Ret til refusion af udgifter til operation for nedsunken underliv, fordi regionen ikke tilbød behandlingen, som var mere skånsom, rettidigt

Styrelsen for Patientsikkerhed ændrer Region s afgørelse af 22. august 2016 om afslag til på forhåndsgodkendelse til behandling i Land .

KLAGEN

ansøgte den 11. august 2016 Region om forhåndsgodkendelse til en operation i Land . Region gav ved afgørelse af 22. august 2016 afslag på forhåndsgodkendelse. Den 24. august 2016 klagede Klager på vegne af til Styrelsen for Patientsikkerhed over Region s afgørelse.

BEGRUNDELSE

Hændelsesforløb

fik på afdeling , Sygehus , konstateret nedsynkning af underlivet. Hun blev under en konsultation i ambulatoriet den 15. juni 2016 tilbudt en operation, som blev planlagt til den 22. august 2016.

søgte den 11. august 2016 Region om forhåndsgodkendelse til operation for nedsynkning af underlivet. Hun udfyldte en blanket (ansøgning om forhåndsgodkendelse til planlagt sygehusbehandling i udlandet efter EU-retten (Patientmobilitetsdirektivet)). Hun vedlagde sin ansøgning en kopi af lægehenvisning samt et tilbud fra professor dr. med. med pris og en beskrivelse af behandlingen. Operationen kunne finde sted den 21. september 2016. Hun anførte samtidigt, at hun håbede, at hun opfyldte kravene til at få et S2 dokument.

Region gav ved afgørelse af 22. august 2016 afslag på forhåndsgodkendelse til behandlingen i Land med baggrund i sygehusbekendtgørelsen. Regionen lagde vægt på, at der var tale om en sygehusbehandling, der tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark, og som i Danmark almindeligvis medfører et behov for indlæggelse med overnatning. Den behandling, som ønskede at modtage i Land , var derfor betinget af en forhåndsgodkendelse. Region fandt, at regionen kunne tilbyde hende rettidig behandling, idet hun på Sygehus var tilbudt operation tidligere end den planlagte operation i Land .

Klager klagede den 24. august 2016 til styrelsen på vegne af . Det er i klagen anført, at hun fik en tid på Sygehus , den 23. september 2016 til ekstra undersøgelse/snak, hvilket udelukkede den operation, som var planlagt til den 22. august 2016. I første omgang takkede hun ja til operationen i forbindelse med undersøgelsen den 15. juni 2016. Hun var dog i chok, da hun fik at vide, at hun skulle have fjernet livmoderen, hvilket hun ikke var forberedt på. Hun havde brug for flere oplysninger, herunder om andre muligheder for behandling, hvorfor hun var nødt til at bede om en ekstra tid.

Videre fremgår det af klagen, at i Danmark fik tilbudt fjernelse af livmoderen (hysterektomi), og at hun blev oplyst om, at der ikke var andre muligheder. I Land fik hun tilbudt plastikkirurgi, og lægen oplyste, at fjernelsen af livmoderen ikke ville løse problemet, fordi den var for lille og dermed ikke skabte problemet. De mange bristninger skabte problemer, og derfor var plastikkirurgi den rigtige løsning. Endelig er det anført, at hun havde besluttet at tage til Land , for hun kunne ikke vente til den 23. september 2016, idet hun havde brug for flere oplysninger for at føle sig tryg.

Klager har til klagen vedlagt et notat af 28. juni 2016 fra s praktiserende læge, som er sendt til Sygehus . Det fremgår heraf, at hun var diagnosticeret med cystocele i forbindelse med to fødsler. Hun var nu blevet anbefalet hysterektomi på grund af grad III-IV cystocele og prolaps. Hun havde imidlertid slet ikke været forberedt på den besked og havde siden været chokeret over det. Hun ønskede derfor at blive oplyst om andre behandlinger/mindre indgreb samt en snak med en erfaren gynækolog - så hun med sikkerhed kunne vide, at det kun var hysterektomi, der kunne hjælpe hende. Hun var skrevet op til operation, men hun havde følt, at det hele gik lidt hurtigt. Hun havde desuden en række spørgsmål om mén. Den praktiserende læge håbede derfor, at kunne komme ind til en ekstra snak.

Videre er der til klagen vedlagt det indkaldelsesbrev, som modtog efter ovenstående henvisning. Det er dateret den 30. juni 2016, og det fremgår heraf, at hun fik en tid til samtale og/eller undersøgelse på Sygehus , den 23. september 2016 kl. 10.

har den 7. februar 2017 oplyst telefonisk til styrelsen, at hun efter at have fået afslag på forhåndsgodkendelse fra Region tog til Land og blev opereret i form af vaginalplastik og med den type operation, hun havde søgt forhåndsgodkendelse til.

