Kritik for ikke at undersøge patienten nærmere for meningitis i lægevagten

Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Lægevagten i Region for den behandling, som modtog den 26. februar 2013.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Sygehus for den behandling, som modtog den 26. og den 27. februar 2013.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere Klinik for den behandling, som modtog den 27. februar 2013.

Styrelsen for Patientsikkerhed tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:
• At ikke modtog en korrekt behandling hos Lægevagten i Region den 26. februar 2013.

• At ikke modtog en korrekt behandling på Afdeling , Sygehus , den 26. og den 27. februar 2013.

• At ikke modtog en korrekt behandling hos klinik den 27. februar 2013.

Klager har vedrørende alle klagepunkter blandt andet anført, at man burde have reageret tidligere i forløbet ved for eksempel at lægge i koma eller givet behandling, som kunne have mindsket hans kramper.

BEGRUNDELSE

Styrelsen har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 25. februar 2013 blev indlagt på Afdeling , Sygehus , efter henvisning fra egen læge på grund af mistanke om halsbyld, også kaldet peritonsillær absces. havde haft tiltagende ondt i halsen og feber. Han kunne ikke spise og havde ondt i begge sider af halsen. Man fandt ved undersøgelse, at var relativt upåvirket, og at der ikke var tegn på halsbyld. Man skønnede, at sygdomsbillede lignede kyssesyge (mononukleose). skulle observeres samt smerte- og væskebehandles. Man informerede og moderen om, at dette var en virus som ville gå over af sig selv.

Styrelsen kan oplyse, at mononukleose er en virusinfektion forårsaget af Epstein-Barr-virus. Det klassiske sygdomsbillede ved mononukleose er halssmerter, høj feber og hævede lymfeknuder på halsen. Hos et fåtal unge er sygdomsbilledet og symptomerne ved mononukleose mere udtalte og forløbet mere dramatisk med svært påvirket almentilstand, betydende påvirkning af lever og milt, vejrtrækningsbesvær og udtalte spiseproblemer som kan medføre behov for sygehusindlæggelse.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 26. februar 2013 blev , der var 17 år, set hos Lægevagten i Region . havde været hallucineret og uklar, og han var slap og træt. Man vurderede, at havde mononukleose og var udskrevet for tidligt. Man fastslog, at han skulle have ro.

Det er styrelsens vurdering, at ikke blev undersøgt på relevant og tilstrækkelig vis ved konsultationen hos Lægevagten den 26. februar 2013.
Styrelsen har ved sin vurdering lagt vægt på, at det er ikke ualmindeligt, at kombinationen af høj feber og pågående morfinbehandling kan medføre mental uklarhed og hallucinationer. s symptomer kunne imidlertid også være tegn på forværring af tilstanden i form af meningitis og burde have foranlediget en nærmere klinisk undersøgelse for at udelukke eller bekræfte mistanken om tilstedeværelse af meningitis i sygdomsbilledet.

Styrelsen kan hertil oplyse, at påvirket bevidsthedstilstand kan være tegn på meningitis.

Styrelsen har tillige ved sin vurdering lagt vægt på, at det var ikke i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at konkludere, uden forudgående klinisk undersøgelse, at tilstand udelukkende skyldtes mononukleose, og at han blot var for tidligt udskrevet fra sygehuset og skulle have ro.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 26. februar 2013 hos Lægevagten i Region var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 26. februar 2013 var indlagt på Afdeling , Sygehus . Man vurderede, at havde det væsentligt bedre end ved indlæggelsen. Han drak uden problemer men angav fortsat at have halssmerter. Under indlæggelsen havde han fået morfin som smertebehandling. Han blev udskrevet samme dag.

Den 27. februar 2013 blev set på Afdeling , Sygehus . Han havde taget morfintablet til aften og var forkvalmet og ikke sig selv. Man vurderede, at var fuldstændig upåvirket og heller ikke var smerteforpint. Man udleverede et smerteskema sammen med Panodil og Ipren. Man vurderede, at der ikke var grundlag for at indlægge .

Det er styrelsen vurdering, at den behandling som modtog den 26. februar 2013 på Afdeling , Sygehus , var tilstrækkelig og relevant.

Styrelsen har ved sin vurdering lagt vægt på, at der var ikke nogen specifik behandling for , fraset smertebehandling, og derfor var det velbegrundet at udskrive ham den 26. februar 2013. Ved udskrivelsen blev almentilstand vurdereret.

Det er videre styrelsens vurdering, at blev behandlet tilstrækkelig og relevant den 27. februar 2013.

Styrelsen har ved sin vurdering lagt vægt på, at blev vurdereret til at være fuldstændig upåvirket, og det blev tolket som ubehag efter morfin i sammenhæng med mononukleose. Der var ikke grundlag for at mistænke alvorlige sygdom og heller ikke at indlægge .

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 26. og 27. februar på Afdeling , Sygehus , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 27. februar 2013 kontaktede s mor telefonisk Klinik . havde siden aftenen forinden fået tiltagende smerter, hallucinerede og var sløv. Han kunne kun drikke sparsomme mængder væske. Man vurderede, at der måske var tale om dehydrering eller problemer med vejrtrækningen (respirationsinsufficiens). Man valgte at genindlægge på Afdeling , Sygehus .

Klager har anført, at efterfølgende blev diagnosticeret med meningitis.

Styrelsen kan oplyse, at meningitis (hjernehindebetændelse) er en sjælden men kendt komplikation til mononukleose. Symptomerne ved meningitis er høj feber, medtaget almentilstand, påvirket bevidsthed, hovedpine, nakke- og rygstivhed, hvor patienten ikke kan bøje hovedet, kvalme, opkastninger, lysskyhed og eventuelt kramper samt petekkier.

Det er styrelsens vurdering, at den behandling, som modtog hos Klinik , var tilstrækkelig og relevant.

Styrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at det var korrekt at antage, at muligvis var dehydreret og respirationsinsufficient, og at det var i overensstemmelse med normen at indlægge på Afdeling , Sygehus .

Styrelsen har tillige ved sin vurdering lagt vægt på, at de symptomer, som Klinik blev præsenteret for ved den telefoniske henvendelse fra s mor, den 27. februar 2013, ikke gav middelbar mistanke om meningitis, idet der ikke var symptomer i form af påvirket bevidsthed, nakke- og rygstivhed eller petekkier.

I forhold til klagers anbringende om, hvorfor man ventede med at give binyrebarkhormon for at få hævelsen i halsen til at falde, skal styrelsen bemærke, at det ikke fremgår af journalen at denne behandlingen har fundet sted i klageperioden. Styrelsen kan derfor ikke tage stilling til dette forhold.

Styrelsen finder på den baggrund, at den behandling, som modtog den 27. februar 2013 hos Klinik , var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard normen for almindelig anerkendt faglig standard.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved lov nr. 656 af 8. juni 2016:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.