkt er omfattet af reglerne om maksimale ventetider for kræftbehandling. Reglerne om de maksimale ventetider træder således først i kraft når der opstår en mistanke om kræft.

Forundersøgelse – Sygehus 2

blev den 16. december 2015 henvist af en privatpraktiserende hudlæge til Sygehus 2 med henvisningsdiagnosen pyoderma med henblik på vurdering og fortsat behandling.

Det fremgår af henvisningen, at siden juni havde haft sårdannelse på toppen af issen. Såret startede angiveligt som en blodfyldt og væskefyldt blære (bulla). Efter punktering heraf tiltog såret i størrelse, og blev fulgt på Sygehus 1. Da såret fortsat tiltog, og der opstod nye sår, blev han henvist til en hudlæge, som tog en biopsi, der viste akut pusdannende inflammation af svær grad, og de massive forandringer blev af patologen vurderet til at kunne være forenelige med hudlidelse med pusdannelse (pyoderma). Endvidere fremgår det af henvisningen, at sårene var meget blodige (hæmoragiske) og ikke klassisk forenelige med pyoderma, men på baggrund af anamnese og biopsi valgte man at opstarte behandling med Prednisol, Imurel og steroid til sårkanterne. Det fremgår videre af henvisningen, at der hidtil havde været støt fremgang i sårhelingen, og at der to uger tidligere kun resterede et sår på ca. 1½-2 cm i diameter. På henvisningsdagen var såret dog stort set tilbage ved udgangspunktet, og der var opstået et nyt sår. blev derfor henvist til nærmere udredning og behandling.

Det fremgår af vejledning nr. 9259 af 28. april 2015 om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme, at de maksimale ventetider kan opgøres fra den dato, hvor et sygehus modtager en henvisning til udredning eller behandling af en patient, som opfylder bekendtgørelsens anvendelsesområde, fra en alment praktiserende, en praktiserende speciallæge eller fra en sygehusafdeling.

Styrelsen kan hertil oplyse, at bekendtgørelsens anvendelsesområde er patienter med kræftsygdomme og visse tilstande af iskæmisk hjertesygdom. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Det fremgår videre af vejledningen, at sygehuset ved modtagelse af henvisning foretager en lægelig visitation med udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af henvisningen.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at henvisningen skal være påført henvisningsdiagnosen kræft eller mistanke herom, for at reglerne om de maksimale ventetider for kræftpatienter finder anvendelse.

Styrelsen har bemærket, at henvisningen fra den privatpraktiserende hudlæge til Sygehus 2 ikke er påført henvisningsdiagnosen kræft eller mistanke herom. Styrelsen har dog bemærket, at der på et patologisvar af 25. september 2015, som var rekvireret af den privatpraktiserende hudlæge, var angivet en lille mistanke om maglinitet. Styrelsen har dog konstateret, at dette svar ikke blev vedlagt henvisningen til Sygehus 2 eller i øvrigt omtalt i henvisningen.

var således ikke omfattet af reglerne om maksimale ventetider for livstruende sygdomme i forbindelse med henvisningen til behandling på Sygehus 2. 

Der opstod derimod mistanke om kræft den 11. februar 2016, da biopsien taget den 4. januar 2016 mod forventning viste angiosarkom (ondartet blodkarsvulst).

Som nævnt kan den situation, hvor der i forbindelse med en patients undersøgelse og behandling på sygehus opstår mistanke om kræft, sidestilles med modtagelsen af en henvisning, jf. § 2, nr. 1.

skulle herefter tilbydes påbegyndelse af et eventuelt undersøgelsesforløb inden 14 kalenderdage, efter at mistanken om kræft er opstået, idet påbegyndelsen af undersøgelsesforløbet efter styrelsens opfattelse kan sidestilles med forundersøgelsen, jf. § 2, nr. 1.

Styrelsen har bemærket, at den 12. februar 2016 blev viderehenvist fra Sygehus 2 til Sygehus 3. Selvom ikke har klaget over Sygehus 3, har styrelsen ligeledes bemærket, at han her blev tilbudt forundersøgelse den 22. februar 2016, hvor man planlagde yderligere undersøgelser i form af PET-CT-scanning. Forundersøgelsen blev dermed tilbudt inden for fristen.

Styrelsen finder herefter, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 88, stk. 1, idet blev tilbudt forundersøgelse inden for de maksimale ventetider.

Sundhedslovens regler vedrørende retten til hurtig udredning

Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, og § 14, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling, at regionsrådet i bopælsregionen til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for en måned, såfremt det er fagligt muligt.

Styrelsen kan oplyse, at retsvirkningen af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, er, at patienten har ret til udredning inden for en måned, hvis det er muligt, og hvis dette ikke er muligt, så har patienten ret til udredning på det sygehus, som kan foretage udredningen hurtigst.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 82 b, stk. 2, og § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen, at regionsrådet, såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for en måned, inden for samme måned skal udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

En plan skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, eksempelvis oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Fristen på en måned regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen, til den dag, udredningen kan afsluttes. Det fremgår af ovennævnte bekendtgørelses § 20, stk. 1.

Udredning – Sygehus 1

Det er styrelsen opfattelse, at ikke var henvist til udredning på Sygehus 1, idet han gennem sit netværk fik en tid på sygehuset, hvor han blot fik tilset og behandlet sit sår.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at ikke var under udredning på Sygehus 1 og således ikke var omfattet af reglerne om ret til hurtig udredning i forbindelse med sin behandling på dette sygehus.

Udredning – Sygehus 2

blev den 16. december 2015 henvist fra en hudlæge til Sygehus 2 med henblik på nærmere udredning og behandling. Styrelsen har lagt til grund, at Sygehus 2 modtog henvisningen samme dag, da allerede dagen efter, den 17. december 2015, blev tilset påSygehus 2.