Styrelsens kompetence

Region gav ved afgørelse af 22. august 2016 også afslag på forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 med henvisning til artikel 20.2. Hun opfyldte dermed ikke kravene til at få et S2 dokument. Regionen lagde herved vægt på, at hun i Danmark var tilbudt operation den 22. august 2016, hvilket både var tidligere end den planlagte operation i Land og inden for en frist, der var lægelig forsvarlig.

Styrelsen kan oplyse, at det følger af § 33, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen), at regionsrådet giver forhåndsgodkendelsen efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvis betingelserne herfor er opfyldt, og medmindre patienten anmoder om andet.

Styrelsen bemærker, at styrelsen alene har kompetence til at tage stilling til, om regionens afgørelse om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i § 89 a i sundhedsloven. Det følger af § 6, stk. 1, nr. 16, i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet.

Styrelsen forholder sig derfor i denne afgørelse alene til s ret til refusion, herunder forhåndsgodkendelse, efter sygehusbekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 89 a, og som indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Reglerne om forhåndsgodkendelse og refusion

Styrelsen kan oplyse, at reglerne om retten til refusion af udgifter til behandling i et andet EU- eller EØS-land dels er fastsat ved bekendtgørelse nr. 470 af 23. maj 2016 om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande (ydelsesbekendtgørelsen), udstedt med hjemmel i sundhedslovens § 168, dels ved §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen).

Ydelsesbekendtgørelsen regulerer blandt andet retten til refusion af udgifter til behandling i blandt andet praksissektoren, mens §§ 31-41 i sygehusbekendtgørelsen regulerer retten til refusion af udgifter til sygehusbehandling.

Det afgørende for, hvilke regler der skal anvendes, er, om behandlingen i Danmark ville være foregået i praksissektoren eller på sygehus. Det er altså ikke afgørende, hvor behandlingen foregik i det andet medlemsland.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 6, at der ved sygehusbehandling forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Hvis der i Danmark – som betingelse for vederlagsfri eller tilskudsberettiget behandling – stilles krav om, at patienten er henvist til behandlingen af en læge, kan det tilsvarende kræves, at patienten er henvist til behandlingen i det andet medlemsland.

Når der er tale om sygehusbehandling, kan regionen i nogle tilfælde kræve, at patienten har ansøgt om og fået forhåndsgodkendelse, som betingelse for, at patienten kan få refusion. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse.

Hvis der er tale om en behandling, hvortil der kan kræves forhåndsgodkendelse, kan regionen give afslag på forhåndsgodkendelse, hvis behandlingen eller en tilsvarende behandling kan gives rettidigt i Danmark. Kan behandlingen ikke gives rettidigt i Danmark, er regionen ikke berettiget til at give afslag på forhåndsgodkendelse.

En behandling er rettidig, hvis den kan gives inden for en frist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til den pågældende patients aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling. Afgørelsen af, om en region kan tilbyde rettidig behandling, beror således på en konkret lægelig vurdering af den pågældende patients sygdomstilstand, baggrunden for sygdommen samt den udvikling, som den pågældende patient må forventes at undergå i forhold til f.eks. smerter eller udvikling af eventuelle handicaps.

Patienten har ret til refusion, selv om patienten ikke havde søgt om og fået forhåndsgodkendelse, hvis regionen ved ansøgning ikke kunne have krævet forhåndsgodkendelse, eller hvis det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten af afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen.

Forhåndsgodkendelse til operation i Land

Regelvalg

Det er styrelsens opfattelse, at operation for nedsynkning af underlivet i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik af 23. juni 2016, at alene mindre operationer m.m. i gynækologien flyttes fra sygehusregi til speciallægepraksis.

Afgørelsen af, om har ret til forhåndsgodkendelse, skal derfor foretages efter reglerne i sygehusbekendtgørelsen.

Samme eller lignende behandling

Regionen kan og skal kun refundere udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen i Danmark.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Det fremgår af beskrivelsen af den operation, som søgte om forhåndsgodkendelse til - under overskriften diagnose og nødvendig behandling - at hendes urinblære bulede ud bagover ind i forvæggen af vagina (cystocele), og at hun havde en bagvægsprolaps (rectocele). Hun blev derfor tilbudt en plastisk operation af forreste og bagerste del af skeden samt operation af skridtet. Der står ikke nærmere, hvad dette indebærer.

