Klinik kan berettiget afvise at sende en patientjournal med personfølsomme oplysninger via en usikker e-mail-forbindelse (uden kryptering og digital signatur)

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere klinik for håndteringen den 5. oktober 2015 af s anmodning om aktindsigt i sin journal.

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere klinik for opkrævningen af betaling for journaludskrift den 5. oktober 2015 i forbindelse med s anmodning om aktindsigt i sin journal.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At ikke rettidigt fik aktindsigt i sin journal, da hun bad klinik om en sådan den 1. oktober 2015.

har hertil anført, at hun ikke kunne få sin journal sendt til sin gmail-adresse, selv om hun var syg i udlandet og havde brug for journalen af hensyn til sin rejseforsikring.

• At blev opkrævet betaling for at få udleveret udskrift af sin journal.

har hertil oplyst, at klinik udskrev hele hendes journal til afhentning, men at det kostede 10 kr. pr. ark, dog maksimalt 200 kr.

BEGRUNDELSE

Styrelsen for Patientsikkerhed har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Hændelsesforløb

Den 1. oktober 2015 bad , der på det tidspunkt opholdt sig i Thailand, klinik , om aktindsigt i sin fulde journal, som hun gerne ville have tilsendt. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at var blevet syg under opholdet i Thailand, og at journalen skulle bruges til at dokumentere over for rejseforsikringen, hvorvidt der inden afrejsen fra Danmark havde været mistanke om den sygdom, som hun skulle opereres for i Thailand.

Dem 2. oktober 2015 sendte lægeklinikken i mail via klinikkens e-konsultationssystem (edifact-mail) en sammenfatning af forløbet med fokus på de tre notater, der var relevante for afklaring i forhold til rejseforsikringen. De relevante notater var en lægevagtskonsultation den 29. juli 2015 og konsultationer i klinikken den 11. og 26. august 2015, der alle vedrørte bihulebetændelse. Det blev samtidig oplyst, at selvfølgelig kunne få aktindsigt, men at journalen ikke kunne sendes via mail.

Samme dag - den 2. oktober 2015 - bad igen om aktindsigt i sin fulde journal, som hun bad om at få sendt til sin gmail-adresse.

Ligeledes samme dag blev de tre relevante notater som nævnt ovenfor sendt i mail via klinikkens e-konsultationssystem.

Den 5. oktober 2015 bad om at få hele sin journal udskrevet og klar til afhentning samme dag.

Samme dag skrev lægeklinikken i en mail, at hele journalen blev udskrevet til afhentning. Der blev samtidig gjort opmærksom på, at det kostede 10 kr. pr. ark, dog maksimalt 200 kr.

Den 6. oktober 2015 skrev til lægeklinikken, at hun alligevel ikke havde fået nogen til at hente journalen.

Det fremgår af lægeklinikkens udtalelse til sagen, at lægeklinikken har en edifact-mail-funktion, som er beregnet til korte beskeder mellem patient og læge. Lægeklinikken bruger dette system, da edifact-mail automatisk indgår i journalen, og da det ikke er muligt at sende en journal sikkert via almindelig mail. Lægeklinikken har derfor heller ikke en almindelig mail.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Styrelsen kan oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin journal. Det følger af sundhedslovens § 37.

Styrelsen kan oplyse, at der snarest skal tages stilling til en anmodning om aktindsigt, jf. sundhedslovens § 38, stk. 1. Der skal inden 7 arbejdsdage, efter patientens anmodning er modtaget, tages stilling til, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 7 arbejdsdage, skal patienten underrettes om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Styrelsen kan videre oplyse, at aktindsigt skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn. Det fremgår af sundhedslovens § 38, stk. 2.

Det er hertil styrelsens opfattelse, at aktindsigt bør gives i elektronisk form, hvis det er ønsket af patienten, såfremt der ikke er konkrete omstændigheder i sagen, der taler imod en elektronisk besvarelse. Det kan f.eks. være, hvis patienten ikke har en sikker e-mail-forbindelse, og der er oplysninger i de pågældende dokumenter, der ikke bør sendes via en usikker e-mail-forbindelse (uden kryptering og digital signatur).

Det er videre styrelsens opfattelse, at hensynet til patientens fortrolighed er et tungtvejende modhensyn. Det betyder, at det er berettiget at afvise at sende en patientjournal, der i sagens natur indeholder meget personfølsomme oplysninger, via en almindelig mail. Det gælder også, selv om patienten selv ønsker sin journal fremsendt på denne måde.

Den 1. oktober 2015 bad om aktindsigt i sin journal.

Den 2. oktober 2015 modtog en sammenfatning, som lægeklinikken havde udarbejdet til formålet, da hun opholdt sig i udlandet, og de tre relevante journalnotater. Oplysningerne blev sendt via klinikkens edifact-mail, som er en sikker mail, men som kun kan håndtere korte beskeder.
Den 5. oktober 2015 anmodede om aktindsigt i sin fulde skrevne journal, som hun bad om at få udskrevet og klar til afhentning samme dag.

Samme dag meddelte klinikken, at journalen var udskrevet og klar til afhentning.

Der gik således mindre end 7 arbejdsdage fra fremsatte sin anmodning om aktindsigt, til den blev forsøgt effektueret. Den omstændighed, at hun ikke som ønsket kunne fået sin journal tilsendt via almindelig mail, kan ikke føre til et andet resultat. Heller ikke den omstændighed, at ikke fik arrangeret afhentning af sin journal den 5. oktober 2015, kan føre til et andet resultat.

Styrelsen finder på denne baggrund, at klinik den 5. oktober 2015 ikke handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s anmodning om aktindsigt i sin journal.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Styrelsen kan oplyse, at sundhedspersoner ikke kan afkræve betaling af patienten første gang, denne anmoder om aktindsigt. Anmoder patienten efterfølgende om aktindsigt i det samme materiale, kan sundhedspersonen kræve 10 kr. for den første side og 1 kr. for hver påbegyndt side herefter, jf. § 1, stk. 1. Det fremgår af § 2, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 14. september 1998 om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter tidligere gældende kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling (nu kapitel 8 om aktindsigt i sundhedsloven).

For privat praktiserende autoriserede sundhedspersoner findes der dog en særlig regel i § 1, stk. 2, hvorefter de også ved første anmodning om aktindsigt kan kræve betaling, hvor der udleveres en edb-udskrift, eller hvor lægen ikke råder over en kopimaskine. I så fald kan lægen kræve 10 kr. pr. påbegyndt side, dog må gebyret samlet ikke overstige 200 kr. Det fremgår af samme paragrafs stk. 3, at gebyret omfatter merværdiafgift, forsendelsesomkostninger og lignende.

Den 5. oktober 2015 bad om at få hele sin journal udskrevet og klar til afhentning samme dag.

Samme dag skrev lægeklinikken i en mail, at hele journalen blev udskrevet til afhentning. Der blev samtidig gjort opmærksom på, at det kostede 10 kr. pr. ark, dog maksimalt 200 kr.

Styrelsen har efter gennemsyn af s journal lagt til grund, at den er ført elektronisk, og at den aktindsigt, der blev forsøgt givet den 5. oktober 2015, ville være blevet gennemført ved udlevering af en udskrift.

Styrelsen finder på denne baggrund, at klinik den 5. oktober 2015 ikke handlede i strid med sundhedsloven ved opkrævningen af betaling for s anmodning om udskrift af sin journal.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven:

§ 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.
Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.