En borger kunne ikke opnå en bedre ret end hvad der er ret til efter lovgivningen - selvom kommunen havde givet forkert information

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune den 19. september 2016 om s valg af praktiserende læge. havde ikke ret til at vælge læge som ønsket.

Sagsnummer:

17SPS13

Offentliggørelsesdato:

27. marts 2017

Juridisk tema:

Lægevalg

Kategori:

Patientrettigheder

Styrelsen for Patientsikkerhed tiltræder den afgørelse, der er truffet af Kommune den 19. september 2016 om s valg af praktiserende læge.

havde ikke ret til at vælge læge som ønsket.

Regelændring: Den del af afgørelsen, som beskriver lægens samtykke som en forudsætning for lægevalg er pr. 1. januar 2019 ikke længere udtryk for gældende ret. Den øvrige del af afgørelsen er stadig udtryk for styrelsens praksis.

KLAGEN

anmodede den 19. september 2016 ved henvendelse til borgerservice, Kommune om, at hun kunne få lov til at blive tilknyttet læge , selvom klinikken havde lukket for tilgang af patienter. Kommune gav afslag herpå. klagede den 10. oktober 2016 over afgørelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed.

BEGRUNDELSE

har anført, at hun af sygesikringen i Kommune i perioden fra oktober 2015 til september 2016 er blevet informeret om, at hun efter et år som gruppe 2-sikret kunne blive tilknyttet læge , som havde lukket for patienttilgang, hvis hun havde været tilknyttet ham i den 1-årige periode. Hun har hertil anført, at hun den 19. september 2016, da hun mødte op på borgerservice i Kommune , fik at vide, at der var kommet nye regler på området, hvorefter hun nu ikke kunne tilmeldes læge .

Det fremgår af Kommune s udtalelse til sagen af 25. november 2016, at kommunen ikke har oplysninger om den vejledning, der blev givet i forbindelse med, at skiftede til sikringsgruppe 2. Det fremgår videre, at den 19. september 2016 blev vejledt om, at hun ikke kunne blive tilmeldt læge , da han havde lukket for patienttilgang. Det fremgår endvidere, at kommunen ikke har oplysninger fra det personlige fremmøde. Det fremgår endelig, at Kommune hverken kan be- eller afkræfte, om fik forkert vejledning for skiftet til sikringsgruppe 2.

Kommune har telefonisk den 20. marts 2017 oplyst til styrelsen, at den i klagen beskrevne praksis var gældende før bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren trådte i kraft. Kommunen oplyste videre, at det ikke var usandsynligt, at fik forkert information op til skiftet til sikringsgruppe 2.

Styrelsen har i det følgende lagt til grund, at Kommune gav forkert information forud for skiftet til sikringsgruppe 2. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det må anses som mest sandsynligt, at fik information af kommunen om den praksis, som var gældende, før ovenfor nævnte bekendtgørelse trådte i kraft.

Det fremgår af § 59, stk. 1, i sundhedsloven, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen. Nærmere regler om valg af alment praktiserende læge er med hjemmel i sundhedslovens § 59, stk. 5, fastsat ved bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren.

Det følger af § 1, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, at personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 9, at følgende gruppe 1-sikrede, uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken, kan tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:

1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.
2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.
3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.
4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.
5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.
6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.

En patient kan således tilmeldes en praksis, der har lukket for tilgang, hvis lægen ikke beder sig fritaget herfor, og hvis en eller flere af betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 9, er opfyldt.

er, efter det oplyste, ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne ovenfor.

Styrelsen kan oplyse, at en kommune ikke kan give videre adgang til at skifte læge end det, der fremgår af reglerne ovenfor.

Styrelsen finder endvidere anledning til at oplyse, at reglerne ikke er ændret som beskrevet i klagen, da det heller ikke i oktober 2015 var muligt for gruppe 2-sikrede at blive tilknyttet en læge med lukket for patienttilgang, som patienten ikke tidligere havde været tilknyttet som gruppe 1-sikret.

Styrelsen kan oplyse, at der for alle forvaltningsmyndigheder gælder en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden, jf. forvaltningslovens § 7 og Justitsministeriets vejledning om Forvaltningsloven (1986) pkt. 29-31. Vejledningen bør ydes i den eller de former, der findes at give den bedste virkning over for borgerne, f.eks. en generel skriftlig vejledning i en publikation, individuel skriftlig vejledning i et brev til den berørte borger eller individuel mundtlig, herunder telefonisk vejledning. Kravene til vejledningens form og omfang beror på en konkret vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger på det pågældende område.

Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne kan få den retlige virkning, at borgeren skal stilles, som om behørig vejledning var givet.

Styrelsen har på baggrund af det til sagen oplyste lagt til grund, at Kommune gav forkert vejledning i forbindelse med s skift til sikringsgruppe 2 i oktober 2015.

Da ikke kunne have opnået en ret til at blive tilknyttet en læge med lukket for patienttilgang, selvom Kommune have givet korrekt vejledning, finder styrelsen ikke, at den forkert givne vejledning kan medføre, at skal have en ret, som hun ellers ikke ville have haft.

På denne baggrund tiltræder styrelsen den afgørelse, der er truffet af Kommune den 19. september 2016 om s valg af praktiserende læge.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 59. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen.
Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 3. En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med lægeskift.