Sygehus , har oplyst til styrelsen, at den 15. juni 2016 fik tilbudt hysterektomi (fjernelse af livmoderen) og (forreste) vaginalplastik.

Styrelsen kan hertil oplyse, det ikke er en forudsætning, at en patient forud for behandlingen i et andet EU/EØS-land har fået tilbudt samme eller lignende behandling på et sygehus her i landet.

Videre er Danmark forpligtet til at anerkende den faglige vurdering, som en sundhedsperson i et andet EU/EØS-land måtte foretage mht. behandling. Hvis en sundhedsperson i et andet EU/EØS-land har vurderet, at en given behandling har været indiceret, og denne behandling tilbydes på samme indikation i det offentlige danske sundhedsvæsen, vil patienten være berettiget til refusion af udgifterne hertil, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt. Dette gælder også, selvom en sundhedsperson i Danmark har set patienten og har vurderet, at behandlingen ikke var indiceret.

Styrelsen kan hertil oplyse, at kirurgisk behandling af cystocele og rectocele også i Danmark kan omfatte forvægsplastik og bagvægsplastik. Styrelsen henviser til Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologis urogynækologiske guidelines om prolaps (2013).

Det er herefter styrelens opfattelse, at den behandling, som søgte om forhåndsgodkendelse til, var samme eller lignende behandling, som også tilbydes i det offentlige sygehusvæsen i Danmark for henholdsvis cystocele og rectocele.

Henvisningskravet

Regionens refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling. Det fremgår af stk. 4, at regionsrådet efter en konkret vurdering kan yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, når omstændighederne taler derfor.

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 31, stk. 3.

Det er styrelsens opfattelse, at var henvist til sygehusbehandling.

Styrelsen har herved lagt vægt på, at hun sammen med sin ansøgning vedlage en håndskreven henvisning til hospitalet dateret den 19. juli 2016.

Kravet om forhåndsgodkendelse og spørgsmålet om rettidighed

Det fremgår af sygehusbekendtgørelsens § 34, at Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.

De behandlinger, hvortil regionen berettiget kan kræve en forhåndsgodkendelse, skal kræve planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer. Hertil kommer, at behandlingen skal indebære enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller at behandlingen kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.

Sundhedsstyrelsen har i sin liste over sygehusbehandling, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, angivet, at dette er tilfældet, når der er tale om specialfunktioner, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledninger.

Det er styrelsens opfattelse, at ukompliceret urogynækologi varetages på hovedfunktionsniveau. Det fremgår af den nævnte specialevejledning for gynækologi og obstetrik, at dysfunktion af bækkenbund, skede, blære, urinrør og endetarm er en hovedopgave.

En operation vil efter det oplyste i regionens afgørelse dog kræve indlæggelse mindst én nat. Styrelsen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og finder derfor, at Region berettiget kunne stille krav om forhåndsgodkendelse.

Det følger herefter af sygehusbekendtgørelsens § 35, nr. 1, jf. § 34, at Region kun berettiget kunne afslå s ansøgning om forhåndsgodkendelse, hvis regionen kunne tilbyde hende rettidig behandling på regionens egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 89 a, at spørgsmålet om, hvorvidt en patient kan tilbydes rettidig behandling af bopælsregionen afhænger af en lægefaglig vurdering af sygdomstilstanden, baggrunden for denne, og den forventede udvikling og omfanget af eventuelle smerter eller funktionsnedsættelse.

Det er dog styrelsens opfattelse, at en region ikke berettiget kan fastholde en påstand om at kunne tilbyde rettidig behandling, hvis regionen enten ikke vil tilbyde patienten den pågældende behandling, som patienten søger om forhåndsgodkendelse til, eller i øvrigt ikke vil tilbyde en behandling, som er inden for samme kategori med samme grad af virkning. Dette gælder uanset om det bunder i en konkret, lægefaglig vurdering af patientens behandlingsbehov.

Det er styrelsens opfattelse, at forvægsplastik og bagvægsplastik - om end operationen har samme virkning som hysterektomi - alligevel samlet set ikke er samme eller lignende behandling som en hystrektomi. Styrelsen har herved lagt vægt på, at den opererede kvinde ved begge operationer afhjælpes sine gener relateret til nedsunken underliv, men at hun ved operationen hysterektomi efterlades uden livmoder, ligesom forvægsplastik og bagvægsplastik er mere skånsom end hysterektomi, både hvad angår selve indgrebet, men også hvad angår risici.