Fristen for udredning inden for en måned skal derfor beregnes fra den 16. december 2015. skulle herefter være udredt inden den 15. januar 2016.

Styrelsen finder på baggrund af journalen, at fortsat var under udredning den 15. januar 2016. Styrelsen har lagt vægt på, at først den 12. februar 2016 fik stillet diagnosen angiosarkom.

Da ikke var udredt inden den 15. januar 2016, skulle der således være udfærdiget en plan for den videre udredning inden for samme frist.

Det er styrelsens opfattelse, at Sygehus 2 inden for en måned havde udfærdiget en fyldestgørende plan for s udredning, idet der den 17. december 2015 blev planlagt et udredningsprogram med hudbiopsi. Biopsien blev foretaget samme dag, og han fik en kontroltid tre uger senere. Den 4. januar 2016 fik han foretaget nye biopsier, som der først forelå svar på den 11. februar 2016, hvor fik stillet diagnosen angiosarkom.

Det er således styrelsens opfattelse, at det ikke på daværende tidspunkt var muligt at fastlægge en mere detaljeret udredningsplan, idet det videre forløb var afhængig af svaret på biopsien.

Styrelsen kan hertil oplyse, at reglerne om de maksimale ventetider for livstruende sygdomme ikke regulerer ventetider på prøvesvar. Det forhold, at først den 11. februar 2016 fik svar på biopsi foretaget den 4. januar 2016, er således ikke omfattet af sundhedslovens §§ 82 b og 88.

På denne baggrund finder styrelsen, at Region ikke har handlet i strid med sundhedslovens § 82 b, stk. 1, jf. stk. 2, idet regionen inden for en måned havde udfærdiget en plan for s udredning, da han ikke kunne udredes inden for en måned.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 82 b. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og 2.

§ 88. Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte ventetid.

Stk. 2. Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 3. Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten.

Stk. 4. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3, og finder patienten selv et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

Stk. 5. Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2 og 3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 2-5.

Bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme:

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter maksimale ventetider for behandling af patienter med kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom.

Stk. 2. Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, og hudkræft, som ikke er modermærkekræft, er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen omfatter endvidere ikke forskningsmæssig og eksperimentel behandling.

Stk. 3. Ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom forstås iskæmisk hjertesygdom med behov for genåbning af kar (revaskulariserende indgreb) efter afsluttet udredning, og hvor der er

1) påvist venstre hovedstammesygdom,

2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller

3) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.

Stk. 4. Ved behandling forstås udredning, behandling og efterbehandling, jf. kapitel 2.

§ 2. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:

1) Til udredning ved mistanke om kræft: 14 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde udredning.

2) Til operation efter afsluttet udredning: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operationen og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

3) Til medicinsk behandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete medicinske kræftbehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til behandling.

4) Til strålebehandling, som er initialbehandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til strålebehandling.

5) Til medicinsk behandling eller strålebehandling efter initial behandling: 14 kalenderdage fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra det behandlende sygehus om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke til den konkrete adjuverende medicinske kræftbehandling eller strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandlingen, og senest 28 kalenderdage fra den dato, hvor sygehuset har modtaget henvisning til medicinsk eller stråle behandling efter initial behandling.

§ 4. Tidsfristerne efter § 2 og § 3 beregnes fra og med dagen efter, at sygehuset har modtaget henvisning, eller patienten har afgivet informeret samtykke. Patientens første fremmøde på afdelingen markerer første dag i udredningsfasen.

§ 5. Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de i §§ 2-3 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.

§ 7. Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider påhviler bopælsregionen, jf. dog § 5 og § 7.

Stk. 2. Senest 11 kalenderdage efter, at sygehuset har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for sygdom i henhold til § 1, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

§ 8. Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen med patientens samtykke tilbyde patienten henvisning til et andet sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 2. Har bopælsregionen indgået aftale om, at patienter skal henvises til behandling i en anden region, har den behandlende region ansvar for at tilbyde patienten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid. Tilsvarende har bopælsregionen ligeledes ansvaret for, at der foreligger aftale om, at det behandlende sygehus indhenter informeret samtykke til den konkrete behandling.

Bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 14. Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme frist udarbejde og patienten modtage en plan for det videre udredningsforløb.

Stk. 3. En plan i medfør af stk. 2 skal indeholde oplysninger om det planlagte videre udredningsforløb, f.eks. oplysninger om indholdet i planlagte undersøgelser samt tid og sted for disse. Ved uklarhed om det videre udredningsforløb skal en plan i medfør af stk. 2 mindst indeholde oplysninger om indholdet i den næste undersøgelse i udredningsforløbet samt tid og sted for denne.

§ 20. Tidsfristen efter § 13, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge, til den dag, den diagnostiske undersøgelse kan foretages. Tidsfristen efter § 14 regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge til udredningen kan afsluttes. Tidsfristen efter § 19, stk. 1 og 2, regnes fra den dag, hvor patienten er udredt, jf. § 14. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen efter § 19, stk. 1 og 2, fra modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.

Stk. 2. I opgørelsen af tidsfrister i medfør af stk. 1 medregnes ikke perioder, hvor diagnostisk undersøgelse, jf. § 13, stk. 1 og 2, udredning, jf. § 14, og behandling, jf. § 19, stk. 1 og 2, må udsættes på grund af personens helbredstilstand eller efter personens ønske.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1401 af 23. december 2012 og lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører

…..

4) diagnostiske undersøgelser efter § 82 a i sundhedsloven, udredning efter § 82 b i sundhedsloven og frit og udvidet frit sygehusvalg samt udvidet ret til undersøgelse og behandling for psykisk syge børn og unge og udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne efter §§ 86-87 h i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,

…..

…..