Bekendtgørelse nr. 966 af 29. august 2014 om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1073 af 5. juli 2016:

§ 1. Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge eller klinik, der virker i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1 – 3, og stk. 5 og 6, og som har åbent for tilgang, og meddele dette valg til bopælskommunen.
Stk. 2. For et gruppe 1-sikret barn gælder følgende regler om valg af alment praktiserende læge eller klinik:
1) Er barnet mellem 15 og 18 år, kan barnet vælge alment praktiserende læge eller klinik uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
2) Er barnet under 15 år, har barnet som udgangspunkt samme læge som forældremyndighedens indehaver (eller værge). Har forældre fælles forældremyndighed og fælles bopæl, men valgt hver sin læge eller klinik, kan forældrene imidlertid beslutte, hvilken af disse læger eller klinikker, barnet skal være tilmeldt. Har forældre fælles forældremyndighed, men hver sin bopæl, har barnet samme læge eller klinik som den forælder, hvor barnet er bopælsregisteret.
Stk. 3. Dog er børn i aldersgruppen 0-15 år selvstændigt sikrede, og kan derfor med forældremyndighedens indehaver eller værgens samtykke vælge en anden læge.
Stk. 4. En læge, hvis praksis er tilrettelagt som enkeltmandspraksis, jf. § 21, i Overenskomst om almen praksis, kan ikke vælge sig selv som læge.
Stk. 5. Den sikrede har ret til at vælge mellem to læger eller klinikker. I det omfang der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to læger eller klinikker, der har åben for tilgang, at vælge imellem, er bopælsregionen snarest muligt forpligtet til at anvise den sikrede lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller klinikker, som ligger mere end 15 km fra sikredes bopæl.
Stk. 6. Den sikrede har selv mulighed for at vælge en læge eller klinik, hvor afstanden mellem sikredes bopæl og lægen eller klinikken er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej. I disse tilfælde har den sikrede ikke krav på sygebesøg. Kommunen skal informere den sikrede om, at vedkommende ikke har krav på at modtage sygebesøg ved valg af en læge eller klinik, hvor afstanden er større end 15 km ad nærmeste offentlige vej, jf. 1. pkt.
Stk. 7. Hvis det ikke er muligt at tilbyde den sikrede lægevalg inden for 15 km grænsen, jf. stk. 4, kan regionen tilbyde vedkommende en læge eller praksis, der er beliggende længere væk end 15 km, og som har åbent for patienttilgang. Den sikrede skal i disse tilfælde informeres om, at vedkommende ikke har krav på sygebesøg fra den tilbudte læge eller klinik. Regionen stiller i disse tilfælde sygebesøgstilbud eller transportordning til rådighed.
Stk. 8. Bevægelseshæmmede personer, som i forvejen oppebærer en kommunal bevilling til et hjælpemiddel, der skal medvirke til at kompensere for bevægelseshæmningen, har ret til at vælge mellem mindst to læger eller klinikker, der har en beliggenhed og indretning, der gør klinikken anvendelig for den pågældende. I det omfang, der ikke inden for en afstand af 15 km fra den sikredes bopæl er mindst to åbne praksis med en sådan indretning at vælge imellem, er regionen forpligtet til snarest muligt at anvise vedkommende andre lægevalgsmuligheder. Dette kan også omfatte læger eller klinikker, der er lukket for tilgang, og hvor lægen eller klinikken indvilger i at have den pågældende sikrede tilmeldt, eller læger eller praksis, der ligger mere end 15 km fra den sikredes bopæl.
Stk. 9. Uanset lukning for tilgang til lægen eller klinikken kan følgende gruppe 1-sikrede tilmeldes lægen eller klinikken, medmindre lægen eller klinikken beder sig fritaget herfor:
1) Børn af sikrede, der er tilmeldt lægen, når børnene fylder 15 år og børnene hidtil har været tilmeldt den anden forælders læge eller klinik.
2) Ægtefæller og samboende til sikrede, der er tilmeldt lægen eller klinikken.
3) Sikrede, der overgår fra gruppe 2- eller hvilende sikringsstatus, når lægen er den læge, som sikrede seneste har været tilmeldt som gruppe 1-sikret.
4) Sikrede, der efter endt indkaldelse til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der træder i stedet herfor, og personer, der efter optagelse i anstalter og arresthuse under Kriminalforsorgen, hvor der under indkaldelse eller ophold i de nævnte institutioner har været frameldt sikringsgruppe 1, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper, er berettiget til at blive gruppe 1-sikrede, når lægen er patientens hidtidige læge på stedet.
5) Sikrede, der ved flytning ikke har mulighed for at vælge mellem mindst 2 læger eller klinikker inden for en afstand af 15 km ad nærmeste offentlige vej fra deres bopæl.
6) Sikrede, der bor på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, eller i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, der har fast tilknyttede læger.
Stk. 10. Den i stk. 4 – 8 omtalte kilometergrænse udgør for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner 5 km ad nærmeste offentlige vej.
Stk. 11. Ved valg af kompagniskabspraksis, der praktiserer i henhold til Overenskomst om almen praksis, i klinikker der drives efter udbud, jf. sundhedslovens § 227, stk. 3, og klinikker, som regionen selv har etableret, jf. sundhedslovens § 227, stk. 5 og 6, er sikrede tilmeldt klinikken som sådan.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører
3) anmeldelse om lægevalg efter § 59 i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri,
….