Region kunne derfor, efter styrelsens opfattelse, ikke afslå s anmodning om forhåndsgodkendelse, da Region ikke ved behandlingen af hendes ansøgning om forhåndsgodkendelse tilbød hende en behandling, som kunne gennemføres lige så skånsomt, som den hun søgte om forhåndsgodkendelse til. Region kunne dermed ikke tilbyde rettidig behandling.

Da indstillede sig på Region s afgørelse og efterfølgende søgte behandling i Land for egen regning, svarende til hvad hun havde søgt om forhåndsgodkendelse til, er det styrelsens opfattelse, at hun ved ansøgning om refusion retligt skal stilles som om, hun havde fået forhåndsgodkendelse.

På denne baggrund ændrer styrelsen den afgørelse, som blev truffet af Region den 22. august 2016 om afslag på forhåndsgodkendelse til s behandling i Land .

Refusion

Styrelsen kan vejlede om, at hun for at opnå refusion skal sende specificeret og kvitteret regningsmateriale til Region . Styrelsen kan endvidere vejlede hende om, at regionen yder refusion svarende til, hvad den tilsvarende behandling ville koste i Danmark. Dog kan refusionsbeløbet ikke overstige den faktiske udgift. Hvis betingelserne for, at Region havde givet forhåndsgodkendelsen efter reglerne i ovennævnte forordning, er til stede, vil refusionen dog svare til s faktiske udgift.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 89 a. Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn m.v.

Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v.:

§ 31. Regionsrådet skal refundere patienters udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Regionsrådet refunderer udgifter til samme behandling eller lignende behandling, som patienten ville være blevet tilbudt i det offentlige sygehusvæsen her i landet, herunder medicinudgifter som i Danmark er omfattet af den pågældende sygehusydelse.
Stk. 3. Regionsrådets refusion af udgifter til ikke-akut sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter stk. 1 er betinget af, at patienten er henvist til sygehusbehandling efter reglerne i § 11, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Regionsrådet kan efter en konkret vurdering yde refusion for sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. stk. 3, når omstændighederne taler derfor.
Stk. 5. For visse sygehusbehandlinger er retten til refusion betinget af regionsrådets forhåndsgodkendelse, jf. nærmere reglerne i §§ 33-35.
Stk. 6. Ved sygehusbehandling efter reglerne i dette kapitel forstås behandling, som i Danmark udelukkende er sygehusbehandling.

Forhåndsgodkendelse af refusion af udgifter til visse sygehusbehandlinger

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling ikke er påkrævet
§ 32. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU-/EØS-land efter § 31 kan rettes til regionsrådet forud for behandlingen.
Stk. 2. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion efter stk. 1 senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.

Ansøgning når forhåndsgodkendelse af refusion for sygehusbehandling er påkrævet
§ 33. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter § 31 skal rettes til regionsrådet forud for behandlingen, såfremt behandlingsbehovet ikke er akut, og såfremt behandlingen er opført på en af Sundhedsstyrelsen offentliggjort liste, jf. § 34.
Stk. 2. Hvis betingelserne for forhåndsgodkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen er opfyldt, giver regionsrådet forhåndsgodkendelsen i overensstemmelse hermed, medmindre patienten anmoder om andet.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om refusion senest 2 uger efter, ansøgningen er modtaget af regionen, og i øvrigt under hensyntagen til patientens behov for fremskyndet behandling. Såfremt patienten ikke med ansøgningen har indsendt alle de i § 40, stk. 1, anførte oplysninger, kan regionsrådet anmode patienten herom og udsætte afgørelsen med det antal dage, det tager patienten at fremsende de manglende oplysninger til regionsrådet.
Stk. 4. Har patienten ikke fået regionsrådets godkendelse af refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land forud for behandlingen, jf. stk. 1, refunderer regionsrådet dog patientens udgifter efter ansøgning, såfremt det efter omstændighederne ikke var muligt for patienten at afvente regionsrådets forhåndsgodkendelse forud for behandlingen, eller regionen ikke efter reglerne i § 35 kunne have givet afslag på ansøgning. Regionsrådet kan endvidere yde refusion, såfremt det efter omstændighederne ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.

