Videregivelse af journalnotat fra sygehus til praktiserende læge var at sidestille med udskrivningsbrev

Styrelsen for Patientsikkerhed finder ikke grundlag for at kritisere, at Sygehus har videregivet oplysninger om til hendes praktiserende læge den 16. marts 2015.

KLAGEN

Der er klaget over følgende:

• At Afdeling , Sygehus , uden samtykke og i strid med reglerne om tavshedspligt, videregav s journal til hendes praktiserende læge den 16. marts 2015.

har anført, at der blev sendt en kopi af hendes journal til hendes praktiserende læge, uden at hun havde samtykket hertil.

BEGRUNDELSE

Indledende oplysninger

Den 3. marts 2015 var ifølge journalen til undersøgelse på Afdeling , Sygehus , efter henvisning fra sin praktiserende læge. Hun havde derudover også kontakt med afdelingen den 6. marts 2015.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Den 16. marts 2015 sendte Afdeling , Sygehus , en kopi af s journal til hendes praktiserende læge. Det fremgår blandt andet heraf, at det anbefaledes, at hun opsøgte egen tandlæge med henblik på fluorbehandling. Det fremgår ikke, at der var behov for opfølgning ved praktiserende læge.

Styrelsen har bemærket, at journalen bestod af den modtagne henvisning samt journalnotaterne for den 3. og den 6. marts 2015.

Styrelsen kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger kan dog i henhold til sundhedslovens § 41, stk. 1, videregives til andre sundhedspersoner, der skal behandle patienten, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket kan være mundtligt eller skriftligt.

Det er styrelsens vurdering, at journaloplysningerne utvivlsomt er tavshedsbelagte oplysninger i sundhedslovens forstand.

har oplyst, at hun ikke gav samtykke til videregivelse af sin journal fra Afdeling , Sygehus , til hendes praktiserende læge.

Afdeling har anført, at de følger standardvejledningen fra Region om udveksling af helbredsoplysninger med og uden samtykke.

Der fremgår ikke oplysninger af journalen om, at havde givet samtykke til videregivelse af journalen, og hospitalet har ikke bestridt, at et samtykke ikke forelå.

Det er på denne baggrund styrelsens vurdering, at ikke havde givet sit samtykke til, at Afdeling , Sygehus , kunne videregive oplysninger om hende til hendes praktiserende læge.

Styrelsen kan oplyse, at en sundhedsperson i henhold til sundhedslovens § 41, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner.

Det fremgår blandt andet af § 41, stk. 2, nr. 2, at der kan ske videregivelse uden patientens samtykke, når videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling.
Følgende fremgår om denne bestemmelse af bemærkningerne til forslaget til den tidligere sundhedslov (2004/2 LF 74): ”…det er afgørende for det gode sammenhængende patientforløb, at der er et godt og stabilt samarbejde mellem sygehusene og de praktiserende læger. Med henblik på at sikre en sammenhæng i patientforløbet, foreslås det i stk. 2, nr. 2, at læger ansat i sygehusvæsenet kan videregive oplysninger om konkret sygehusbehandling af patienter til patientens alment praktiserende læge. Sygehuslægen kan dermed sende oplysninger om indlæggelsen, behandlingen samt udskrivningstidspunktet mv., ligesom der kan gives oplysning om eventuel henvisning til fortsat behandling hos anden praktiserende sundhedsperson.”

Videre fremgår følgende af bemærkningerne: ”De fleste patienter vil imidlertid betragte det som en naturlig ting, at den praktiserende læge kan blive underrettet om den foretagne behandling på sygehuset uagtet af, at behandlingen ikke skal fortsætte hos egen praktiserende læge. Det vil særligt være naturligt i de situationer, hvor patienten er henvist til sygehusbehandlingen af den praktiserende læge. Det vil endvidere sikre det sammenhængende patientforløb, såfremt den praktiserende læge kan virke som tovholder for patienten i forbindelse med patientens behandling i sygehusvæsenet samt eventuel efterbehandling hos anden praktiserende sundhedsperson, og dermed have overblikket over den behandling, som patienten er blevet tilbudt og således være bedre i stand til at rådgive og vejlede patienten.”
Det er på denne baggrund styrelsens opfattelse, at journalnotaterne af 3. og 6. marts 2015 er omfattet af de oplysninger, der kan videregives med hjemmel i § 41, stk. 2, nr. 2, i sundhedsloven, uden patientens samtykke.

Styrelsen har lagt vægt på, at der alene var tale om videregivelse af journalnotater for én fremmødekonsultation og én telefonisk opfølgningskonsultation, som begge netop omhandlede oplysninger om den konkrete sygehusbehandling og om henvisning til fortsat behandling hos anden praktiserende sundhedsperson. Endvidere var henvist til sygehusbehandlingen af den pågældende praktiserende læge.

På denne baggrund finder styrelsen, at Afdeling , Sygehus , ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelsen af oplysninger om til hendes praktiserende læge den 16. marts 2015.

LOVGRUNDLAG

Bekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014 af sundhedsloven:

§ 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.
Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter

§ 41. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
1) det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov,
2) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,
3) videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov
4) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre eller
5) videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne.
6) videregivelsen sker til en læge, tandlæge eller jordemoder om en patient, som modtageren tidligere har deltaget i behandlingen af, når
a) videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, eller
7) videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når
a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.«
Stk. 3. Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7 videregives.
Stk. 4. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 5. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.
Stk. 6. Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den anmodende læges, tandlæges eller jordemoders afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Stk. 7. En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse.«
Stk. 8. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse, herunder om videregivelsens omfang og om gennemførelsen heraf.

§ 42. Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.

Bekendtgørelse nr. 84 af 17. januar 2017 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 1. Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke behandle en klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.