§ 34. Sundhedsstyrelsen offentliggør en liste over sygehusbehandlinger, hvortil retten til refusion er betinget af forhåndsgodkendelse, jf. § 33.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte behandlinger skal opfylde et af nedenstående kriterier:
1) Behandlingen kræver planlægning med det formål at sikre, at der i Danmark er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af behandling af høj kvalitet, eller ud fra et ønske om at styre omkostningerne og i videst muligt omfang undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, og behandlingen indebærer enten sygehusindlæggelse mindst en nat, eller kræver brug af højt specialiseret og omkostningskrævende medicinsk infrastruktur eller medicinsk udstyr.
2) Behandlingen udgør en særlig risiko for patienten eller befolkningen.
3) Behandlingen ydes af en sundhedstjenesteyder, der i det enkelte tilfælde kan give anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår kvaliteten og sikkerheden af sundhedsydelsen, med undtagelse af sundhedsydelser, der er underlagt en EU-lovgivning, der sikrer et mindsteniveau for sikkerhed og kvalitet.

§ 35. Regionsrådet kan kun afslå ansøgninger om refusion af udgifter til sygehusbehandling omfattet af § 34, stk. 1, af følgende grunde:
1) Regionsrådet kan tilbyde patienten rettidig behandling på egne sygehuse, andre offentlige sygehuse, samarbejdssygehuse eller aftalesygehuse.
2) Patienten vil i henhold til en klinisk vurdering med rimelig vished blive udsat for en patientsikkerhedsrisiko, der ikke kan betragtes som acceptabel, idet der tages hensyn til den ønskede behandlings mulige gavn for patienten.
3) Befolkningen vil med rimelig vished blive udsat for en væsentlig sikkerhedsrisiko som følge af den pågældende behandling.
4) Den pågældende behandling leveres af en sundhedstjenesteyder, som giver anledning til alvorlig og konkret bekymring for så vidt angår standarder for sundhedsydelsernes kvalitet og patientsikkerheden, herunder bestemmelser om tilsyn.

Refusionsbeløbet
§ 38. Regionsrådet refunderer et beløb, der svarer til, hvad samme eller lignende behandling koster i det offentlige sygehusvæsen her i landet. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for den pågældende behandling i bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden regions sygehusvæsen, anvendes disse takster.
Stk. 2. Refusion af udgifter til sygehusbehandling efter stk. 1, kan ikke overstige personens faktiske udgifter.
Afgørelseskompetence

Afgørelseskompetence
§ 39. Ansøgning om refusion af udgifter til sygehusbehandling efter § 31 skal rettes til regionsrådet i bopælsregionen, jf. dog stk. 2 - 4.
Stk. 2. For personer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 1 træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt det særlige sundhedskort til den sikrede, er beliggende.
Stk. 3. For pensionister og deres familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i pensionistens seneste bopælsregion.
Stk. 4. For grænsearbejderes familiemedlemmer omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, træffes afgørelse om refusion af regionsrådet i den region, hvor kommunen, der har udstedt grænsearbejderens særlige sundhedskort, er beliggende.
Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion

Oplysninger i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse og efterfølgende refusion
§ 40. Ved ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33 forud for behandling skal der medfølge følgende oplysninger:
1) kopi af lægehenvisning til sygehusbehandling, jf. § 31, stk. 3,
2) patientens tilladelse til, at regionsrådet kan indhente yderligere oplysninger om helbredsforhold m.v., som er nødvendige for vurdering af ansøgningen,
3) beskrivelse af det udenlandske behandlingssted af den behandling, som ansøgningen omfatter,
4) pristilbud fra det udenlandske sygehus,
5) dato for behandlingen på det udenlandske sygehus,
6) for de under § 37, stk. 1, nr. 1, anførte personer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens særlige sundhedskort,
7) for de under § 37, stk. 1, nr. 2, anførte pensionister og deres familiemedlemmer vedlægges ansøgningen en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort og
8) for de under § 37, stk. 1, nr. 2 anførte familiemedlemmer til en grænsearbejder vedlægges ansøgningen en kopi af grænsearbejderens særlige sundhedskort og en kopi af ansøgerens EU sygesikringskort.
Stk. 2. En patient, der har fået godkendt ansøgning om refusion efter § 32 eller § 33, skal for at få udbetalt refusionen efter § 31, indsende følgende oplysninger til regionsrådet:
1) beskrivelse fra det udenlandske sygehus af den behandling, som patienten har modtaget,
2) specificeret og kvitteret regning, og
3) oplysninger til brug for udbetalingen.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 1638 af 26. december 2013 og lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de vedrører:
16) refusion af udgifter til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land efter regler fastsat med hjemmel i §§ 76 og 89 a i sundhedsloven eller.
….